carl kronika kopus

Interview: 17 år og succesfuld iværksætter

3. G’er regner med millionomsætning i år: ”Jeg lever stadig af mine lommepenge”

17-årige Carl Kronika driver IT- og kommunikationsbureauet Copus, der blandt andet har løst opgaver for Carlsberg og SønderjyskE. Foreløbig håndterer den unge iværksætter succesen uden at strø om sig med pengesedler i byen.

Da Carl Kronika var 13, ledte han efter et fritidsjob i Haderslev, hvor han bor. Men alle steder, han afleverede sin jobansøgning, fik han afslag på grund af sin alder. Selv i det lokale supermarked, mente de, han var for ung.

Han indså, at han var nødt til at prøve noget andet, og hvorfor ikke skabe sin egen arbejdsplads, tænkte han. Det ville der jo også være flere penge i i længden.
Så han stiftede en virksomhed, som han kaldte Copus, og så begyndte han at tilbyde virksomheder hjælp til online markedsføring og grafisk design, helt gratis.

Selv under de omstændigheder var det ikke altid nemt at få kunder, fortæller Carl Kronika:

”Hvem er du. Hvad har du af erfaring. Du er en joke,” sagde de. Mellem linjerne.”

Men lidt efter lidt fik den på det tidspunkt 14-årige iværksætter nogle mindre aftaler i stand. Han husker stadig de første par forretningsmøder.

”Jeg var meget nervøs. Også selv om det i gåseøjne bare var den lokale syerske i Haderslev,” siger han.

Efterhånden fandt han ud af, at det, som mange efterspurgte, var nogen, der kunne lave hjemmesider, og som 15-årig besluttede han at gøre den fem år ældre Andreas Olesen, der studerede datalogi og kunne programmere, til partner i anpartsselskabet.

Snart begyndte de at få opgaver fra kunder af en vis størrelse, for eksempel fodboldklubben SønderjyskE og det landsomspændende aftenskoleforbund AOF. Og mens Andreas stod for kodningen bag hjemmesiderne, stod Carl for Copus’ udadvendte aktiviteter. Det var ham, der snakkede med kunder, skabte netværk og bragte virksomheden i medierne.

”Man kan jo kun få et nej. Så hvorfor ikke bare prøve at skrive. Vi kom i Børsen, i Finans, i Jyllands-Posten. Den del af arbejdet var næsten sjovere end noget andet. Jeg kunne mærke, at jeg havde flair for det. Så hvorfor skulle vi ikke også gå ind på det område,” tænkte Carl.

I dag kalder han og partneren derfor deres firma for både et IT- og et kommunikationsbureau, og den sidstnævnte del af virksomhedens aktiviteter er også den, der har skaffet de to unge mænd deres hidtil største kunde, nemlig Carlsberg.

Carl Kronika, til venstre, og hans partner i Copus, Andreas Olesen. Foto: Copus

Copus

Carl ønskede et navn, der var let at udtale på så mange sprog som muligt, og samtidig var så generelt som muligt. ”Hvis det nu havde heddet noget med hjemmesider, ville det ikke have været fedt, at det ikke rigtig er det, vi laver længere,” siger Carl, der ledte i latinordbogen efter et ord, der gav mening, og stødte på opus, altså værk. ”Det lød nice.” C’et står for Carl. Copus er altså Carls Værk. Da Carl navngav sit firma, havde han ikke tænkt, at der også ville komme en partner ind i firmaet. ”Det havde jeg ikke ambitionsniveau til dengang.”

Det var også ud fra devicen, at man kun kan få et nej, at Carl Kronika henvendte sig til bryggeriets vicepræsident for kommunikationsafdelingen for at høre, om de havde brug for Copus – til et eller andet.

”Det kan godt betale sig at henvende sig højt oppe i rangkæden i en virksomhed. Det er lidt samme princip som at gå ind i et træningscenter og bede den største fyr med den tykkeste stemme om at lære fra sig. Den slags typer synes ofte, det er fedt at hjælpe unge mennesker, der har høje ambitioner. ”

Carl og Andreas blev indkaldt til en samtale, og selv om Carl i løbet af årene er blevet bedre til mødesituationer, gjorde muligheden for at lave en aftale med så stor en virksomhed, at han var mere nervøs end sædvanligt.

Men det hjalp ham at tænke på, at Carlsbergs høje herrer med deres fine titler også bare er mennesker, en teknik, han anvender, når sveden begynder at trille og hænderne at dirre:

”Det kan være et godt udgangspunkt at tænke på, at de også går på toilettet. At forestille sig, at de sidder i underbukser. De er ikke robotter, der vil slagte en. Det er noget, mine forældre har sagt til mig.”

På mødet blev det besluttet, at Copus skulle hjælpe Carlsberg med en social mediestrategi, der skulle skabe opmærksomhed omkring deres 170-års jubilæum, der blev fejret i sidste uge. Nu ligger Carl og Andreas i forhandlinger med Carlsberg om at fortsætte med at lave PR for bryggeriet – også på globalt plan.

Samarbejdet med Carlsberg gør det nemmere at nærme sig andre store virksomheder, og Copus er også i dialog med blandt andre Joe & The Juice og Hummel, fortæller han:

”Jeg glæder mig til at arbejde mere. Jeg opfatter det knap nok som arbejde."

