Suspekt-producer Rune Rask
Foto: Ken Hermann

Suspekt-producer Rune Rask

Rune Rask: "Jeg er meget mere produktiv om natten, for der er ingen telefoner der ringer, og der kommer ingen mails"

Rune Rask om at arbejde om natten, en gammel mikserpult og hård rock.

Hvorfor arbejder du om natten?
”Det startede, fordi vi ofte var ude at spille på diskoteker i Jylland og kom hjem klokken ni om morgenen, og i længden fungerede det ikke for mig at skulle vende op og ned på min døgnrytme hele tiden.

Derudover er jeg meget mere produktiv om natten, for der er ingen telefoner, der ringer, og der kommer ingen mails. Mellem klokken et og tre har jeg to gyldne timer, hvor jeg kører derudad.”

Hvordan foregår det, når du indspiller?
”Jeg møder som regel op i studiet ved 19-20-tiden, og så sidder jeg sammen med Jonas Vestergaard, der er det hemmelige fjerde medlem af Suspekt, og jammer. Han klimprer løs på keyboardet, og jeg sidder med min trommemaskine, og så skyder vi bare fra hoften.

Som regel får vi lavet en håndfuld skitser, inden Emil (Orgi-E, red.) og Andreas (Bai-D, red.) kommer et par timer senere. De sidder og skriver lidt, og omkring midnat begynder vi så at indspille deres tek­s­ter over de beats, vi har lavet. Nogle gange rammer vi noget, som bliver rigtig godt, og andre gange gør vi ikke, men vi bliver normalt ved til klokken seks om morgenen.

Når vi er færdige, tager jeg hjem til min familie, spiser morgenmad med dem og følger den ældste i skole, og så går jeg i seng og sover til midt på eftermiddagen, hvor de kommer hjem. Vi spiser aftensmad sammen, og så starter det forfra igen.”

Rune Rask

Født 1977. Var med til at danne hiphop-gruppen Suspekt i 1997 sammen med Andreas Bai Duelund og Emil Simonsen alias Bai-D og Orgi-E og har produceret alle seks album. Har vundet en Danish Music Award i 2009 og i 2015 for Årets danske producer samt en Steppeulv i 2007 og 2015, også for Årets producer. I 2012 blev han Grammy-nomineret for Årets album med rapperen Kendrick Lamar, for hvem han producerede nummeret ’The Art of Peer Pressure’.

Hvor meget går du op i dit udstyr?
”Jeg har bygget mit studie op fra bunden, og alle mine maskiner er for mig, hvad værktøj er for en håndværker. I midten af det hele har jeg min mikserpult fra 1983. Jeg købte den i 2012 for 170.000 kr., men den har kostet 500.000 fra ny, så jeg slog bare til og gik direkte ned i banken og fortalte, at jeg skulle bruge 170.000 kr.

Da jeg købte den, stod den i mit nuværende studie, men dengang havde jeg studie derhjemme, så jeg måtte få den hentet med en kranvogn og rive vinduerne ud af huset, for at den kunne komme ind og op på første sal.

De kom fra Frederiksberg Kommune og råbte og skreg, mens vi stod med den her kran, og pulten dinglede i første sals højde, mens cyklisterne kørte forbi på cykelstien under den. Jeg havde den derhjemme i to år, og da jeg rykkede herud i studiet, måtte jeg ringe til flyttefirmaet og få dem til at komme tilbage med kranen og rive vinduerne ud igen.”

Det lyder besværligt. Hvorfor bruger du ikke bare en computer?
”Det er besværligt. Jeg har måske brugt 150.000 kr. – og en helvedes masse tid – på at reparere den, så det ville klart være nemmere bare at købe en computer, jeg kunne mikse på. Men man kan sammenligne det lidt med en Cadillac.

Den er ikke nødvendig, for man kan også bare tage en taxa, men når fire drenge sætter sig ind i en Cadillac, er det bare lidt federe. Min mikserpult har en helt speciel lyd, som man ikke bare kan genskabe på en computer.”

