Man kan allerede nyde de populære burgere fra Jagger på Vesterbro og Amager. Men snart kan man også sætte tænderne i dem på Frederiksberg. Det afslører restauranten på deres Facebook-side.
“Store nyheder! Denne sommer er vi stolte af at åbne vores tredje restaurant på Falkoner Allé 84 på Frederiksberg,” lyder opslaget.
Det er den tidligere Michelin-kok Rasmus Oubæk, der står bag Jagger. Han har tidligere fortalt, at hans koncept er inspireret af McDonald’s.
Annonse
“Vi vil ikke lave gourmetburgere, hvor kunden skal igennem 13 valg og udfylde et spørgeskema, før de kan bestille deres burger. Så vil vi hellere ligne McDonald’s. Vi vil revolutionere fastfoodverdenen i København og hive det op på et niveau, hvor kvaliteten er bedre, men hvor prisen stadig er lav,” har han tidligere udtalt til Metroxpress.
Tidligere på måneden annoncerede Jagger også, at de åbner en restaurant ved Nørrebros Runddel. Jagger fortæller til Euroman.dk, at de regner med, at restauranten på Nørrebro åbner engang til efteråret.
Jeg har kun lært halvdelen af, hvad min far kunne med sine hænder. Og mine børn har lært mindre end halvdelen. De kan ingenting. Jeg tror, det vildeste, de kan, er at binde deres snørebånd. Det, tror jeg, kan være roden til noget af den mistrivsel, vi oplever.