Hvad var din far for et menneske?
”Min far var lige præcis det, jeg fandt ud af, han var. En hemmelig agent. Han var spion. Og det karakteriserede ham også som menneske. Selv jeg som hans søn havde svært ved at finde ud af, hvad han egentlig var for én. Der kom meget, meget hemmelige mennesker i vores lejlighed, superhemmelige mennesker. Jeg fik altid at vide, at jeg aldrig måtte fortælle noget om dem. Hvis jeg gjorde det, ville der ske de frygteligste ting.”

Du fortæller i bogen, at du selv spionerede på dine forældre og deres hemmelige gæster?
”Ja, det var simpelthen en leg. Jeg var fem år og nysgerrig. Jeg syntes, det var spændende at finde ud af, hvor gæsterne parkerede deres biler, når de kom. Jeg kunne jo mærke, at de gik meget op i, at alt var hemmeligt. Jeg måtte ikke vide noget, og de forsøgte at gemme sig for mig. Men jeg fandt dem altid.”

Hvordan fandt du ud af, at din far var spion?
”Jeg tror, det var efter, han var stoppet med at være spion. Jeg var vel 15 år, det var i 1964. Det var ikke nogen hemmelighed, at han havde været spion i Tyskland, det ville han godt fortælle om. Jeg vidste også, at han havde opsporet krigsforbrydere i Tyskland efter krigen. Det var da den kolde krig kom, det blev så hemmeligt.”

Da han dør i 1971, finder du de endelige beviser på, hvad det var han lavede?
”Ja, han havde et fototeknisk laboratorium, hvor han arbejdede med forskellige opfindelser. Da jeg skal afvikle laboratoriet efter hans død, finder jeg to tasker i et hemmeligt rum bag en væg. Den ene er fyldt med våben, sprængstoffer og alt mulig andet. Maskinpistoler, masser af ammunition, tændsatser. Så åbner jeg den anden store taske, den er fyldt med dokumenter og operationsrapporter. Og det er der, jeg får det sidste at vide. Jeg læser det hele, tager notater og får masser af svar. Jeg kan se, at nogle af vores families venner også var spioner. Jeg finder operationer, de har lavet, hvor jeg selv var med som barn.”