LYT: Hør Suspekt fortælle om fortiden og fremtiden i særudgave af Euromans Podcast

Hvordan får du ideer?
”Det kommer, når Jonas og jeg sidder og jammer. Vi optager alt, vi laver, og så dukker der noget brugbart op midt i det hele. På albummet ’V’ er der et nummer, der hedder ’S.U.S.P.E.K.T.’, hvor melodien er en pitchet bongotromme med en ret speciel lyd.

Det opstod, fordi Jonas sad og spillede noget helt tilfældigt på keyboardet, og pludselig ramte han noget, hvor vi tænkte: ’Det dér, det er fedt.' Vi klippede det ud af optagelsen og begyndte at bygge resten af nummeret op omkring det.”

Tester du musikken på nogen?
”Jeg inviterer som regel nogle venner ud i studiet og spiller numrene for dem. Så sidder jeg ovre i hjørnet og lader, som om jeg kigger på min computer, men i virkeligheden iagttager jeg dem for at se, om det virker eller ej.

Hvis de efter et halvt minut begynder at koncentrere sig om noget andet, er det, fordi nummeret ikke fungerer, men hvis de kan holde interessen i mere end to minutter, så er den der. Vi bliver bombarderet med så mange indtryk i dag, så hvis jeg kan holde folk fanget, ved jeg, at jeg har fat i noget."

Foto: Ken Hermann

Lytter du til andet musik, mens du indspiller?
”Når jeg producerer, hører jeg ikke noget andet musik. Jeg vil ikke risikere, at det smitter af. Men når jeg mikser de færdige numre, bruger jeg ofte andre numre som reference. Hvis jeg fx laver en sang, der har rigtig meget bas, sætter jeg et hit på, der også har meget bas, for at høre, om jeg rammer den rigtige balance.

Et nummer som ’Rack City’ med Tyga (amerikansk rapper, red.) har en ret voldsom bas, så det bruger jeg ofte til sammenligning. Derhjemme hører jeg kun rock. Iron Maiden, Slayer, Motörhead osv. Det er den slags musik, jeg er fan af.”

Hvis du bedst kan lide rock, hvorfor er du så endt som hiphop-producer?
”Godt spørgsmål. Jeg ved det sgu ikke. Det var nok bare det, jeg kunne finde ud af at lave.”

Tre favoritter

Den har betydet mest for mig
”Beastie Boys’ ’Licensed To Ill’ har betydet mest for mig som producer. Når nogen forsøger at blande hiphop og rock, bliver det ofte forfærdeligt, men Beastie Boys gjorde det på en meget elegant måde. Der er meget fra den plade, jeg har ladet mig inspirere af.”

Ham ser jeg mest op til
”Rick Rubin, der også producerede ’Licensed To Ill’, formår altid at få det bedste ud af dem, han arbejder sammen med. Han har lavet alt fra Slayer til Beastie Boys og Johnny Cash. Der er nærmest ikke den genre, han ikke mestrer.”

Den er jeg mest stolt af
”Vi lavede en sang på albummet ’Elektra’, der hedder ’Helt alene’, hvor Tina Dickow også er med. Efter det var udkommet, tog Jonas og jeg til Los Angeles og gav alle beats fra pladen til et studie derovre, fordi vi ville prøve at få nogle amerikanske rappere til at få øjnene op for det.

Da vi kom hjem igen, ringede vores agent derovre til os og fortalte, at en rapper ved navn Kendrick Lamar måske ville bruge beatet fra ’Helt alene’. Et halvt år efter ringer han så igen og fortæller, at Kendrick Lamar er blevet signet af Dr. Dre, og at de stadig vil bruge vores beat.

Yderligere et halvt år senere får jeg at vide, at de skal bruge alle lydsporene fra nummeret. Det var først, da kontrakten kom et par måneder senere, at den var hjemme, men jeg skulle se nummeret på albumet, før jeg troede på det.”