Thomas Skov Gaardsvig om humor
Foto: Ulrik Jantzen

Thomas Skov Gaardsvig om humor

Thomas Skov Gaardsvig: "Folk, der ikke kan grine af sig selv, er farlige"

Hvor nogle komikere gemmer sig bag en fiktiv figur, er Thomas Skov den grænsesøgende kamikazejournalist, der bruger sig selv fysisk og mentalt i sine tv-programmer. Fra juni-nummeret af Euroman, der har humor som tema.

Hvornår opdagede du, at du var sjov?

”I skolen fandt jeg ud af, at jeg ikke kunne imponere med min viden. Til gengæld kunne jeg få hele klassen til at grine, når jeg rakte hånden i vejret. Til skole-hjem-samtalerne fik jeg altid besked om, at jeg gerne måtte koncentrere mig om ligningerne i stedet for at være morsom, men det var jeg ligeglad med, for jeg ville langt hellere sige noget, der fik folk til at grine, end noget, der var rigtigt. Det bedste tidspunkt på året var, når vi skulle lave teater. Selv om mine forsøg på at være sjov indimellem faldt til jorden, var det lærerigt, og det gjorde ikke ondt.” 
Hvornår besluttede du at satse på komik?

”Jeg troede egentlig, at jeg skulle vælte regeringer og skrive langt i Politiken, da jeg begyndte på journalisthøjskolen i Aarhus. Men så kom jeg i praktik på P3 og blev spurgt, om jeg ville lave ’De sorte spejdere’ (radioprogram med Anders Breinholt og Anders Lund Madsen, red.), og så gik det op for mig, at jeg bedre kunne lide at lave sjov, og det var fantastisk for mig at få løn for det.”

Kan du beskrive din humor? 


”Den er tør, mærkelig og med en snert af onkel. Især efter jeg er blevet far, er der kommet meget mere onkel ind. Onkelhumor er oftest platheder og dumme ordspil. Fx når jeg tager et billede af en pose grahamsmel og lægger det på Instagram og skriver ’Lukas Grahamsmel’. Og så er mit store problem, at jeg ikke kan grine med lyd. Jeg kan kun smile lydløst. Jeg misunder dem, der kan grine højt og nede fra maven. Når jeg hører Christiane Schaumburg-Müller grine, bliver jeg misundelig. Hun giver den gas. Det er ikke helt dér, jeg vil hen. Måske mere a la Anders Breinholt.”

Hvordan forbereder du dig, inden du skal

være sjov?

”Jeg forbereder mig ikke. Jeg er så heldig at have et job, hvor konceptet er, at jeg er sjov bare ved at være mig selv. Jeg skal bare ud og opleve noget, og så filmer vi det. Da jeg havde job som spareribs-kok på restaurant Bone’s, var jeg også den samme karakter, dér var mit publikum bare opvaskerne. Nu er mit publikum licensbetalerne, og hvis jeg om 10 år er gået i min fars fodspor og blevet revisor, vil jeg stadig optræde hver dag med den samme humor. Så kan man diskutere, om det er sjovt eller ej, men for dem, der deler humor med mig, i denne lille lukkede skare, har vi det rigtig sjovt.”

Er der noget, man ikke må lave sjov med?

”Jeg har engang stået på en landbrugsskole og fortalt en vits om døvstumme. Om at de kun onanerer med én hånd, for de bruger den anden til at stønne med. Bagefter fandt jeg ud af, at der sad nogle døvstumme blandt publikum. Jeg blev så flov, at jeg næsten ikke kunne holde det ud.”
 

Er du nogensinde blevet buhet ud?


”Jeg kom til at sige ja til at præsentere filmen ’Dum og dummere 2’, da den kom i biografen forrige år. Der sad folk i salen, der havde ventet siden 90’erne på at se den film, og jeg døde på scenen. De ville slet ikke vente i de 10 minutter, jeg skulle optræde, de ville bare se ’Dum og dummere 2’ øjeblikkelig. Siden er jeg blevet bedre til at forudse, hvornår det vil gå galt, og sige nej. Men jeg kan bedre lide at se tilbage på ting og tænke: ’Det skulle jeg ikke have gjort’, end fortryde, at jeg ikke gjorde det.”

Hvad har du så fortrudt? 


”På et tidspunkt lavede jeg et program, der hed ’Mandefødsel’, hvor jeg skulle have fysisk smerte på linje med veer i fire timer. Det var nogle andre, der fandt på det – hvis det var mig, der havde fundet på det, ville jeg også have fundet på nogle andre værter. Jeg lå i fire timer og fortrød. Men da smerterne stoppede, var jeg alligevel øjeblikkelig glad for, at jeg havde sagt ja til at være med.”

Er du landet i ubehagelige situationer pga. din humor? 


”Nogle gange stikker jeg næsen frem, og det gør folk sure, men det følger med, og jeg går ikke længere, end at jeg kan se dem i øjnene bagefter. Og hvis du smiler til folk, kan du sige hvad som helst til dem samtidig. Det er mit bedste råd. I et interview skal man først spørge om noget helt normalt, som alle kan svare på, og så skal man smile stort og sige noget fuldstændig sindssygt. Sådan kan man lave sjov med de fleste.” 

Hvad har du lært af dit job?


”Folk, der ikke kan grine af sig selv, er farlige. Det hyler mig ud af den, når folk ikke kan grine af sig selv. Det er mærkeligt at tage sig selv så højtideligt.” 

Er der en fællesnævner for, hvad du synes

er sjovt?

”Folk synes, at man er sjovere, end man egentlig er, hvis man er tør og underspillet. Når en politiker er helt nøgtern på talerstolen og så pludselig siger noget sjovt, griner alle, fordi deres forventninger til at opleve noget sjovt var i bund. Så man skal i alle aspekter af livet sørge for at sætte forventningerne lavt, især når det handler om humor. Så kan man kun overraske positivt, og folk vil dybest set gerne grine.” 

LÆS OGSÅ: S+S med Kirsten Birgit: "Det er kun tabere, der fokuserer på forhindringer"

LÆS OGSÅ: Fjeder: Meningen med livet er den store kabelpakke, en skarp kniv og en god bager

LÆS OGSÅ: Anders Hemmingsen:"Alle mennesker grundlæggende er ens. Fx stjæler vi alle sammen blyanter i IKEA"

Se, hvad vi ellers skriver om: Thomas Skov Gaardsvig