Ny sjov superhelte-film med Bradley Cooper som vaskebjørn

Ny sjov superhelte-film med Bradley Cooper som vaskebjørn
Offentliggjort

Bradley Copper er det hotte navn i Hollywood og en af favoritterne til en Oscar. Og derfor er det også helt naturligt, at i hans næste store film skal han spille – en vaskebjørn. Rocket Raccoon hedder den, og Bradley Cooper siger selv, at den har samme personlighed som Joe Pesci i ’Goodfellas’.

Vaskebjørnen er ikke den eneste misfit i Marvels store superhelte-satsning. Faktisk er de en hel gruppe, der kalder sig ‘Guardians of the Galaxy ‘.

Det er den amerikanske pilot Peter Quill, der sætter hele balladen i gang, da han stjæler en magisk kugle med uanede kræfter. Da jagten på ham går ind, bliver han tvunget til at slå sig sammen med vaskebjørnen og de andre. Sammen har de den simple opgave at redde galaksen.

Du kan se traileren her:

Ud over Bradley Cooper er Chris Pratt, Zoe Saldana, Vin Diesel, Glenn Close, and Benicio del Toro blandt mange flere på rollelisten.

‘Guardians of the Galaxy' har premiere 31. juli.