Hvor
foretrækker du at tage på stranden?
”Jeg elsker
virkelig at tage på stranden i Rågeleje, hvor jeg har sommerhus. Men det er som
regel først fra juli, at jeg begynder at bade i Danmark. Nogle gange har jeg
været i vandet under folkemødet på Bornholm, men det er simpelthen ubehageligt,
når vandet ikke er mere end 12-13 grader.”
Hvilken
solcreme bruger du?
”Jeg er virkelig
dårlig til at få brugt solcreme. Men min kone er heldigvis god til at minde mig
om, at tage noget på næsen – gerne en faktor 50. Ellers er jeg generelt for
dårlig til det.”
Foretrækker du
at ligge på græs eller sand?
”Sand. Ubetinget.
For mig er det sådan, det skal være, ellers er det ikke en rigtig strand. Jeg
ser det også som et udtryk for, at vandet er friskt. Det hænger uløseligt
sammen.”
Hvad har du med
i din strandtaske?
”Jeg medbringer
altid noget vand og en kasket. Når man er så tyndhåret som mig, så er det
vigtigt at have kasket på. Selvfølgelig har jeg også altid en bog med. For
tiden er det ’Niksen’ af den amerikanske forfatter Nathan Hill. Den er på 750
sider, så den skal nok holde lidt tid. Jeg læste for nyligt hans seneste bog
’Wellness’, og jeg synes, at den var helt fantastisk. Så nu tænker jeg, at det
er tid til at læse hans første roman. Jeg havde også fornøjelsen af at spise
middag med ham for nogle uger siden, da han gæstede en litteraturfestival i
Aarhus.”
Hvad spiser du,
når du er ved stranden?
”Det er meget
sjældent, at jeg spiser noget under mit strandbesøg. Hvis der er nogle, som
spørger, om vi ikke skal have en is, så siger jeg selvfølgelig ikke nej tak,
men det er aldrig noget, jeg selv finder på. Der kommer sand i alting, og det
bryder jeg mig altså ikke rigtigt om.”
Hvor længe er
du typisk på stranden?
”Jeg kan sagtens
ligge der en halv dag. Der kommer en særlig varme i kroppen, når man ligger der
i solen. Jeg opsøger fx heller aldrig skyggen, når vi er afsted. Så længe
temperaturen er under 35 grader, så er alt fint for mig.”
Hvilke
badebukser bruger du?
”Det er hvert fald
ikke speedos, men det er nogle shorts-lignende i et tyndt stof. Men det er ikke
noget særligt mærke.”
Hvad er dit
bedste minde fra stranden?
”Jeg voksede op på
en gård i Østjylland, og om sommeren tog vi altid til Saksild Strand ved Odder.
Mine forældre havde landbrug, så det var ikke rigtig muligt at tage på ferie sydpå
i 14 dage, for køerne skulle jo passes. I stedet kunne vi tage tre timer til
stranden, når det blev weekend. Og det var at betragte som en kæmpe
sommerferie.”
Hvad kan sætte
dit pis i kog, når du er på stranden?
”Det, jeg elsker
ved stranden, er, at der er sand. Og det, jeg hader ved stranden, er, at der er
sand.”