iPhone 7 Product Red

Nu kommer iPhone 7 i en ny og stærk farve

Kunne du forestille dig at skifte din sorte telefon ud med denne farve?

iPhone 7 Product Red
Offentliggjort

Rygterne begyndte at svirre tidligere i dag, da Apples webshop pludselig gik ned. Hvilket nyt produkt var mon på vej?

Desværre var der ikke tale om en surprise-udgivelse af en ny iPhone, men derimod en ny farve af iPhone 7 og iPhone 7 plus.

Telefonen udkommer i Product Red - eller bare rød - den 24. marts og kommer til at koste det samme som en iPhone i de farver, der findes i forvejen (6.699 kroner på Apples egen hjemmeside for 128 GB).

Apple har leget med farven rød før. Det var nemlig en populær farve, da iPods stadig var en ting, der blevet langet over disken.

Som med alle andre røde produkter hos Apple, bliver en lille del af overskuddet fra telefonen givet til HIV/AIDS-forskning.