YNW Melly
Foto: Youtube YNW Melly siger farvel til sin mor, inden han melder sig selv til politiet.

Hiphop-klumme: YNW Mellys brutale tekstunivers har indhentet ham

I en månedlig klumme tager Magnus Kraft et aktuelt emne fra hiphoppens verden under kærlig behandling. Denne klumme reflekterer over, hvordan den dobbeltdrabssigtede YNW Melly indkapsler en ubehagelig tendens i amerikansk hiphop.

YNW Melly er uhyggelig. Hans klagende, næsten grædende stemme og hans syrede, symboltunge musikvideoer får det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig. Hans socialrealistiske tekster om våben, mord og sex, er ikke bare sært gåsehudsfremkaldende, men åbenbart også profetiske.

Den 14. februar blev YNW Melly anholdt og sigtet for dobbeltdrabet på Anthony Williams (21) og Christopher Thomas Jr. (19). Under rap-aliasserne YNW Sakchaser og YNW Juvy var de to af Mellys tætteste venner, indtil de 26. oktober 2018 blev skudt og dræbt på åben gade. Ifølge Floridas politi stod YNW Melly og vennen Cortlen Henry bag.

Fire dage inden drabet havde Williams og Thomas Jr. spillet store roller i en dokumentarfilm om YNW Melly. Her sidder de tre venner i Mellys nye Miami-villa og mindes en barndom, hvor Melly altid havde en pistol med i madkassen.

Udviklingen tilføjer endnu et lag til den uhygge, der omgiver Melly. Mange har noteret sig koblingen til hit-singlen og kult-nummeret ’Murder On My Mind’ fra 2017 (!), hvor Melly i brutale, men poetiske vendinger beskriver, hvordan hans paranoia får ham til at tage livet af en tæt ven.

På den isnende mord-ballade ’Slang That Iron’ synger Melly: ”It’s never a wrong time to slang that iron, and I gotta shoot first ’cause I know that these pussies plottin’ on killin’ me”.

Dagen efter anholdelsen fik musikvideoen til den hjerteskærende ’Mamy Cry’ premiere, hvor Melly undskylder for at efterlade sin kun 15 år ældre mor, mens han afsoner sin dom. I musikvideoen bærer han en fangedragt med tallene 10-26-2018. Altså datoen, hvor Sakchaser og Juvy blev dræbt. Uhyggeligt.

Melly, Sakchaser og Juvy.jpg

Melly foran Sakchaser og Juvy i dokumentaren 'Melly'. Fire dage senere slog Melly ifølge Floridas politi sine venner ihjel.

Den ulykkelige udvikling i Mellys karriere er et eksempel på en ubehagelig tendens. De seneste år er unge, populære, kontroversielle, amerikanske rappere blevet taget ud af spillet af en række forskellige årsager. XXXTentacion blev meningsløst dræbt under et røveri, 6ix9ine blev indhentet af sin offentlig tilgængelige kriminelle livstil, Lil Peep døde af en overdosis og så videre. Selvom han nægter sig skyldig, og påstår, at han er offer for en konspiration, er der nu en overvejende sandsynlighed for, at en livstidsdom gør en ende på YNW Mellys lovende karriere.

YNW Melly er ikke, og bliver muligvis aldrig, allemandseje. Mange blev formentlig først opmærksomme på unge Jamell Demons fra Florida, da Kanye West pludselig var at finde på førstesinglen fra Mellys (i øvrigt slemt skuffende) album ’We All Shine’ fra januar. Selvom albummet blev for ufokuseret, tegnede den blændende single ’Freddy Krueger’ (med evigt undervurderede Tee Grizzley) ellers godt for Mellys 2019. Hans forrige album, ’I Am You’, kan vise sig at være et værdigt hovedværk i en alt for kort karriere.

For mig er YNW Melly et af de største talenter på urbanscenen i USA. Jeg blev sidste forår dybt betaget af hans dystre, men også næsten infantile univers. Han har evnen til at male billeder og fortælle historier som Scarface fra Geto Boys, hans melodik er ifølge ham selv trukket ud af Michael Jacksons sangbog og flowet er (som så mange andre, javist) lånt af de unge rapperes yndlingskurator, Young Thug.

Helhedsudtrykket er forvirrende, småskizofrent, men fængende, som på den fænomenale ’Virtual’, hvor pistolfetichisme strikkes sammen med vuggevisemelodik. Diskrepansen mellem lyrik og melodik gør YNW Mellys musik til en art ækvivalent til blodige børnetegninger.

Den kun 19-årige rap-crooner har altid omfavnet paranoiaen fra fornævnte ’Slang That Iron’ i sit tekstunivers. Om selvsamme paranoia i oktober fik Melly til at tage livet af to barndomsvenner er uvist, indtil andet er bevist, men rap-historien giver grund til at tro, at teksterne arbejder imod ham.

I 1993 oplæste anklageren teksten fra ’Murder Was The Case’, da Snoop Dogg var under anklage for et mord begået måneder før udgivelsen af nummeret fra album-klassikeren ’Doggystyle’. I 2012 godkendte en dommer, at teksten fra Boosies ’187’ blev brugt som bevismateriale i Baton Rouge-rapperens mordsag. Faktisk blev Melly selv konfronteret med teksten til ’Murder On My Mind’ under en retssag i 2016, hvor det skulle afgøres, om Melly skulle prøveløslades efter et års afsoning for en skudepisode, han var involveret i som 16-årig. Ifølge Melly selv sendte sangens andet vers ham direkte tilbage i fængsel.

Kronologien taget i betragtning kommer YNW Mellys tekster næppe til at være udslagsgivende for en eventuel dom i denne drabssag. Til gengæld skriver hans profetiske tekstunivers dels et nyt kapitel i den evindelige og tidstypiske Heidegger-debat om, hvorvidt man kan adskille kunsten fra kunstnerens skyggesider. Samtidig bør vi måske som lyttere se indad, for vi er med til at konstituere de retningslinjer, der gør, at det konsekvent er de mest rå, autentiske og i sidste ende kriminelle rappere, der løber med opmærksomheden.

Det er skræmmende, at man næsten kunne sige sig selv, hvor det ville ende for artister som XXXTentacion, 6ix9ine og nu YNW Melly. Mellys tekstunivers har indhentet ham, og er blevet alt for virkeligt. Vi må spørge os selv, hvor store bivirkninger hiphoppens practice what you preach-æstetik har. Autenticitet har siden Kool G Rap og Schooly D været en gangbar valuta i hiphop. Når lyrikken ikke kan blive brutal nok, og vi samtidig hylder de mest autentiske, må vi også forvente, at vi ender med at miste de mest hyldede.

Stærkt udokumenterede konspirationer på det mangfoldige internet mener, at YNW Melly slog sine barndomsvenner ihjel for at opnå større berømmelse. Siden dobbeltdrabet er streamingtallene på ’Murder On My Mind’ fordoblet. Han er blevet omfavnet af Kanye Wests PR-maskine. Og nu har du lige læst en hel klumme om YNW Melly på Euroman.dk.