”Indmad hjemme hos Prins Henrik på Fredensborg Slot. I 1998 skabte jeg en madklub med nogle venner, fordi vi alle elskede at spise indmad. Jeg har spist så meget indmad, at jeg fik podagra (urinsyregigt, red.) af det. Madklubben udviklede sig til at have 12 medlemmer til sidst, heriblandt Prins Henrik, kokken Jean-Louis Lieffroy og en svensk konsul. Opgaverne gik på turnus, og vi mødtes to gange om året, hvilket altid var på Fredensborg Slot.
Vi spiste ting som lammenyrer, kalvenyrer, kalvelever og hjerne. Jeg har en sjov anekdote, som jeg næsten ikke ved, om jeg kan tillade mig at fortælle. Engang havde vi en middag i løbet af efteråret, og Prins Henrik havde skudt tre krondyr. Pludselig blev der serveret en tallerken med et lillebitte stykke i midten og noget garniture til. Vi spurgte alle sammen Prins Henrik: ’Hvad er det her for noget, vi spiser?’ Han svarede: ’Det er tissemanden fra et krondyr.’
Og så løftede han armen for at signalere, at de havde skudt krondyret, mens den havde erektion, så der var kød nok til alle. Sådan var Prins Henrik. Altid klar med en sjov bemærkning, og jeg faldt ofte ned af stolen af grin.”
”Min kone og jeg spiste engang på Bornholm, og det var en kendt kok, der lavede maden. Stemningen var hyggelig på restauranten, og forretten kunne vi heller ikke klage over, men så serverede de en rødspætte til hovedret. Der begyndte at lugte meget dårligt, og jeg sagde omgående til min kone: ’Du rører den ikke’. Rødspætterne var rådne, vidste jeg med det samme. Vi bad tjeneren om at fjerne tallerken igen og give os vores dessert i stedet. Det endte med, at vi fik en undskyldning fra chefen, og at de insisterede på, at vi ikke skulle betale for noget som helst.”
scroll-down
