Er du træt af mørke og kulde? Her er otte ting, du kan gøre for at komme igennem vinteren

Vinterårstiden og starten på et nyt år kan være en turbulent tid. Vi har samlet de bedste anbefalinger til, at komme bedst muligt igennem den og bedre ud på den anden side.

Er du træt af mørke og kulde? Her er otte ting, du kan gøre for at komme igennem vinteren
Offentliggjort
'Brænde' af Lars Mytting

Praktisk poesi

’Brænde’ af norske Lars Mytting er en bog om noget så konkret som træ – at fælde det, kløve det, stable det og tænde det – og på den måde fremstår den på overfladen som en helt nøgtern håndbog. Men mellem linjerne læses den også som noget mere og andet. For når Mytting skriver om det praktiske, er det også alt det andet – alt det, der følger med – han skriver om: tålmodighed, ansvar, vores forhold til naturen. 

’Brænde’ er derfor mere end blot en manual. Det er en undersøgelse af forholdet mellem menneske og natur, mellem kontrol og overgivelse. En bog om det langsomme, praktiske arbejde, der samtidig bliver et slags spejl, som viser alt det, vi mangler og savner i vores moderne liv. 

’Brænde’ udkom første gang i 2011 under titlen ’Hel ved’ og er siden blevet oversat til over 20 sprog. I en ny og revideret udgave, udgivet på Gutkind, og som er på gaden nu, har Mytting tilføjet kapitler om miljøvenlige metoder og moderne former for opvarmning. 

’Brænde’ af Lars Mytting til 300 kr.

Er du træt af mørke og kulde? Her er otte ting, du kan gøre for at komme igennem vinteren

Efter festen 

Det nye år har en særlig energi. En blanding af skyld og håb, hvor man prøver at finde tilbage til noget, der føles som balance. For mange betyder det et midlertidigt stop for alkoholen – den såkaldte hvide januar. Ideen er enkel: en måned uden vin, øl, cocktails etc. for at give kroppen en pause og hovedet klarhed. Men som med så meget andet er det, hvad man gør bagefter, der betyder noget.

For hvis januar bare bliver en undskyldning for at drikke mere resten af året, er pointen ligesom gået tabt. Det er her, den boomende sober curious-bevægelse kommer ind. Den handler ikke om forbud, men om nysgerrighed. Om at spørge sig selv, hvorfor man drikker, hvornår det egentlig føles nødvendigt, og hvornår det bare er vane.

Og spørger du os, kan man med fordel afsøge sit eget forhold til det at drikke ved at introducere alkoholfrie alternativer. For der findes efterhånden muligheder uden procenter i, som rent faktisk smager af noget. Britiske Sylva Labs er et af de mærker, der tager alkoholfrie drinks alvorligt. Deres blandinger – udviklet med urter, bær og naturlige ekstrakter – føles ikke som erstatninger, men som noget for sig selv. En måde at bevare ritualet på, bare uden tømmermændene.

Sylva Labs ’Orchard’ (50 cl) til 339 kr. 

Er du træt af mørke og kulde? Her er otte ting, du kan gøre for at komme igennem vinteren

Stof til eftertanke 

Et godt vinterjakkesæt, som man selvfølgelig skal have i sin garderobe, handler ikke kun om stil – om at kunne bevæge sig gennem månederne, hvor kulden sætter sig i alt, uden at ligne én, der har givet op. Det handler også om funktion. Vinteren kræver nemlig tøj, der både kan tilpasse sig og beskytte dig, og som kan bære et lag eller to uden at miste formen. Og det er dér, et velkonstrueret jakkesæt viser sin værdi.

Stoffet bør have substans: Uldvævninger med lidt struktur, twill eller semi-milled finish hjælper med at give varme uden stivhed. Snittet er afgørende: Jakken skal følge kroppen, men også give plads til lagene nedenunder. Her kommer foret ind i billedet.

En halvforet jakke (ofte hvor bunden af ryggen og delvise linninger er frie) giver mere åndbarhed og føles lettere på kroppen – perfekt til mellemlag og bevægelse. I modsætning hertil giver en helforet jakke mere struktur og varme, men kan virke mere restriktiv og tung, især når man bærer flere lag.

