Supreme har gjort sig selv til et eksklusivt mærke, man samler på. Små kollektioner, pop-ups, designsamarbejder og merch. Altsammen til meget høje priser. Så det kan næsten ikke komme bag på nogen, at der findes Supreme-samlere, som er klar til at bryde loven for at få fingrene i selv deres butiksskilte.
Her i weekenden var Supremes London-butik udsat for netop forsøg på tyveri af deres røde skilt, der hænger ved indgangen. En overvågningsvideo viser, hvordan en mand gentagende gange hopper op og tager fat i skiltet, så det kan falde ned til ham. Det lykkes ham næsten at få hevet det ned. Alligevel må han til sidst opgive og efterlade skiltet i dårlig stand.
Nu ønsker Supreme at opklare sagen, der endte i hærværk. Derfor har de delt overvågningsvideoen af gerningsmanden på deres Instagram for at få hjælp.
Samtidig udlover de en valgfri Supreme Box Logo BOGO Crewneck-trøje i dusør, hvis du genkender manden.
Jeg synes, værnepligten rummer noget, som vi måske har glemt værdien af. Der bliver sagt, at militæret kan være ydmygende. Men det er jo til dels idéen. Man bliver ydmyget i en periode for at blive mindet om, at der findes noget, der er større end en selv. Det synes jeg faktisk ikke er en dårlig øvelse at gennemføre én gang i et helt liv.