Alt det, vi går og har så travlt med hverdagen, ender med at forme dem, vi er. I stedet for at blive ved med at gøre de vante ting, besluttede min kone og jeg os for et par år siden at stoppe med det og finde ud af, hvad vi gerne ville med – og hvad vi gerne ville være – i vores liv. 1. juli 2019 drog vi afsted sammen med vores otte børn og en svigerdatter på en jordomrejse, der varede ni måneder. Vi rejste med sommeren rundt i verden, så vi havde faktisk ni måneders sommer.
Vi begyndte i Paris og rejste derfra videre til USA og Canada, hvor vi i fem uger kørte rundt i to autocampere. Vi var for mange til blot en. Siden fløj vi til Sydamerika, og på fire måneder så vi fantastiske ting som Amazonas, Galapagosøerne, saltørken Uyuni og Titicaca-søen i Bolivia, Atacamaørkenen i Chile, Patagonien og Iguazu-vandfaldet i Argentina. Derefter fløj vi til New Zealand og vendte tilbage til autocamperen i en måneds tid.
Vi tog videre til Asien og fejrede jul og nytår i sol og sommer i Thailand, hvor vi også arbejdede i et Animal Rescue Center. Vi skulle ikke bare underholde os selv igennem verden, vi ville gerne arbejde for en større sags tjeneste. Vores rejse sluttede i Oman, da pandemien brød ud, og danskere blev bedt om at søge hjem igen. Det var en kæmpe oplevelse for os som familie, men også lidt en test.
Man tror, at man er tæt som familie, men alligevel er man i hver sin badering. Der var jo folk i alle aldre med på vores tur. Nogle havde sagt deres job op, nogle var lige blevet studenter, nogle skulle flytte, nogle skulle sælge deres hus, og lige pludselig sad vi alle sammen bare i en autocamper. En rejse både ud i verden og ind i familien, og det var intenst at få så mange indtryk undervejs.
En af de oplevelser, jeg husker klarest, fik jeg i Cambodja. Vi boede i et telt på en lille, øde ø, der hed Koh Tà Kiev. Et af de smukkeste steder på jorden. De lokale overnattede i deres huse ude på vandet, fordi de var bange for kobraslangerne inde på øen. Her opholdt vi os i 14 dage uden internet og kun med adgang til strøm få timer om dagen. Det var faktisk først her, i slutningen af vores rejse, at vi virkelig kom ned i tempo, selvom det var noget af det, vi tog afsted for.