Alligevel kan han og hans partner ikke klare alle de opgaver, der er ved få, så de kigger sig om efter studerende på blandt andet journalistikuddannelser, der har lyst til at arbejde freelance for dem.

I en artikel fra Børsen stod der, at I forudså en millionomsætning i år, hvordan går det med det?

”Det ser rigtig pænt ud, men vi er begyndt at fokusere mindre på tallene i vores kommunikation. Penge er en god målestok for, hvordan man klarer sig. Men jeg har aldrig tænkt: Jeg skal bare have den fedeste bil, når jeg bliver millionær.” siger Carl Kronika, der ikke giver sig selv løn af de penge, som Copus indtjener.

De penge, der ikke bliver investeret i firmaet, havner på en konto, hvorfra de kan blive trukket en gang i fremtiden, når der er brug for dem.

”Jeg lever stadig af mine lommepenge, og det jeg får til fødselsdage. Jeg plejer at være tilbageholdende med pungen ude i byen. Jeg går ikke på clubben og flasher penge. Og når jeg går ud at spise eller i biografen med min kæreste, Anne, så deles vi om regningen. Hun har sit eget arbejde og vil gerne selv betale. I løbet af de tre år, vi har været sammen, har hun aldrig spurgt, hvor meget jeg tjener. Hun er ikke nogen golddigger.”

Så du drømmer ikke om at købe noget til dig selv – eller din familie?

”Min far har altid godt kunnet tænke sig en åben bil, så hvis jeg en dag får mulighed for at give ham det, ville det være sjovt.”

Hvis man har udsigt til at omsætte for millioner, hvordan kan man så overhovedet tage det seriøst at gennemføre 3. G?

”Det ser rigtig pænt ud med mine karakterer, så jeg synes lige så godt, jeg kan gøre det færdigt.”

Savner du nogen, du kan dele dine interesser med i din skole?

”Jeg kan godt mærke, at jeg er et andet sted arbejdsmæssigt end mange af mine jævnaldrende. Nogle af mine gode venner arbejder for eksempel i Kvickly, og vi taler aldrig om arbejde. De ved, jeg har en virksomhed, men ikke helt, hvad jeg går rundt og laver. I virkeligheden er de nok lidt småligeglade. Der er også nogle samtaleemner, hvor jeg ikke kan være med. En gang gik jeg meget op i fodbold, men nu ved jeg knap nok, hvem der spiller for Barcelona. Det kan jeg godt savne at være en del af. Det stjæler bare for meget tid at se fodbold. Det er jeg nødt til at vælge fra. Men vi kan sagtens hygge og spille bordfodbold og drikke os fulde og fjolle rundt og snakke om alt muligt andet. Det er rart at have et pusterum, hvor man bare er 17 år.”

Carls døgn

Han står op klokken seks for at have styr på dagen, der begynder.
I frikvarterne besvarer han mails: ”Det er dét, mange firmaer godt kan lide ved yngre mennesker: Vi er hele tiden tilgængelige på telefonen. Ældre personer kan godt gå et par dage uden af besvare en mail.”
Han forsøger at nå så meget så muligt af lektierne i skoletiden. Hvis det er nødvendigt, bruger han et par timer på dem derhjemme, så de er ”skudt af vejen” inden klokken 17. Så spiser han hurtigt med familien. Hvis ikke han har aftaler med sin kæreste eller venner, arbejder han med Copus fra 18-24.
”Jeg træner også nogle dage, men jeg har svært ved at finde tiden. Jeg læser ikke bøger. Jeg er helt holdt op med at se serier. Jeg plejede at se rigtig meget ’How I Met Your Mother'. Men jeg har travlt nok. Nogle dage kan jeg ikke holde til det. Der falder jeg bare om og går i seng klokken otte. Min mor holder mig lidt i ørerne. Hun råder mig til at sige nej til opgaver indimellem.”

Når 3. G er overstået, drømmer Carl om at komme til London og komme i lære som iværksætter hos danskeren Mads Faurholt, der er med i over 30 virksomheder som enten stifter, medejer eller aktionær.

Så ville han drive Copus på sidelinjen og samtidig finpudse sit engelske og udbrede sit netværk.

Derefter kunne han godt tænke sig at flytte til København med sin kæreste, der snakker om at læse til dyrlæge. Om Carl også skal læse videre, er ikke afgjort endnu. Forældrene, der begge er skolelærere råder ham kraftigt til det.

”Og jeg ved godt, at uddannelse skaber adgang. Men i og med, at jeg muligvis aldrig skal ansættes af andre, så ved jeg det sgu ikke helt endnu. Jeg har en tro på, at man kan lære meget af at prøve sig frem, Uden om en uddannelse,” siger Carl Kronika, der planlægger at arbejde med iværksætteri resten af livet.

”Jeg synes, det er megafedt at starte noget og så se, hvor stort det kan blive. En dag vil jeg gerne stifte en stor, international virksomhed.”

LÆS OGSÅ: Ulrik Hartmann har solgt smykker, diamanter og ædelstene for 750 millioner kroner

LÆS OGSÅ: Kys den ulønnede praktikant farvel: Se hvad praktikanter tjener hos Facebook, Apple og Microsoft 

LÆS OGSÅ: Sådan leverer du det perfekte pitch