Og lagdelingen betyder en del i vintergarderoben. Skal jakkesættet bruges til mere formelle anledninger, er det selvfølgelig en svær øvelse, da skjorte og slips her er at foretrække. Men bruges jakkesættet til mere afslappede lejligheder, fx arbejde, kan du med fordel smide en merino- eller cashmeretrøje inden under. 

Svenske Berg & Bergs ’Dag Suit’ kombinerer en semi-milled uldvævning, klassiske proportioner og detaljer som jetlommer og fungerende ærmeknapper (altså knapper på ærmerne, der rent faktisk kan knappes), og rammer den helt rette balance mellem varme, stil og bevægelighed. '

Berg & Berg ’Dag Suit’ til 11.162 kr.

Er du træt af mørke og kulde? Her er otte ting, du kan gøre for at komme igennem vinteren

Ind i mørket

Hvornår har du sidst set en film fra begyndelse til slutning, uden at pause, scrolle eller kigge væk? Skærme, notifikationer og uendelige valgmuligheder kæmper konstant om vores opmærksomhed, og de vinder som regel kampen, når modstanderen hedder ’film på sofaen’. 

De danske biografer oplever i disse år faldende besøgstal, og mange kæmper for overhovedet at få folk ind i salen. Det er et paradoks, for netop nu har vi måske mere end nogensinde brug for biografens mørke. Et sted uden forstyrrelser, hvor man kan synke ned i de bløde sæder, lade sig omslutte af billeder og lyd og forpligte sig til noget, der varer længere end et klip på 30 sekunder.

Personligt glæder vi os til at se ’Begyndelser’ med to af landets største skuespillere, Trine Dyrholm og David Dencik, i de bærende roller som et ægtepar, der står over for at skulle skilles, indtil en hjerneblødning vender op og ned på alting. Det lyder som dansk socialdrama, når det er bedst. 

’Begyndelser’, instrueret af Jeanette Nordal, har premiere den 15. januar.

Er du træt af mørke og kulde? Her er otte ting, du kan gøre for at komme igennem vinteren

Halsen i gear 

At bevæge sig, når kulden trænger sig på, kræver både stædighed og det rette udstyr. Man kan ikke bare tage sin sommerrutine med ud i frostgraderne og håbe på det bedste – kroppen reagerer anderledes, når den pludselig starter en dialog med kulden. 

Start med lag. En fugtafledende inderste base (syntetisk eller merinould), et isolerende mellemlag og noget vind- og vandafvisende udenpå. Sørg for bevægelsesfrihed, så jakken ikke strammer, når du løfter armene. Handsker, huer og sokker skal hver især have funktion: varme og ventilation, hvor det behøves. 

Og så må du for guds skyld ikke glemme hals og nakke – det er der, kulden trækker op.

Et simpelt stykke stof som en halsedisse kan gøre en stor forskel: Det mindsker varmetab og beskytter luftvejene mod iskolde pust, som man ikke lægger mærke til, når man sveder og trækker vejret dybt. 

Franske Satisfy er garant for godt løbegear, og derfor er det altid et godt sted at kigge, når du skal opdateres på udstyrsfronten. Deres ’Ghostfleece AD Neck Warmer’ er en halsedisse lavet til at holde varmen, være åndbar og kunne trækkes op over mund og næse, når vinden tager fat. 

Sidst, men ikke mindst: Start roligt. Giv kroppen tid til at vænne sig til kulden. Brug lav intensitet, hold pauser, og lær at aflæse signalerne om overkøling eller udmattelse. Med det rette grej og sans for tempo kan vinteren blive en sæson, hvor man mærker styrke, mere end kulde.

Satisfy ’Ghostfleece AD Neck Warmer’ til 375 kr. 

Er du træt af mørke og kulde? Her er otte ting, du kan gøre for at komme igennem vinteren

Duften af ro 

Om vinteren har man brug for et skift i duftens karakter. Kulden kræver noget andet – noget, der har varme nok til at trænge igennem lag af uld og den friske duft af sprød, ren luft og røde kinder. En vinterparfume må derfor gerne have noget dybde og tekstur, men den skal stadig kunne trække vejret. 

