Se nogle af de spændende produkter fra Danmarks førende destillerier her

Vodkadrengen fra Vesterbro laver ny gin
cphalcohol.jpgDet er slut med slavevodka og dårlig gin, hvis det står til Dennis Jensen, stifter af Copenhagen Alcohol og manden bag den prisbelønnede CpH Vodka. Den vodka, der vandt dobbelt guld i San Francisco World Spirits Competition i 2018.

Nu er Vodkadrengen fra Vesterbro på banen igen; Dennis Jensen har gået og brygget på en idé: at bruge sin guld-vodka som er destilleret på hvede, byg og malt og med en alkoholprocent på 44, til at skabe en lige så suveræn økologisk gin, kaldet Ejderstedgade. 

CpH Vodka vandt på sin gode smag, og formåede at blive en af verdens bedste vodkaer, som gør Ejderstedgade et besøg værd. 

Dansk whisky røget over friske brændenælder
farylochan.jpgDet familieejede Fary Lochan Destilleri A/S producerer dansk single malt whisky og har siden starten i 2009 været efterspurgt og anerkendt for sin høje kvalitet og kompromisløse tilgang til håndværket omkring whiskyproduktion.

Som det eneste destilleri i verden ryger Fary Lochan sin malt over friske brændenælder, som de selv plukker i egen skov. Smagen af den unikke brændenælderøg i whiskyen kombineret med Fary Lochans fascinerende historie og passion for whisky har givet dem en stor plads i mange whisky-elskeres hjerter.

Fary Lochan tilbyder rundvisninger på destilleriet i Farre i Jylland, der holder åbent alle hverdage samt weekend efter aftale.

Sød og blød whisky fra årets bedste destilleri
Mosgaard_oloroso_med_glas_web-72dpi.jpgDestilleriet Mosgaard har netop frigivet deres første økologiske Whisky fra Sydfyn. Den Fynske fortolkning af Whisky har sødme, blødhed og frugtnoter og en kvalitet der bemærkes – Oloroso.

Whisky fra Mosgaard har allerede vundet Sølv i Berlin ved BISC og destilleriet er kåret til årets bedste Danske Whisky destilleri ved samme konkurrence.

Destilleriet Mosgaard er beliggende på Sydfyn hvor det hårde og mineralske vand har en stor betydning for smagen – hårdt vand giver blød Whisky siger et gammelt Skotsk ordsprog.

Destilleringen foregår på specialbyggede pot-stills der er designet af Mosgaard til at fremhæve frugtnoter og skabe den helt specielle Fynske smag.

Dansk gin inspireret af den vilde naturnordiskbranderi.jpgNordisk Gin serien er inspireret af den nordiske, vilde natur og de mange spændende eventyr, som stifteren af Nordisk Brænderi, Anders Bilgram, gennem tiderne har været på. Serien består af Edition Northstar, Edition Sarek, Edition Sloe og Edition Polar Bear.

Edition North Star: Smagen af eventyr. Ginnen er inspireret af Polarpassage 2000. Det er en meget floral gin, som udfordrer de traditionelle dry gins.

Edition Sarek: Smagen af Nordskandinavien. Inspireret af vildmarksvandring i den svenske nationalpark Sarek.

Edition Sloe: Smagen af den nordjyske natur. Inspireret af familieture fra barndommen, hvor der skulle plukkes urter til fremstilling af kryddersnapse. 

Edition Polar Bear: smagen af det kolde Arktis. En hyldest til isbjørnen. Inspireret af den fascinerende isbjørn, som er mødt på en del af turene.

Ni venners skøre idé
stauning.jpgDer er meget, der udmærker sig ved en Stauning Whisky. Bortset fra, at den er produceret i Danmark, så er de første dråbers tilblivelse en unik historie.

Whiskyen er opstået af et venskab mellem 9 venner, der havde det tilfælles, at de absolut intet vidste om whisky-fremstilling. Men netop derfor kunne de jo ligeså godt prøve. En nat i august 2006 piblede de første Stauning dråber ud – de smagte bedre end forventet, og starten på en ikonisk vestjysk whisky var begyndt.

Men det er ikke det eneste, der udmærker sig ved en Stauning Whisky. Smagen er også en historie for sig. 

Prisvindende dansk gin lavet på godt håndværk og videnskab
stonegrange.jpgElg Gin er Danmarks mest prisvindende gin år efter år ved den international anerkendte spiritus konkurrence IWSC i London.

Master Distiller Ph.D. Henrik Elsner´s ambition er at producere gin af høj kvalitet ved at kombinere godt håndværk med videnskab. Som han siger: ”Alle kan lave gin, men få evner at lave outstanding gin”

Der fremstilles forskellige ginner, der alle er baseret på enebær, korianderfrø og gulerødder fra Lammefjorden. Alle med forskellig smag og duft.

Alle gintyperne har relativt høje alkoholprocenter med højt indhold af enebær.

Destilleriet er dansk og beliggende i Fredensborg ved Esrum Sø. Al produktion foregår ved håndkraft.