Klar til Danmark: Her er Frankrigs to nye VM-trøjer
Nike har netop præsenteret trøjerne, som det franske fodboldlandshold skal iklæde sig ved sommerens VM-slutrunde i Rusland, hvor Les Bleus blandt andet møder Danmark.
Danmark er i gruppe med Peru, Australien og Frankrig, og nu har sidstnævnte modstander trøjerne klar til sommerens slutrunde. Det stjernebesatte hold, som Danmark møder i sidste gruppekamp 26. juni, skal spille i trøjer fra Nike.
På den nye blå hjemmebanetrøje er knappen præget med det franske nationale motto: “Liberte, Eqaulite, Fraternite.” Trøjen bringer begejstring hos PSG-profilen Kylian Mbappé.
”Vores spillestil er baseret på tempo og flair. Med dette nye hjemmekit fejrer vi begge", fortæller Mbappé.
Det er ikke kun Frankrig, som har trøjerne til VM klar. Englands blev offentliggjort tilbage i februar, mens samtlige af Adidas' også er ude. Vi har stadig de nye danske trøjer af Hummel til gode.
Jeg kan love dig for, at jeg har meget på hjerte. Men det kommer jeg ikke til at blande ind i min karriere. Det er ikke professionelt interessant for mig at udtale mig om ting. At jeg selv mener en masse i det private … fair snak. Men den snak kan jeg tage med nogle venner.