Hvorfor altid Balotelli?

Han har affyret en luftpistol midt i Milano, og han er blevet væk fra træning for at købe den nyeste iPhone. Asker Hedegaard Boye stiller skarpt på fredsforstyrreren Mario Barwuah Balotelli, der er skiftet fra Liverpool til AC Milan, og som lover, at N-U-U-U er det slut med smøgerne, de vilde frisurer og de skæve tweets...

De fleste har hørt om en eller flere af den italienske fodboldspiller Mario Balotellis udskejelser. Han har skudt med luftpistol på Piazza della Repubblica midt i Milano, og han er blevet fotograferet side om side med to berygtede mafiabosser.

Han er kørt galt, og han har fornærmet politiet. Han er brudt ind i et kvindefængsel, fordi han var nysgerrig, og han har kastet dartpile efter ungdomsspillerne i sin tid i Manchester City.

Han har sat ild til sit hus, og han har gentagne gange brudt udgangsforbuddet 48 timer før kick-off. Han er blevet taget i at bruge sin tablet på udskiftningsbænken under en landskamp, og han har skulket fra en Liverpool-træning for at købe den nyeste iPhone.

Han, der er opvokset i et jødisk hjem, er sågar blevet beskyldt for antisemitiske ytringer på de sociale medier.

LÆS OGSÅ: Dette er en af fodboldens mest sejlivede myter

Disse anekdoter – italienerne kalder dem for Balotellate – er sande, de er dokumenterede. Dertil kommer en endnu større samling af endnu mere afsindige vandrehistorier, som ikke er verificerede, men som alle er med til at skabe myten Balotelli.

Den nu 25-årige forward har kort og godt drevet holdkammerater, klubledelser, fans og en håndfuld af Europas førende trænere til vanvid i snart ti år. I José Mourinhos øjne er han »uregerlig«, Roberto Mancini har flere gange kaldt ham 'skør'.

Kun en enkelt gang har Balotelli udvist noget, der kunne minde om selvironi, nemlig da han i oktober 2011 fejrede en scoring i Manchester-derbyet ved at vise en T-shirt med påskriften Why always me? Det var i den forbindelse karakteristisk, at flere medier valgte at tolke optrinnet som selvretfærdigt. 

Og nu er det så også slut i Liverpool efter et ulyksaligt ophold, hvor den italienske landsholdsangriber scorede bare én gang i 16 ligakampe og endte med at træne med ungdomsholdet. Balotelli blev købt i panik og som erstatning for Luis Suárez.

Manager Brendan Rodgers ønskede ham ikke, nordireren tvivlede på italienerens mobilitet og evner som presspiller, men den sportslige ledelse vurderede, at han var et 'kalkuleret gamble'.

Købsprisen på 16 mio. pund var om ikke et fund, så en fair sum for en mand, der havde vist fin målform i AC Milan, og som to år forinden havde afgjort en EM-semifinale ene mand. Hans kontrakt var fuld af adfærdsklausuler, og italieneren selv lovede, at han nu var et nyt og mere modent menneske.

12 måneder senere er det ikke en overraskelse, at det ikke gik. Liverpool fik alle de problemer, man bad om, da man købte europæisk fodbolds fremmeste fredsforstyrrer. Balotelli pulsede cigaretter på Melwood. Han var den sidste, der ankom til træningen, og den første, der forlod den. Ifølge lokalpressen holdt han et større hof for sine venner på hotellet forud for udekampen mod FC Basel i Champions League i oktober.

"De (gæsterne, red.) blev indtil den lyse morgen. Managerens humør blev ikke bedre oven på nederlaget, hvorefter Balotelli, der ikke havde en eneste boldberøring i Basel-feltet i løbet af 90 minutter, nægtede at applaudere de medrejsende fans," skrev Liverpool Echo for nylig.



Allerede tidligt i foråret havde Liverpool truffet et valg: Balotelli skulle væk. Først mente man godt, man kunne få et rimeligt afkast for italieneren, der trods alt stadig er en af fodboldverdenens 20 mest kendte ansigter. Måske to tredjedele af købsprisen.

Det viste sig hurtigt at være en overvurdering, for hvor var de interesserede klubber? Hvad så med halvdelen eller bare 5-7 mio. pund? Stadig ingen interesserede. Var italieneren nået til et punkt, hvor ingen længere ville vide af ham? Havde hans excesser gjort ham til persona non grata i international topfodbold? Næsten, men ikke helt, for bedst som det så mest håbløst ud, kom en gammel ven Liverpool og Balotelli til undsætning. 

