”Der stod: ’Stig Rossen i panik. Gik 1.300 kilometer for at få sex’”

Hvad ville du ønske, din mor havde fortalt dig?

"At man ikke behøver prutte om enhver pris. Min mor var sådan en, der skulle forhandle om alting. Hun betalte aldrig fuld pris for noget. Da jeg voksede op, syntes jeg, at det var en fantastisk egenskab – for tænk altid at få rabat. Nu er jeg kommet til et sted i mit liv, hvor jeg tænker, at man skal spørge sig selv: ’Er prisen rimelig?’ For hvis prisen er rimelig, så kan man jo lige så godt betale fuld pris. Hvis man føler, at varen har den værdi, der bliver forlangt, så skal man da bare betale den. Men min mor har åbenbart syntes, at alting var for dyrt."

Hvad er din bedste overspringshandling?

"Det er at rette Excel-ark. Jeg kan godt lide systematik og orden, og hvis jeg bare lige skal ind og tjekke en oplysning, jeg skal bruge i et regneark – hvilket er forholdsvis ofte, fordi vi bruger det i vores firma i forhold til bookinger og sådan noget – så kan jeg ikke lade være med at tjekke forskellige ting. Jeg tjekker, at kolonnerne er lige brede, at tingene står i logisk rækkefølge, at det er en pæn font… Det er sådan nogle åndssvage ting, men lige pludselig er der gået flere timer, hvor jeg har nørdet hele arket igennem. Det skal bare være pænt, for det er sådan en dejlig følelse, når det ser flot ud. Jeg har det virkelig fantastisk, når alt er, som det skal være. Så kan jeg læne mig tilbage og sige aahhh."

Hvilket træk ved din personlighed bryder du dig mindst om?

"Min konfliktskyhed. Den har jeg kæmpet med i mange år, fordi jeg ret beset synes, det er bedst at løse tingene i mindelighed. Jeg har altid haft en meget positiv tilgang til livet og til andre mennesker. Mit udgangspunkt er altid: ’Lad os nu løse det.’ Men nogle gange kan jeg godt beundre mennesker, der har evnen til bare at sige: ’Hvad fanden har du gang i?’ Det er virkelig skønt, når folk har modet til at sige fra over for andre mennesker. Der var en video med Hans Pilgaard for nogle år tilbage, hvor han skældte nogle unge mennesker ud på en metrostation, fordi de stod og drillede en hjemløs. Det synes jeg bare er en stærk evne at have, at man tør blande sig i det offentlige rum."

Hvad er den mest besynderlige historie, du har læst om dig selv på nettet?

"Det var inde på bt.dk. Jeg fik faktisk aldrig klikket ind på selve artiklen, men der var en forsideredaktør, der havde fået sat to artikler med clickbait-rubrikker utroligt uheldigt sammen. Der stod: ’Stig Rossen i panik. Gik 1.300 kilometer for at få sex.’ Det var to forskellige artikler, men det var altså meget svært at gennemskue. Der må virkelig være nogen, der har klikket på den og tænkt: ’Hvad sker der lige her?’"

Har du forsøgt at charmere dig til et sæde på business class?

"En enkelt gang, hvor jeg skulle hjem fra Hongkong. Det var virkelig en lang tur, og det kunne jo være helt fantastisk lige at få en opgradering. Der var dansk personale, så jeg tænkte, at jeg måske kunne få den charmeret hjem. Jeg gik op til skranken og sagde, at jeg lige havde spillet otte forestillinger af ’Les Misérables’, at jeg skulle hjem til Danmark for at spille en koncert, og at jeg simpelthen var bange for, at jeg ikke fik søvn nok. Men den gik altså ikke. Damen ved skranken var meget sød og sagde, at hun egentlig gerne ville, men at hun ikke havde flere pladser. Det var et meget smukt afslag, når nu det skulle være."

Har du nogensinde følt, at døden har åndet dig i nakken?

"Jeg har kørt meget på motorcykel, og der kan man næsten ikke undgå det. For mange år siden havde jeg et uheld, hvor en lastbil kørte ud foran mig, og jeg skred ud, fordi jeg prøvede at bremse op. Jeg kurede ind under lastbilen og hele vejen igennem, så jeg endte ude på den anden side. Der var heldigvis nok frihøjde til, at det kunne lade sig gøre. Der skete ingenting med mig, jeg havde fået en lille hudafskrabning på underbenet, og motorcyklen var helt klart ikke så pæn, som den var før, men det var også dét. Der følte jeg mig usigeligt heldig. Hvis jeg havde ramt to meter længere til højre og havde ramt ind i lastbilens baghjul, så er det ikke sikkert, at det var gået lige så godt. Det kunne faktisk være gået virkelig galt."

Hvad er dit bedste overlevelsestrick?

"Vær positiv. Jeg vil til enhver tid tillade mig at være jubeloptimist og grænsende til det naive i troen på, at tingene nok skal gå. Fx spiller jeg musical i øjeblikket, og der kan stemmen godt gå hen og blive en lille smule slidt. Jeg plejer at sige, at den eneste ting, jeg ikke må gøre, er at tænke: ’Åh nej, nu ryger min stemme.’ For så er det næsten helt sikkert, at det kommer til at ske. Man skal bare sige: ’Nej, det skal nok gå, jeg finder en måde.’ Jeg har også lige sagt det til en af vores hovedrolleindehavere, som var meget slidt i stemmen: ’Hør lige her, du må ikke miste modet. Tro på, at du kommer igennem det på en eller anden måde. Hvis du mister modet, så mister du også din stemme. Smil og syng!’"

Se, hvad vi ellers skriver om: Musik