Mads P. er blevet en af verdens bedste cykelryttere: “Jeg kan ikke blive ved med at spilde år på at gakke rundt og miste koncentrationen” scroll-down

Mads P. er blevet en af verdens bedste cykelryttere: “Jeg kan ikke blive ved med at spilde år på at gakke rundt og miste koncentrationen”

Mads Pedersen har kørt cyklen i vintergarage efter en succesfuld sæson, hvor han for alvor stemplede ind på den store scene. Her fortæller den bogaktuelle eks-verdensmester om at begave sig selv med en Audi RS6, om Pas Normal Studios’ chancer for at komme på World Touren og om at køre 400 kilometer på en enkelt dag.

Af Magnus Fuglsang Søgaard
Foto: Nikolaj Thaning Rentzmann
Sport Euroman

Hvorfor har du valgt at lave en biografi på det her tidspunkt i din karriere? Jeg tænker, at der er mange sejre i vente endnu.

”I min verden behøver en biografi ikke kun at handle om ens sejre. Det var oprindeligt Per Bausagers (medforfatter til bogen, red.) idé. Vi har haft nogle cykelture efter nogle af mine løbsblokke, hvor vi har snakket om, hvordan jeg har det. Og på en af de her ture i foråret 2019 spurgte han mig, om vi ikke skulle begynde at optage vores samtaler og lave en bog ud af det. Jeg kunne godt lide idéen, fordi det ville blive en frisk og aktuel fortælling, modsat hvis jeg skulle sidde og grave minder frem om 12 år.”

Hvorfor lige Per Bausager som medforfatter?

”Jeg har kendt Per, længe inden vi skrev bogen. Men for mig handlede det egentlig ikke om tillid. Det handlede om Pers evner til at skrive. Hvis man følger ham på Facebook, vil man vide, at han skriver skidesjovt. Han er god til at fange folk, og så har han et rigtig godt billedsprog, som jeg virkelig godt kan lide. Det var ham eller ingen.”

Er det normal kutyme, at nuværende prof-ryttere cykler med de gamle drenge?

”Nej. De kører for langsomt. Rent træningsmæssigt er det spild af tid. Jeg vil ikke engang gå så langt at kalde det træning. Jeg tager bare træningstøjet på og ruller en tur. Men det er skidehyggeligt. Hvis han skulle kunne bruges til noget rent træningsmæssigt, skulle han sætte sig op på en scooter, ha ha.”

Det minder mig om en anekdote i bogen, hvor du kører motorpace efter ham på en scooter. Efter I er færdige, tager du lige en tur for dig selv, fordi du lige skal have nogle flere kilometer i benene. Hvad er det længste, du har kørt på samme dag?

”400 kilometer. Det kørte jeg i mandags. De første 300 af dem var med min gode ven og holdkammerat Jakob Egholm, og vi var lige nede at runde Møn. Men da vi var færdige, besluttede jeg mig for at tage 100 mere.”

Det er to dage siden. Har du ømme stænger i dag?

”De har det faktisk okay. Jeg var selvfølgelig lidt træt til sidst på turen, men sådan er det.”

Noget skal du jo også lave i off season.

”Præcis.”

Hvor meget træner du nu?

”400 kilometer-turen var den sidste for mig i en hel måned, så nu skal jeg bare geare helt ned og ikke sidde på en cykel indtil engang i november.”

Er det noget, du har glædet dig til efter sådan en lang sæson?

”De første to uger er altid meget rare, men jeg kender mig selv godt nok til at vide, at jeg har for meget krudt i røven til at nyde en hel måned. Der er det vigtigt at have en selvdisciplin, men også en træner, der kan holde mig lidt i ørene og sørge for, at jeg slapper af. Men jeg tror også, at det er sundt at komme til at savne at cykle, og så kan jeg bruge tiden på at pakke huset ned og gøre klar til at rykke mod Schweiz.”

Se, hvad vi ellers skriver om: Cykling og Tour de France