Man bør kun drikke en, men man drikker altid to. Så sublime er martinierne på Harry’s Bar, og man er uimodståelig fuld, før middagen kan begynde. De serveres i små vandglas, efter at bartenderen har slynget dem kolde i en stor, nedfrosset glasskål, og på magisk vis får de lagt citrusolierne fra citronskallen hen over martinien som en blålig film af dieselolie, der changerer metallisk, så cocktailen ligner et nyt, uopdaget fluidum fra en stålblå planet.
Hemingway bestilte sine martinier med 15 dele gin til én del vermouth, knastørre som ørkensand. Harry’s Bar var hans yndlingsbar, her mødte man Chaplin, Toscanini, Hitchcock, Orson Welles, Onassis og Peggy Guggenheim, for Harry’s Bar var værtshuset for de mænd og kvinder, der formede deres tid, og i øvrigt hjemsted for den berømte vincocktail bellinien. Ideelt lavet på ferske ferskner og prosecco – italiensk mousserende vin. Baren opfandt også carpaccioen, og den serveres på førstesalen i restauranten med en Michelinstjerne. Og som med alt andet i Venedig, når det er rigtig lækkert, er den ukristelig dyr.
Harry’s Bar ligger i en lille sidegade bag Markuspladsens fjerne ende og har et undseligt messingskilt ved siden af en svær trædør: Man skal vide, hvad man leder efter. Men det gør du jo så også nu.
Annonse
De vigtiste champagnecocktails
Læg en sukkerknald i et højt champagneglas, dertil et par dråber angostura bitter, en lille cognac/brandy – og fyld op med champagne, og giv den et kirsebær.
Vincocktailens pendant til rejecocktailen. En del Creme de Cassis (solbærlikør) til fem dele enten tør hvidvin eller champagne. Har du ikke drukket den længe, fordi det er blevet en kliché – så begynd igen. Det er nam.
Til brunch er dette din foretrukne cocktail: to dele friskpresset appelsinjuice til en del champagne.
Hemingways bidrag til vincocktails. Han forklarer den bedst selv:”Pour one jigger absinthe into a champagne glass. Add iced champagne until it attains the proper opalescent milki-
Jeg har kun lært halvdelen af, hvad min far kunne med sine hænder. Og mine børn har lært mindre end halvdelen. De kan ingenting. Jeg tror, det vildeste, de kan, er at binde deres snørebånd. Det, tror jeg, kan være roden til noget af den mistrivsel, vi oplever.