“Ud af min butik”
Foto: DR

“Ud af min butik”

“Jeg synes, du sælger det forkerte tøj, og jeg synes, du skal lukke din butik og kun sælge tøj på nettet.”

Ekspedienten kigger uforstående på mig og prøver noget i stil med:

“Øhhh, undskyld, hvad kan jeg hjælpe dig med?”

Jeg får kolde fødder, bliver en lille smule flov og skynder mig at sige, at jeg gerne vil kigge på et par sokker.

Den her lille seance kunne have fundet sted i en jysk afdeling af en større dansk tøjkæde, og ekspedienten kunne helt uskyldig være blevet taget til gidsel i mit lille eksperiment, hvis jeg havde turdet gøre det samme, som et par politikere gør ved mig et par gange om året.

Cirka hvert halve år dukker historien op i landets dagblade.

Senest var det i starten af september måned i år, hvor man blandt andet i BT kunne læse historien “Venstre og DF: Luk DR3 i stedet”

Det handlede om, at DR i forbindelse med den store fyringsrunde som bekendt valgte at lukke Underholdningsorkestret.

LÆS MERE: Den dag kan jeg ikke - der har jeg travlt


Foto: DR

Jeg skal ikke gøre mig klog på den beslutning, men det skulle to politikere inde fra Borgen. Nærmere bestemt Venstres Michael Aastrup Jensen og Dansk Folkepartis Morten Marinus.

De havde en fix ide. Hvad med at lukke DR3?!

Jeg er udmærket klar over, at den butik, jeg arbejder i, har helt andre forudsætninger end tøjbutikker. Men fælles for min tøjmand, mine kolleger og mig i DR er, at vi knokler.

LÆS MERE: Du lægger ikke medisterpølse på Instagram

Hver eneste dag knokler vi for at få nogle gode, solide produkter ud til vores kunder.
Om det er en vamset sweater eller om det er et uldent sportsprogram, der skal ud i stuerne, så ligger der et solidt stykke arbejde bag, og derfor bliver man simpelthen så træt, når de to herrer kommer ind i vores butik og fortæller, hvilke produkter vi skal sælge og hvordan.

Når man arbejder, hvor jeg gør, er det naturligvis en del af gamet, og jeg er altid åben over for forbedringsforslag, og jeg er kun glad for, at der bliver holdt øje med, hvad vi gør.

Men deres gjalden er aldrig særligt konstruktivt, og når man så spørger vores kære venner inde fra Christiansborg, hvad de konkret vil lave om, så vil de alligevel ikke pege på, hvad der skal ud og hvad der skal ind.

LÆS MERE: Jeg vil jo bare gerne elskes, Henrik Palle

Og de svarer aldrig, når man så fortæller dem, at deres ide om at lave et univers til unge, som udelukkende ligger på nettet er god, og at DR faktisk prøvede det for et par år siden med noget, der hed Pirat-tv, der desværre var nødt til at lukke. Og ting lukker jo sjældent, fordi det er en STOR succes.

Så er det, man spørger sig selv - hvorfor så stå midt i min butik og gjalde op.
Hvorfor ikke gå direkte til butikkens chef eller som minimum førstemanden.
Og selvfølgelig handler det om, at der er så mange som muligt, der skal se de to herrer.

“Hør hvad vi mener. Hør hvad vi siger. Stem på os”

På den måde spiller de jo bare spillet. For det er, hvad det er. Christiansborg er dybest set ikke andet end en slags Paradise Hotel for voksne.
Og som regel zapper jeg væk.

Første gang, Marinus og Aastrup gjaldede op, rørte det mig ikke synderligt.
Men på et tidspunkt tror jeg også, at Dennis fra Din Tøjmand ville blive irriteret, hvis jeg vendte tilbage gang på gang og bad ham lukke tøjbutikken og omlægge det hele til en webshop. Og det er der, jeg er ved at være nu.

For nu har de to politikere gjort sig kloge på min butik rigtig mange gange.
Hver gang stikker de lige hovedet ind og siger noget i stil med:

“Luk den. Der er for meget på udenlandsk sprog. Åbn den på nettet.”

Men de køber aldrig noget med hjem. Og så bliver man så træt, og jeg tager tit mig selv i at tænke, at hvis de to hoveder var så kloge, så var de vel ikke blevet politikere, og så glemmer jeg dem igen.

Lige indtil de dukker op senest et halvt år senere med præcis samme budskab.

LÆS MERE: Nikolaj Koppel-testen

Se, hvad vi ellers skriver om: Thomas Skov Gaardsvig