I første halvdel af 2000’erne knopskød det ene danske tøjmærke efter det andet, og størstedelen af dem endte med at vokse sig til store og stærke institutioner på hver sit felt.

Et af dem er Won Hundred, der blev startet af Nikolaj Nielsen i 2004, og som har markeret sig som et af de bedste herhjemme, især når det kommer til denim. Ja, er du en mand omkring 30 eller derover, er chancen for, at du har ejet et par jeans derfra, ikke lille.