LÆS OGSÅ: Daniel Agger: ”Jeg blev nødt til at komme væk, for ellers ville jeg sprænge i luften. Jeg befandt mig i det røde felt"

Adriano Galliani, amministratore delegato og daglig leder i AC Milan, er en presset mand. Det er ikke engang to år siden, han truede med at sige op oven på en intern magtkamp med den mangeårige klubejer Silvio Berlusconis datter, det indflydelsesrige bestyrelsesmedlem Barbara Berlusconi.

Og efter nederlaget til Fiorentina i premiererunden i denne sæsons Serie A har han behov for at vise handlekraft. I opgøret i Firenze lykkedes det hverken for Luiz Adriano eller Carlos Bacca – klubbens to nye angribere, der er finansieret af den thailandske milliardær Bee Taechaubol – at komme frem til en regulær afslutning.

Da Liverpool tilbød Balotelli på en lejeaftale, hvor Milan kunne nøjes med at betale mindre end halvdelen af spillerens ugeløn (123.000 euro), viste fristelsen sig for stor til at modstå. Alt efter temperament kan man vurdere nyerhvervelsen som ugunstig eller tålelig for Milan. Vi ved, at Balotelli har respekt for den nye Milan-træner Sinisa Mihajlovic.

De to arbejdede sammen i Inter, da serberen var assistent for Mancini. Vi ved også, at ingen træner tidligere har kunnet styre manden med tilnavnet Super Mario. Vi ved, at Balotelli oplevede klubkarrierens bedste periode i netop Milan i 2013/14, da han scorede 30 mål i 54 kampe.

Men vi ved også, at Milan befinder sig i en sårbar position: ny træner, ny storaktionær, nye, unge stamspillere og et krast krav om en tredjeplads. For som altid med Balotelli er der et håbefuldt 'for' og et realistisk 'imod'.

Mario Barwuah Balotelli blev født på Sicilien af ghanesiske forældre, men voksede op hos en plejefamilie i Cincesio lidt uden for Brescia. Som barn var han det tydelige talent: stor, stærk, hurtig og teknisk dygtig.

Han fik sin seniordebut i Lumezzane i Serie C1 som bare 15-årig, og året efter skiftede han til Inter. Han blev en stjerne i ungdomsafdelingen og fik førsteholdsdebut fire måneder efter sin 17-års fødselsdag.

Tre dage senere scorede han sine to første Serie A-mål. Men da Mourinho kom til storklubben i 2008, begyndte Balotellis karriere at gå skævt.

"Efter min mening burde Balotelli få karakteren 0 for sin præstation. Jeg brød mig ikke om måden, han spillede på. Han er godt nok kun 19 år gammel, men han burde have gjort det langt bedre," sagde portugiseren efter en kamp mod Roma.

LÆS OGSÅ: Pierre-Emile Højbjerg: Manden i trodsalderen

Balotelli var ikke længere bare et talent. Nu forventedes det af ham, at han tog ansvar. For sin karriere, for sin tilværelse. Det sidste var nemmere sagt end gjort. Sammen med sin agent, den åbenmundede Mino Raiola, begik Balotelli fodfejl på fodfejl.

Det kan lyde besynderligt, man italienerens klareste karaktertræk er, at han er indadvendt, hæmmet og sart. Han er genert og har det bedst blandt venner. Han har ikke ordet i sin magt og virker akavet i interviewsituationer, hvorfor han har tillagt sig en nølende, tilbagelænet attitude.

Han er smilende og omgængelig, men samtidig rastløs og ude af stand til at overskue konsekvenserne af sine handlinger. Han gør, hvad der falder ham ind, fordi han ikke kan finde ud af andet. På banen er han konstant i sine følelsers vold. I den forstand er han stadig den forkælede knægt fra Cincesio.

Balotelli har ikke spillet en landskamp siden VM. Han har dermed stadig til gode at optræde under den nuværende chef, Antonio Conte, der lægger tung vægt på spillernes opførsel både på og uden for fodboldbanen.

Ifølge både Corriere della Sera og La Gazzetta dello Sport har Balotelli, der ankom til Milanello tirsdag, underskrevet en tillægskontrakt, der indeholder en række strenge betingelser. Han lover »ikke at ødelægge klubbens image«, ikke at have 'vilde frisurer', at undlade at ryge og frekventere natklubber, kun at drikke alkohol i 'moderate mængder' og altid at gå klædt efter klubbens dresscode.

Desuden har han givet Milans pr-afdeling bemyndigelse over sine kontoer på Instagram, Facebook og Twitter for at undgå, at han kommer til at 'offentliggøre nyheder om klubben'. Det ligner en sidste chance.

LÆS OGSÅ: Er europæisk fodbold blevet for forudsigeligt?

LÆS OGSÅ: Christian Eriksen: Sådan skyder jeg frispark

LÆS OGSÅ: Euroman-klassiker: Michael Laudrup interview '93

 

Se, hvad vi ellers skriver om: Artikler