”Jeg tænker over det, jeg tager stilling til det. Ligesom at man går op i, hvad man spiser, hvor man bor, hvilket arbejde man har, ens venner, så går jeg også op i, hvad jeg tager på af tøj. Det er ikke, fordi jeg bruger særlig meget tid om morgenen på det, men det hænger nok også sammen med, at jeg efterhånden, hvilket er kommet med alderen, har fundet ud af, hvad jeg godt kan lide. For mig er det noget, man forfiner gennem hele livet.”
”Jeg kan godt lide, når man skal til et arrangement, hvor der lægges op til, at man lige gør lidt ekstra ud af sig selv. Det kommer nok af, at jeg ikke går i jakkesæt til hverdag, så når jeg får ’muligheden’ for at tage et på, så griber jeg den. Der sker noget, når man får et jakkesæt på: Man bliver lige to centimeter højere, ryggen rankes, og man strammes op på en anden måde. Det er ikke nødvendigvis en følelse, jeg søger i løbet af en arbejdsuge, det passer mig fint, at det blot er til udvalgte lejligheder.”
”Privilegier vil jeg ikke ligefrem sige, men jeg tror da, at folk lægger mærke til, hvordan man går klædt. Det er jo en del af det indtryk, man efterlader. Jeg fik briller for et års tid siden og går med briller hver dag nu. Til at begynde med, når jeg mødte nye mennesker, kunne jeg godt fornemme, at jeg blev opfattet lidt anderledes. Det er en lille ting, men det er alligevel lidt interessant. Rent stilmæssigt er det også lidt held i uheld at få briller. Der åbner sig jo lige pludselig en helt ny verden, man aldrig har taget stilling til før. Jeg kører 20 procent brun tint i glasset, det er faktisk ganske funktionelt på sådan nogle mellem-sol-dage, men jeg synes også bare, det ser fedt ud.”
Mattias Skjelmose var aldrig særlig god til noget. Han var, med egne ord, en taber, der ikke rigtigt havde noget kørende for sig. Men så fandt han cykelsporten, hvor han kunne blive en vinder, hvis han bare arb…