Meget godt kan man efterhånden sige om koreanske biler. De er kommet på niveau med Europa i forhold til design, de er kommet på niveau i forhold til teknologi – og er du i tvivl om kvaliteten, får du fem til syv års garanti at læne dig trygt op ad. De fornuftige argumenter står nærmest i kø, og det er da også sådan, koreanerne har solgt deres biler indtil videre – på fornuften. Prestige og andre emotionelle værdier har til gengæld aldrig været et tema.

Der er kort sagt aldrig nogen, der har købt en Kia med hjertet – fået øje på den i trafikken og tænkt, hold da kæft, hvad er det? Den må jeg eje. Det er sådan noget, man gør med en Alfa Romeo eller en Mercedes, men nu skal det være løgn. For i en verden hvor alle biler kan starte planmæssigt hver morgen, bliver du nødt til at have noget ekstra for at tage en position i markedet.

Derfor har Kia og Hyundai hentet Albert Biermann i BMWs motorsportsafdeling for at få ham til at give deres mest sportslige biler et mere europæisk tilsnit. Og den første bil, der for alvor nyder godt af hans ekspertise, er GT-vognen Kia Stinger. En bil, der også er tegnet af en tysker, Peter Schreyer, som blandt andet har lagt streg til første generation af Audi TT og nu sidder hos Kias design-center i Frankfurt.

De mener det alvorligt, koreanerne, og derfor ligner Stinger i modsætning til tidligere topmodeller ikke en kopi af en tysker. Den ligner heller ikke en koreansk bil, den er kort sagt helt sin egen. Lidt amerikansk, lidt italiensk, lidt tysk og lidt asiatisk at se på. Udefinerbar og en kilde til opmærksomhed og spørgsmål i trafikken.

Mest karakteristisk er bagenden med sin meget kraftige C-stolpe. Og refleksbåndet, der løber som en tåre fra baglygten op langs siden på bilen. Bemærk også luftindtaget, der sidder som et greb foran fordøren og ligner noget fra en Jaguar. Fronten domineres af tre meget voldsomme luftindtag og en ekstra bred og selvsikker version af den klassiske Kia-grill – ja den er trods alt stadig kun et n fra Kina-grill.