Albert Helmig skal hvert år forsøge at spotte de nye talenter inden for dansk musik: ”Den bedste booker skal kunne fornemme tendenserne, før de bliver mainstream”

DU KENDER FORMENTLIG typen, der ved enhver given lejlighed forsøger at præsentere dig for en ny artist, som vedkommende netop har opdaget. Personen afskyer enhver form for kommerciel succes, og hvis kunstneren er at finde på Spotifys Top 50, er det nærmest per definition et tegn på dårlig smag.

Den person er arketypen på en festivalgænger til Spot Festival, der i den kommende weekend afholdes i Aarhus.

På den efterhånden alenlange liste over danske festivaler fremstår Spot som en relativt nichepræget begivenhed. Men for musikerne kan festivalen få afgørende betydning for karrieren. Med omkring 300 koncerter fordelt over to dage samles branchefolk og musiknørder for at opleve de artister, der med stor sandsynlighed vil være med til at forme fremtiden for dansk musik.

Men hvordan sammensætter man et program fyldt med artister, som stadig er ukendte for størstedelen af befolkningen? Det har vi talt med Spot Festivals booker, Albert Helmig om.

Hvad kigger du efter, når du skal finde artister til programmet?

”Der er faktisk mange parametre, der spiller ind, fordi Spot både er en publikumsfestival og et redskab for musikbranchen. Vi skal være en festival for det helt nye, grønne talent, som måske stadig mangler både manager og pladeselskab. Samtidig skal vi forsøge at udbrede store danske artister til resten af Norden.

Nogle gange fungerer stigende streamingtal som et godt pejlemærke, men det behøver ikke nødvendigvis være radiovenligt. Artisterne skal også gerne have gjort sig tanker om, hvorfor de optræder på Spot. De skal ikke spille hos os, hvis målet er at levere deres bedste koncert nogensinde. Festivalen skal i højere grad fungere som et arbejdsredskab mod en fremtidig karriere.”

Hvad gør du selv for at holde dig orienteret i musikbranchen?

”Når jeg ikke arbejder med Spot Festival, er jeg ude og opleve en masse koncerter. Den bedste festivalbooker skal, efter min mening, være tæt på vækstlagsmiljøet og hele tiden forsøge at fornemme tendenserne, før de bliver mainstream.”

Hvilke tendenser fornemmer du i øjeblikket?

”Jeg ved ikke, om det skyldes covid-19-krisen, men det at synge på dansk er en meget dominerende tendens. Det har faktisk tidligere givet os nogle udfordringer, fordi vi som udgangspunkt ikke kun er en festival for danskerne, men for hele Norden.

En anden klar tendens er, at jazzen virkelig er tilbage, og den bølge er i høj grad udsprunget fra København. Derudover har den urbane lyd udviklet sig til at blive det nye pop, hvor mange popartister henter inspiration fra hiphop-genren.

Generelt synes jeg, at man ofte har kunnet kigge mod den engelske musikscene, når man vil forudsige fremtiden for dansk musik. Dansk musik har altid lænet sig meget op ad det, der udspringer fra England. Det, som bliver en stor lyd dér, bliver ofte også populært herhjemme, og lige nu er det særligt den elektroniske musik, der vokser frem.”

Er det blevet nemmere for dig at spotte de nye navne?

”Man kan i hvert fald sige, at nåleøjet for at blive en stor artist er blevet større gennem årene. Det er blevet et mere åbent marked, hvor man ikke nødvendigvis behøver et pladeselskab for at kickstarte sin karriere. I stedet kan man selv udgive musik og for få tusinde kroner købe det rette udstyr, hvilket skaber en større talentmasse. Det gør selvfølgelig, at det er nemmere at finde talenter, når der er flere at vælge imellem, men samtidig kan det også være en udfordring at forudse, hvad der kommer til at være dominerende, når al musikken ikke længere kommer fra de største pladeselskaber.”

Hvad gør du så konkret, når du skal afgøre, hvem der skal spille på festivalen?

”Den klassiske måde er, hvor jeg er i kontakt med en artist eller manager, og vi har en dialog om, hvorvidt det er et potentielt match. Ellers foregår det via en ansøgningsproces, hvor alle artister, der aldrig tidligere har optrådt på Spot, skal udfylde en formular. Typisk modtager vi omkring 1.300 ansøgninger, hvor mine kolleger og jeg i samarbejde skal barbere dem ned til cirka 300 artister. Her lytter vi til alle artisterne og giver dem en bedømmelse ud fra momentum, musik, klarhed omkring hvad de skal bruge festivalen til, streamingtal og radioafspilninger. Derefter sidder en jury på fem personer, typisk bestående af en musiker, manager, pladeselskabets-person, festival booker og radiovært, der skal afgøre, hvilke 30-40 artister, der skal på det endelige program.”

Hvor meget indflydelse har pladeselskaberne på jeres program – og hvor meget bestemmer I selv?

”Pladeselskaberne og bookingbureauerne har begrænset indflydelse på selve programmet, men vi skal stadig være et mødested for musikbranchen, så de er selvfølgelig nære partnere af festivalen, hvilket giver dem et talerør hos os. Men de definerer på ingen måde, hvilke artister der ender med at stå på scenerne.”

Hvad er det største break out-navn, du har været med til at booke på Spot?

”Da vi første gang havde Jada på programmet, spillede hun på en lille scene bygget af paller i en gammel industrihal, hvor cirka 50 mennesker så hende optræde. Jeg husker også, da vi bookede rapperen Noah Carter. Det var på et tidspunkt, hvor han ikke rigtigt havde udgivet noget musik, men alligevel var ekstremt hypet. Vi valgte, at han skulle spille på en scene med plads til 350 mennesker, men det endte med, at 1.500 mennesker mødte op. Der er mange eksempler på den slags scenarier. Det samme har gjort sig gældende for Tobias Rahim, Andreas Odbjerg og Aphaca. Og det er netop dét, der gør festivalen så fed, hvis man virkelig dykker ned i programmet.”