”Jeg synes, det er halvklamt, når folk vælter totalt stive rundt halv to lørdag nat på Strøget”

Unge mænd dropper i stigende grad alkoholen.

Jo mere du kan drikke, jo mere mand er du. Sådan har det underlæggende omkvæd været i mange unge mænds opvækst, men nu siger en stadig stigende gruppe fra. Og mens man(d) tidligere blev anset for en sørgelig grå mus, hvis man ikke bundede, bliver det i højere grad anset for cool at være klarhovedet.

En af de ædru er Jonas Hedegaard. Han er 24 år og læser til handelsøkonom på CBS business.

”I starten var der mange, der synes, jeg var mærkelig og kedelig og sagde ’kom nu’. Men nu er der flere og flere, der har det ligesom mig. Mange har haft dårlige oplevelser og ubehagelige kontroltab, når de har drukket for meget.”

Han anser sig ikke selv for fanatisk og har ikke noget imod andre gør det. Men han har svært ved at forstå, at folk går så langt.

”Jeg synes, det er halvklamt, når folk vælter rundt halv to lørdag nat på Strøget. Det bekræfter mig i mit valg. Det er okay, at folk drikker, men det burde være lidt mere med måde. Det med at gå amok, hvor de ikke kan huske, hvad de har lavet, synes jeg, er ret ucharmerende. Det er i hvert fald ikke noget for mig.”

 

At der kommer flere afholdende unge mænd bliver bekræftet af de seneste tal fra Sundhedsstyrelsen. Danskernes generelle alkoholforbrug er faldende, men det er især de unge mænd, der har stillet flaskerne på hylden. 

Andelen af unge mænd, der ikke havde drukket alkohol inden for den sidste uge er steget fra 11,7 % i 2010 til 17,5 % i 2013. Hos kvinderne ses samme tendens, dog ikke i lige så høj grad.

Det var en blanding af personligt valg og omstændighederne, der gjorde, at Emil Holst stoppede. Han kom aldrig rigtig i gang med det i folkeskolen, og da han begyndte på det i gymnasiet, havde det ikke den store effekt.

”Jeg havde det lige så sjovt til de feste, hvor jeg ikke drak, som hvis jeg drak. Hvis jeg var i godt humør, var jeg det, uanset om jeg drak eller ej.”

Jonas Hedegaard har tidligere været guide og drukket næsten hver dag i mere end to år. Nu er han en af dem, der siger nej tak til fadøl, sjusser og shots. Han går stadig meget i byen. Faktisk så meget, at han slet ikke har tid til at drikke. 

”Jeg går tit ud fire dage om ugen, og hvis jeg skulle drikke hver eneste gang, kunne jeg ikke lave andet. Hvis jeg skulle følge det sædvanlige mønster, skulle jeg sidde til førfest fire timer før og drikke mig mod til og bagefter have tømmermænd en halv dag.”


Emil Holst.

”Nu ligger jeg i stedet og ser en film, tager tøj på,  går i byen og mødes med mine kammerater. Næste dag kan jeg så bare gå i skole eller tage ud og træne, ” fortæller Jonas.

Både Jonas og Emil har både venner, der drikker og dem, der ikke gør. Men de oplever begge, at der kommer flere som dem, og reaktionerne har også ændret sig. 

”Det er blevet sejt ikke at drikke. Der er også mange, der har fået øget fokus på deres sundhed og derfor har skåret ned,” siger Emil Holst. 

En af de ting udlændinge ofte oplever som en social barriere er danskernes drikke-kultur. Mange oplever det som et ’enten er du med os, eller også er du imod os’. Emil Holst mener også, at vi kunne blive bedre til at møde nye mennesker uden alkohol.

”De udlændinge jeg kender, synes vi er ret tilknappede til hverdag og først bliver virkelig venlige, når vi har drukket. Hvis man ikke har lyst til at drikke, holder man sig måske til andre studerende, der heller ikke gør det.

”Mens danskernes alkoholforbrug har været jævnt dalende de seneste 10 år, er der et område, hvor det ikke rykker sig – drukturene. Andelen af især unge, der skyller flere genstande ned end det anbefalede på en enkel aften, har stort set ikke rykket sig. Og det er et problem, mener chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen, Kit Broholm. 

”Det er mere sundhedsskadeligt at drikke fx 20 genstande på få dage end at sprede dem ud over hele ugen. Det er generelt en større belastning for kroppen at drikke meget på en gang, og det påvirker helt akut reaktionstiden, koordinationevnen, balancen og talen, så risikoen for ulykker stiger. På sigt påvirker alkoholforbruget også hjernen bl.a. hukommelsen,” forklarer hun.

Og selv om vores forbrug er ved at nærme os vores nabolande, har vi stadig visse drukrekorder. Sammen med Litauen er Danmark fx det sted, hvor flest 15-årige har prøvet at være fulde. 

”De unges alkoholforbrug hænger nøje sammen med, hvor meget de voksne drikker. Jo mere de voksne drikker, jo mere drikker de unge,” siger Kit Broholm.

At forbruget dog er faldende skyldes formentlig, at der er kommet langt tydeligere normer for alkoholforbrug de senere år gennem en blanding af kampagner, aldersgrænser og indsats i skolerne. En anden vigtig årsag til, at flere unge dropper de våde varer skal formentlig findes i omverdens øgede præstationskrav.

For Emil Holst har de ædru byture også haft en positiv effekt ud over de manglende tømmermænd. 

”Hvis du går ud og er social uden alkohol, så vænner du dig til det pres, det er at møde nye mennesker. Hvis du vænner dig til det, mens du er beruset, er du nødt til at være beruset hver gang. Det har hjulpet mig i hverdagen. Det er blevet nemmere at møde mennesker.”

LÆS OGSÅ: Portræt af tvangsforføreren

LÆS OGSÅ: Mads Holger: Den politiske korrekthed vidner om vores tabte fællesskab

LÆS OGSÅ: Jørgen Leth om kunsten at gå alene på bar

Se, hvad vi ellers skriver om: Tendenser og Alkohol