Efterår og regnen pisker ned! Vinduesviskerne i bilen kører på max, mens jeg drejer fra motorvejen og nærmer mig Sejs – sidste lille stationsby inden Silkeborg. Det er her i Sejs, at Thomas Laursen har sin hjemmebane. Måske tilfældigt valgt, men meget passende i forhold til en perfekt lokation for Danmarks mest kendte sanker. Vi har nemlig forskellige typer skov, mark, eng og sø inden for en meget overskuelig radius. På ’thomask’ bedre beskrevet som en alsidig adgang til diverse biotoper. Steder, hvor han året rundt nemt kan høste løs af naturens tæt på uendelige spisekammer.
Et hyggeligt sortmalet træhus udgør de fysiske rammer, og indenfor møder jeg Thomas siddende foran computeren ved et lille rundt spisebord. Der er lige et par sidste mails, som hurtigt skal besvares. Der er gang i forretningen! Det første, man lægger mærke til i den spartansk indrettede stue, er de mange fyldte og farverige patentglas med alverdens hjemmesyltede og fermenterede ingredienser, der udgør indholdet på stuereolen. Naturen er i bogstavelig forstand taget med helt indenfor og udgør dels forrådskammer og dels udsmykning, der hvor billederne fra ferien og skønlitteraturen normalvis ville tage plads.