Perfumer H’s ’Ink’ er i vores verden det perfekte eksempel på sådan en ’vinterduft’. Perfumer H blev grundlagt af britiske Lyn Harris, som skaber sine parfumer med en vældig omhu. Man får fornemmelsen af, at intet forlader hendes laboratorium, før hver note står, som den skal, og resultatet af den grundighed er en række dufte, der føles vildt distinkte og gennemførte, men uden at være polerede. 

’Ink’ dufter af blæk, papir og træ – tør, kølig og let krydret blanding af papyrus, vetiver og cedertræ, løftet af elemi, rosentræ og sort peber. Sådan som en vinter bør dufte. 

Perfumer H ’Ink’ (500 ml) til 1.500 kr. hos Goods

Er du træt af mørke og kulde? Her er otte ting, du kan gøre for at komme igennem vinteren

Hvidt arbejde

Ifølge DMI sner det i gennemsnit 20 procent mindre i Danmark, end det gjorde for bare 30 år siden – men når sneen endelig falder, føles det stadig som lidt af et projekt at få det af vejen, så du kan komme ud af indkørslen. Og derfor er det jo altid fedt at have noget godt gear og grej, der gør, at man nærmest ser frem til at komme i gang med arbejdet.

Lad os introducere dig for noget så unødvendigt (i hvert fald i Danmark) som Ryobis ’ONE+™’-sneslynge, som enhver udstyrshaj bør have stående i skuret. Bare fordi… 

’ONE+™’ er designet til tage kampen op med sne på op til 25 centimeters dybde (som sagt: totalt unødvendig i Danmark). Den har en såkaldt arbejdsbredde på 45 centimeter, mens sneudkastet kan drejes 180 grader, så du selv kan styre, hvor sneen ender. De store hjul og en kastelængde på otte meter sikrer, at du ikke skal løfte en finger – eller en skovl.

Som en del af Ryobis ’ONE+™’-system kan batterierne bruges i over 200 andre Ryobi-værktøjer. Kort sagt: Vinteren blev lige lidt lettere. 

Ryobi ’ONE+™’-sneslynge til 4.799 kr. hos Bygma.

Er du træt af mørke og kulde? Her er otte ting, du kan gøre for at komme igennem vinteren

Overlevelsesguide 

Når vinteren nærmer sig, ændrer alt sig næsten umærkeligt. Dagen føles kortere, kroppen tungere, og selv små opgaver begynder at kræve mere vilje end før. Det er ikke dovenskab, det er biologi. Vores kroppe reagerer på mørket, på fraværet af lys, som dyr, der instinktivt søger ro. Men det betyder ikke, at vi skal overgive os helt. Man kan gøre meget for at holde energien – og humøret – i gang.

Først og fremmest: Jag lyset. Det er den mest effektive medicin mod vintertræthed. 10 minutters dagslys midt på dagen gør mere, end du aner. Gå en tur, stil dig ved et vindue, eller få en lampe med fuldspektrumslys – det virker faktisk. 

Dernæst: bevægelse. Gåture, cykelture, svømning, badminton, what-ever. Bare noget, der minder kroppen om, at den stadig er i brug. 

Maden betyder også noget. Sukker og hurtige kulhydrater føles som løsningen, men giver bare et midlertidigt løft efterfulgt af et endnu større styrt. Fisk, æg, havregryn, grøntsager og nødder giver derimod en jævn energi gennem dagen. Og drik vand. Mere, end du tror.

Søvnen er sværere. For meget gør én døsig, for lidt gør én skarp på den forkerte måde. Prøv faste rutiner: samme sengetid, samme opvågning. Det hjælper kroppen med at navigere i mørket.

Og endelig: mennesker. Vinteren lokker til isolation, men det er kontakt med andre, der holder os oprejst. Lav aftaler, selv små. En kop kaffe, en middag, et grin. Det er ikke terapi, men det minder én om, at verden stadig findes. Mørket vinder først, når man stopper med at kigge ud.