Se

Jeg kan ikke få nok af gangsterserier; 'The Wire', 'The Sopranos', 'Gomorrah', 'Top Boy', 'ZeroZeroZero'. Jeg har labbet dem alle i mig. Danske gangsterserier har jeg dog modsat haft svært ved at hellige mig, for de virker ofte bedagede og utroværdige. De sidste par år er der dog begyndt at ske noget nyt og spændende på den front herhjemme med fx 'Alfa' og 'Bedrag'. 

Seneste skud på stammen er DR3-serien 'Fredløs', der allerede har fået fem-stjernede anmeldelser i Soundvenue og Politiken. I 'Fredløs' dyrker man ikke volden eller jagten på status og pengene som i  andre gangsterserier. Den fortæller rørende om de mange fordomme, man som invandrer møder i Danmark og den hårde kamp for at høre til.

Kokken Mo (Besir Zeciri) er kærester med Ida og er en succesfuld kok, men en aften banker politiet på døren til hans lejlighed og anholder ham for et røveri, han nægter at have begået. Rapper og manuskriptforfatter Babak Vakili, der har gået sin sejrsgang med podcasten 'Generationen', har været med til at skrive 'Fredløs', og jeg var tændt på serien fra første sekund. Jeg mangler fortsat fire afsnit, men heldigvis ligger de alle tilgængeligt og varer kun 20 minutter hver, så jeg ved, hvad jeg skal streame de næste par aftener.
Se ’Fredløs' her.

Læs

Jeg samler på cykelbøger til min kærestes store forundring. Udgives der en ny cykelbog, må jeg omgående anskaffe mig den. Alligevel var jeg for langsom, da da det lille samtidsmagasin Atlas for nogle år siden udgav 'Coppi og Bartali'. Bogen har været udsolgt længe, og jeg måtte skrive mig på ventelisten. Heldigvis tikkede der i juni en mail ind og meddelte mig, at 'Coppi og Bartali' kom ud i nyt oplag igen.

Derfor kunne jeg i min sommerferie sluge hele bogen på én time – den er kun 45 sider lang, så større bedrift var det heller ikke – og jeg har allerede lyst til at genlæse den. Cykelsporten er fyldt med fantastiske romanfigurer; helte, tabere og skurke. Ofte er den en spejling af selve livet.

Det gælder om nogen 'Coppi og Bartali'. Curzio Malaparte skrev i 1947 sit essay om de to italienske cykelrivaler og modsætninger, Fausto Coppi og Gino Bartali, og det har opnået kultstatus i cykellitteraturen. Coppi og Bartali repræsenterer to forskellige verdener og livssyn; Bartali er bonde og katolik, og han beder til Gud inden hvert løb. Coppi er arbejder og kommunist, og han tror på egne evner og kræfter:

"Coppi frygter ikke helvede: Han frygter andenpladsen. Han ved, at måske vil Bartali komme først i paradis. Men hvorfor bekymre sig om det? Fausto Coppi ønsker at komme først på jorden," skriver Malaparte så flot.
'Coppi og Bartali' koster 120 kroner og kan købes her.

Lyt

På redaktionen har jeg ofte skullet høre en del for, at jeg godt kan lide 2000’erne som musikårti. 'Sikke noget bras!', siger de andre. Jeg er med på, årtiet selvfølgelig ikke kan måle sig med 1960'erne, hvor The Beatles, The Rolling Stones og David Bowie alle udsprang eller 1990'ernes grunge- og britpopbølge. Bevares. Men sletter vi Boogie-listen og den hæslige blanding af rap og metal af erindringen, var 2000'erne faktisk et fantastisk musikårti, hvis du spørger mig.

Det var startskuddet på indie-og hipsterbevægelsen. Jeg rendte rundt i skovmandsskjorter og Kansas-termojakker ligesom mange andre og lyttede til Fleet Foxes, Grizzly Bear, The National og Bon Iver (tak til Pitchfork). Det var ømt, og selvom vi virkelig følte den, var det slet ikke så alternativt, som vi troede.

Den klassiske hipster forsvandt også fra gadebilledet, klippede fuldskægget af, men supergruppen Big Red Machine er beviset på, at indiemusikken stadig kan være relevant i 2021. Bon Iver og The National-guitarist Aaron Dessner er mændene bag, og på deres nye fremragende album 'How Long Do You Think It's Gonna Last?' gæster Taylor Swift, Anaïs Mitchell og Robin Pecknold.
Lyt til Big Red Machine her.

Oplev

Mit provinsielle hjerte banker for tarteletter. Eller 'høns i kage', som kokken på den kro, hvor jeg var opvasker som ung, konsekvent kaldte retten. Der er få ting, der harmonerer så godt i munden som sprød butterdejsskal og cremet sovs.

På lørdag afholdes Danmarksmesterskabet i tartelet på Rådhuspladsen i København, hvor 20 deltagere dyster om at kokkerere de bedste tarteletter i to kategorier – 'Den Klassiske Tartelet' og 'Den Nytænkte Tartelet'. Og tilskuerne får selvfølgelig mulighed for at smage på de forskellige bud.

Ruten på min gåtur på lørdag kommer uden tvivl forbi Rådhuspladsen.
Læs mere om DM i Tartelet 2021 her.

Spis

Jeg skylder min bedste ven en middag. De sidste ti sæsoner har vi lavet hvert vores fodbolddrømmehold i Fantasy Premier League, hvor en god middag er på højkant til vinderen. Jeg har kun præsteret at vinde én gang, og da vi har spist på steder som Relæ, Gorilla og Polly, har jeg snart tabt en del penge på væddemålene. Men det er det hele værd. Min ven og jeg har noget at drille hinanden med hver weekend, når vores spillere er i aktion og hitter eller flopper. Og så ved vi med middagen, at vi i en travl hverdag med børn, kærester og karrierer får set hinanden.

På torsdag skal min ven have sin præmie, og vi skal spise på Tigermom på Ryesgade. Kvinden bag stedet er newzealandske Lisa Lov. Tilbage i 2017 blev hun udråbt af magasinet Newsweek til at være én af kun fem kokke, som alverdens madelskere skulle holde øje med. 

Køkkenet er østasiatisk og bærer præg af Lovs kinesisk-cambodjanske ophav, baggrunden på en thailandsk restaurant og hendes ophold i både Japan og Singapore. På Tigermom skulle de eftersigende være rundhåndede med chillien, og jeg glæder mig til at svede mig gennem de mange stærke og lækre retter.
Se menuen hos 'Tigermom' her.