Endelig: Nu kommer der nyt liv til skandaleramt bygning på Frederiksberg

Beliggenheden kunne næsten ikke være bedre.

Endelig: Nu kommer der nyt liv til skandaleramt bygning på Frederiksberg
Offentliggjort

På kanten af den frodige Frederiksberg Have ligger Josty. En smuk bygning, der oprindeligt blev opført som Kong Frederik d. IVs thehus, men som i 1824 blev omdannet til restaurant, hvor flere skiftende ejere siden har huseret. 

Desværre har den vidunderlige placering de seneste år været skæmmet af historier om en manglende alkoholbevilling, der flere gange har ført til, at politiet har lukket op til flere bryllupper midt i festlighederne

Men nu er der udsigt til orden i papirerne, for en ny ejer har netop overtaget de historiske lokaler. Det er event- og oplevelsesvirksomheden Food Studio, der tager over. 

I pressemeddelelsen skriver de, at Josty ”vil blive nænsomt genoplivet med respekt for stedets særlige atmosfære og kulturarv, men med et nutidigt indhold.” 

Josty kommer til at bestå af en offentlig café med adgang for alle, samt selskabs- og eventlokaler til bryllupper, runde fødselsdage og så videre. 

Food Studio forventer at åbne Josty i april 2026.