Velkommen til det nye Euroman Premium – mere originalitet til dig

Sådan ser der ud nede i Cityringen nu her fire måneder før åbning
Foto: Peter Klint

Sådan ser der ud nede i Cityringen nu her fire måneder før åbning

Til sommer åbner Københavns nye metrostrækning, Cityringen. Vi var med, da metrobyggeriet kunne fejre nul ulykker i over to år under Frederiksberg Allé.

"We're need a knife," råber en af metroarbejderne, mens hun halvlunter tilbage til deres barak efter én. 

Selvom det udefra kan lyde en smule voldsomt, skal kniven nu bare bruges til den store kage, der venter menneskemængden af metroarbejdere, der bevæger sig med hjelme, gule veste og sikkerhedssko ned ad stilladsstigen til Københavns undergrund en torsdag eftermiddag i midten af februar.

8. Cityringen.jpg

9 - cityringen.jpg

Byggearbejderne på fire af Metro Cityringens 22 byggepladser kan nu fejre to år uden en eneste arbejdsulykke med fravær. Det dækker over uheld, som ikke medfører, at man er nødt til at fjerne den ulykkesramte fra pladsen.

Fejringen foregår på metrostationen Frederiksberg Allé  - en af de nye stationer på Cityringen, der vil forbinde de to nuværende linjer M1 og M2 med resten af byen, så man nemmere kan komme til Hovedbanegården, Nørrebro, Vesterbro og Østerbro med offentlig transport.

I den anledning har man derfor også inviteret journalister og fotografer med ned på stationen for at vise, hvor langt man er kommet med arbejdet. Der er kun fire måneder til, at Cityringen, hvis byggeri startede i 2011, skal stå færdigt og åbne, så københavnerne og turisterne kan stige ombord.

7. Cityringen.jpg

Efter at have klaret alle trin på stilladsstigen er det første man møder underetagen, hvor man skal kunne købe billetter.

Her gør alle byggearbejdere og fotografer et stop.

Inden kagen skal skæres, indleder Daniele Cascianelli, der er direktør for Copenhagen Metro Team, der bygger metroen, med at holde en tale. Han holder den på engelsk, da metroarbejderne kommer fra mere end 24 forskellige nationer som Italien, Rumænien, Polen og Portugal.

"Vi er stolte over, at man rundt omkring i verdenen kigger i vores retning i forhold til sikkerhed, og vi på den måde er blevet et eksempel til efterfølgelse," siger han.

4. Cityringen.jpg

11. cityringen.jpg

12. cityring.jpg

Det storstilede kulturforandringsprojekt 'Think Safety', der altså nu også skal praktiseres ved lignende megabyggerier andre steder i udlandet, blev søsat i 2016 efter en kedelig statistik over arbejdsulykker med fravær på metrobyggeriet, der fra 2011 til 2015 talte 338 arbejdsulykker, påbud og bøder fra Arbejdstilsynet. Det var typisk ulykker, hvor man faldt over værktøj og byggemateriale eller fik det ned over sig. 

Copenhagen Metro Team har siden gennemført et stort antal workshops med deltagelse af blandt andre underleverandører, fagforeninger, Arbejdstilsynet og projektets bygherre. Indsatsen har betydet, at ulykkesfrekvensen er faldet fra 21,75 i 2016 til 3,88 i 2018 pr. million arbejdstime.

Til sammenligning ligger det væsentligt under landsgennemsnittet over ulykkesfrekvenser for Bygge- og anlægsvirksomhed i Danmark, der i 2017 lød på  22,6.

Kigger man rundt omkring på underetagen på Frederiksberg Allé-metrostation, ser man skilte og kort over stationerne og med billetinformationer. Det står klart. Ligesom de grønne fliser pryder væggene. Meget bliver dog skjult af de mange stilladser. Rulletrapperne er også tildækket.

Hvor langt er I nået med byggeriet?

”Vi er godt forbi de 90 procent på hele projektet. Vi har været i gang med nogle forskellige faser; Tilbage i 2014-2015 støbte vi og lavede beton. I løbet af 2015, 2016 og 2017 har vi lavet mekaniske og elektriske installationer som udluftning, brandsikkerhed, rulletrapper, elevatorer og døre, der åbner og lukker. Nu er vi gået i gang med det arkitektoniske arbejde, hvilket er lofterne, fliserne på væggene og på gulvet, hvor der er muret granitfliser af forskellig slags, alt efter hvilket design den enkelte station har," lyder det fra vicedirektør hos hovedentreprenøren Copenhagen Metro Team, Sigurd Nissen-Petersen.

10. cityringen.jpg

”Alle stationer har deres eget farveudtryk. Farveudtrykket skal give en association til det omkringliggende miljø, man kommer ind i. Vi har røde stationer, fordi det er overgangsstationer til DSB, så man intuitiv kan afkode, at fra denne station kan man gå over til Københavns Hovedbanegård eller Østerport. Denne her station er grøn, fordi den ligger i et grønt område med Frederiksberg Allé med masser af træer og ligger under Københavns nye madhus. På Rådhuspladsen har man nistret marmor, fordi det skal give association til stjernehimlen.”

Hvor langt er I nået på denne her specifikke station?

”Vi er stort set færdige med Frederiksberg Allé. Men på andre stationer har vi måske én måneds arbejde endnu. Særligt Marmorkirken, som har været en vanskelig station at lave, der mangler vi en del. Men vi har 500-600 mand, der arbejder på det hele tiden.”

Hvad skal der ske de næste par måneder?

”Ansaldo STS, der leverer skinneanlæg og togene, tester tog nede i tullerne i øjeblikket, og fordi det er førerløse toge, skal de lære softwaren at virke sammen. Og så er der en masse sikkerhedsgodkendelse, myndighederne skal gå ind og godkende mange ting vedrørende projektet. Det er især sådanne nogle ting, som kommer til at fylde de sidste måneder.”

2-cityring.jpg

Rør.jpg

Når I at blive færdige til tiden?

”Det regner vi bestemt med. Vi arbejder ud fra, at Metroselskabet åbner metroen i juli.”

”Vi har haft iboende forsinkelser, som vi har indhentet på mange stationer. F.eks. på Marmorkirken, hvor vi måtte lave designet helt om. Det er den eneste station, hvor de to tunnelrør står over hinanden, normalt står tunnelerne ellers altid ved siden af hinanden. Marmorkirken er et meget smalt område, og vi vurderede, at det var bedre for kirken at flytte om på rørene.”

Hvad kan der komme af små udfordringer de sidste måneder?

”Det er faktisk ikke små udfordringer, for der vil være et stort tryk og mange ting, der skal færdiggøres samtidig. Derfor er det meget komplekst, og det bliver en stor opgave for alle. Vi ved, at når man accelererer og laver store skift, så er der større risiko for uheld.”

Sigurd.jpg
Vicedirektør hos hovedentreprenøren Copenhagen Metro Team Sigurd Nissen-Petersen.

Efter kagespisningen får den lille folk af journalister og fotografer lov til at komme en underetage yderligere ned, hvor selve perronen er. 

Her er det svært at se, hvor langt man er kommet, da rummet er fyldt med stilladser.

1-cityring.jpg

Men for få uger siden, før stilladserne kom, så her sådan ud:

_18G2967xr.jpg

Cityringen bliver i begyndelsen af 2020 suppleret af Nordhavnslinjen, og i midten af 2024 åbner Sydhavnslinjen.