Kom i stemning: Få Euromans julespilleliste her

De bedste versioner af de gamle amerikanske klassikere krydret med tidens mest fortrinlige danske julenumre. Som en gave direkte fra julemandens værksted får du her Euromans bud på det perfekte lydtapet til juledagene.

Kom i stemning: Få Euromans julespilleliste her
Offentliggjort

VINCE GUARALDI TRIO, ’O TANNENBAUM’

Meget julemusik kan være en skinger fornøjelse – men ikke dette lille guldkorn af et julealbum fra San Francisco-trioen Vince Guaraldi Trio. Vi vil stærkt anbefale, at du smider hele det her album på anlægget. Åbningsnummeret er så behageligt, at det faktisk også holder uden for juledagene.

THE BEACH BOYS, ’LITTLE SAINT NICK – 1991 REMIX’

Intet lyder mere 60’eramerikansk end The Beach Boys. Heller ikke dette tempofyldte nummer, der straks mentalt hensætter dig til en karikeret amerikansk julestue med ’Alene hjemme’-æstetik.