Asteroider, meteorer, naturvidenskab
Illustration af asteroide-nedslag for 66 millioner år siden ved Yucatanhalvøen i Mexico. Det dræbte alt i en omkreds på 1.000 kilometer. Nu har forskere fundet et nyt asteroide-krater i Australien, som man anslår til at være dobbelt så stort som i Mexico.

Asteroider, meteorer, naturvidenskab

Havet kogte, og Jorden var ved at smelte, da asteroiden ramte Jorden

Verdens største krater er blevet fundet.

To kilometer under jorden fandt de det.

Et krater. 400 kilometer bredt og skabt af en asteroide, der var 20 kilometer lang. Det er over dobbelt så højt som Mount Everest. 

Det var et hold australske forskere fra Australien National University (ANU), der for nylig stødte på det store hul, der længe har ligget gemt under overfladen Warburton Basin-området i midt-øst Australien.

Men flere ting er stadig uafklarede.

”Det er et mysterium, hvornår asteroiden ramte Jorden. Vi kan endnu ikke finde lag i klippeomgivelserne, der matcher krateret og slår tidspunktet fast,” siger forskerleder Dr. Glikson fra ANU til BBC. ”Men jeg har på fornemmelsen, at det kan være mere end 300 millioner år gammelt.”

LÆS OGSÅ: Kig godt efter: Der er to mænd på dette billede

Dr. Glikson påpeger, at nedslaget må have haft stor betydning for livet på Jorden på daværende tidspunkt.

Jorden smeltede nærmest

I Danmark er Henning Haack lektor på det Naturhistoriske Museum, hvor han forsker i asteroider.

”Asteroider er afgørende for det liv, vi ser i dag. Nogle af de nedslag, vi har opdaget, er faktisk så brutale, at det virker underligt, at vi er i live,” siger han.

Han fremhæver blandt andet dengang, hvor Jorden nærmest smeltede for 66 millioner år siden, da en asteroide ramte jordskorpen ved den mexicanske halvø Yucatan.

Varmen og farten fra asteroiden satte bølgerne i bevægelse til kæmpe tsunamier, havet kogte, og alt liv inden for mindst 1.000 kilometer afstand blev tilintetgjort. Det vil sige alle planter, alle dyr, alt ilt på en tur fra København og mindst til Rom, var forsvundet.

Og da havet endelig lagde sig, og temperaturen faldt, kunne man stadig ikke trække vejret. For der hang en askesky og dækkede for solen. Det blev den ved med at gøre i 10 år.

”Man mener jo, at det var her, dinosaurerne blev udryddet. Men det er faktisk imponerende, at livet i det hele taget fortsatte, for det var for eksempel meget svært for fotosyntesen at finde sted på grund af det manglende sollys,” siger Henning Haack.

Asteroider lærer os om, hvad livet er

Nye kratere som det i Australien er vanvittigt interessante, siger Henning Haack. For de kan hjælpe os til at forstå, hvordan livet egentlig har udviklet sig. For eksempel fik overlevende, græsspisende pattedyr bedre levevilkår efter nedslaget for 66 millioner år siden, for så var der ikke længere dinosaurer, der spiste dem.

LÆS OGSÅ: Eiffeltårnet er forsvundet i forurening

Forskere anslår, at asteroiden i Mexico kun var halvt så stor som den nyfundne i Australien.

Asteroidekratere er spændende, fordi de siger noget om livet på Jorden. Men selve asteroiden er også interessant at komme i nærheden af. Den kan nemlig fortælle os noget om, hvordan solsystemet overhovedet opstod, siger Henning Haack.

”Så længe en asteroide er i rummet, bærer den gas og støv, der stammer helt tilbage fra tidernes morgen. Undersøgelser af dem giver os mulighed for at datere solsystemet, og på den måde finder vi også ud af, hvordan det netop kan være, at livet på unik vis opstod på netop Jorden, ” siger han.

”Og når asteroider så ramler ind i Jorden, kan vi bruge dem til at finde ud af, hvordan livet egentlig har overlevet gennem tiden.”

Henning Haack fremhæver, at Jorden tit kolliderer med mindre himmellegemer, men asteroider på størrelse med den i Australien eller den lidt mindre i Mexico rammer Jorden med et interval på 100 millioner år.

Her er fem spektakulære asteroidenedslag af slagsen:

Theia. Ramte Jorden for 4,6 milliarder år siden:

Moderjord var 50-75 millioner år, da et himmellegeme på størrelse med Mars røg ind i kernen. Jorden slyngede da støv og klipper ud i enorme mængder, der samlede sig til en klump på himlen: månen, som stadig eksisterer i dag 4,6 milliarder år senere.


Krater i Maniitsoq i det vestlige grønland, skabt for 3 milliarder år siden:

Det gælder for de fleste meteorkratere, at de med tiden bliver dækket til og forsvinder. Det er krateret i Grønland et eksempel på. Men danskeren Adam Garde fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) har fra sit skrivebord regnet sig frem til, at der må have fundet et asteroide-nedslag sted. Det er en ganske ny opdagelse fra 2012, som gør krateret med sin diameter på 600 kilometer til verdens største krater. (Illustration: GEUS)


Vredefort i Sydafrika opstod for 2 milliarder år siden:

Indtil krateret i Grønland blev opdaget, sad Vredefort i Sydafrika på tronen som verdens største og ældste krater. Man kan se det 45 kilometer dybe hul svagt helt ude fra rummet. Dengang, det blev til, skabte det chokbølger i dybe lag i jorden, der var fyldt med guld. Man mener, det er derfor, der i dag findes store, sydafrikanske guldreserver.


Nördlingen blev ramt to steder for 14,3 millioner år siden:

Oven på krateret i Sydtyskland ligger der i dag en by. Den skulle være smuk og middelalderlig. Og så er den helt særlig, fordi bygningerne har spor af materiale fra det enorme nedslag. For eksempel den gamle kirke. Det der også gør nedslaget særligt er, at der faktisk var to nedslag, man længe havde svært ved at forstå.

De to nedslag ligger lige ved siden af hinanden. Det ene er 24 kilometer stort, det andet måler 3,8 kilometer. Forskere mener, at det er fordi, asteroiden havde sin egen måne, som styrtede ned i jordskorpen.

Winslow i det nordlige Arizona i USA, 50.000 år siden:

Hullet er verdens bedst bevarede krater, og hvis det var fyldt med vand, ville det med sine 150 meters dybde være usandsynligt at dykke til bunden af. Hullet har en diameter på 1,2 kilometer, der giver en god gåtur rundt om for de mange besøgende turister.

LÆS OGSÅ: Morgenpost: 15.12.14 - "The age of asteroids"

LÆS OGSÅ: Snapshots fra New York

LÆS OGSÅ: Dronekrigeren

Se, hvad vi ellers skriver om: Videnskab