Christian Fuhlendorff er på en mission, for nu kan man blive officer lige efter gymnasiet. Men hvorfor er det egentlig relevant?

Klokken er 9.40 en grå fredag i januar.

Tre 3.g-klasser er blevet fritaget fra den almindelige undervisning for at medvirke i en live-optagelse af Christian Fuhlendorffs podcast ‘Fuhlendorff på mission’; en podcast, der nu på tredje år går helt tæt på uddannelsen og virket som officer i Forsvaret. 

Nogle minutter før tid begynder det at drysse ind med elever iført bamsesko, lavtaljede bukser, hoodies og lyserød strik. De afleverer deres telefoner i kasser på runde borde og sætter sig så ellers til rette på de røde, grønne og grå stole i lokalet.

Inden der trykkes ‘optag’ og hele showet går i gang, henvender Fuhlendorff sig til eleverne for at give en kort intro til setuppet. 

“Vi er kommet her i dag, fordi man som noget nyt kan komme ind på officersuddannelsen i Forsvaret med en gymnasial baggrund,” starter han.

“Så vi vil gerne lave en form for townhall-møde, hvor I bliver præsenteret for uddannelsen og virket som officer, og hvor I får muligheden for at stille nogle spørgsmål. Er I klar på det?” spørger han.

Der lyder et samstemmigt ja fra flokken.

“Jeg har været så heldig gennem to sæsoner af ‘Fuhlendorff på mission’ at finde ud af, at Forsvaret er mere end krudt og kugler. Det er også en karrierevej og en måde at finde sig selv på,” fortæller han elever og lyttere.

“Men i stedet for bare at få mit ord på det, skal I høre det fra nogle af de mennesker, jeg har taget med. Vil I præsentere jer selv?”

Gruppen af officerer bag Fuhlendorff præsenterer sig selv én efter én. Ninna, Kaptajn i Flyvevåbnet; Alexander, Korpsmester i Beredskabsstyrelsen; Rebecca, Løjtnant og kadet på Hærens Officersskole; Christoffer, Kaptajn i Hæren og næstkommanderende i 1. Militærpolitikompagni; Juliane, Kaptajnløjtnant i Søværnet og chef på skibet THYRA og Mathias, Premierløjtnant i Søværnet og chef på miljøskibet METTE MILJØ.

Tilsammen repræsenterer panelet de tre værn i Forsvaret: Hæren, Flyvevåbnet og Søværnet samt Beredskabsstyrelsen. Officersuddannelsen tilbydes i alle disse værn, og det er altså muligt at vælge det værn, der passer bedst til ens interesser og ambitioner.

På officersuddannelsen lærer du at lede professionelle soldater, så de kan løse opgaver sikkert og effektivt. Du lærer at skabe overblik, træffe beslutninger og motivere mennesker omkring dig – kompetencer, der er relevante også uden for Forsvaret.

Som officer i Forsvaret kan du stå i spidsen for et hold, lede en besætning, arbejde med operationer, planlægning eller tekniske områder. Fælles for alle retninger er, at du er med til at værne om Danmarks sikkerhed og passe på vores land.

Men lad os komme tættere på de føromtalte officerer.

En kammerat i ryggen og en leder i maven

Fuhlendorff lægger ud med at stille officererne et spørgsmål.

Hvad overraskede jer mest, da I begyndte på officersuddannelsen?

Svarene rummer alt fra træningen (der var mindre hård end forventet) til fællesskabet (som er helt unikt). 

Jeg hører jer ofte nævne fællesskabet. Hvad ligger der i det? 

Alexander byder ind: “Det særlige er, at man har hinandens ryg og løfter i fælles flok. Man holder virkelig sammen, og man har et fælles ansvar og skal yde sammen.”

Og Mathias supplerer: “I Søværnet er vi indimellem låst inde på få meter, og så skal man bare finde ud af tingene med sine kolleger. Så selvfølgelig gør vi det.”

Ninna afslutter: “På mange måder er vi en helt almindelig arbejdsplads – vi har bare en meget særlig opgave. Nogle gange betyder det, at vi kommer i nogle situationer, hvor vi er nødt til at rykke tæt på hinanden. Det er måske det, der gør, at vi får et helt særligt fællesskab, som er svært at forklare for andre, der ikke har oplevet at stå i noget, der er enormt udfordrende og så skulle sætte deres lid til personen ved siden af.”

Kan man bruge officersuddannelsen til noget i det civile bagefter, får Fuhlendorff også spurgt?

Mathias svarer: “Jeg har mange kolleger, som er stoppet, og som har fået jobs i det civile bagefter. Man får rigtig mange kompetencer til CV’et, som man kan bruge civilt også. Planen for mig var ikke at være her på tiende år – jeg troede, jeg skulle ind på officersuddannelsen og få nogle oplevelser og så ud at blive konsulent – men det gav bare mening for mig at blive.”

“På det personlige plan udvikler man sig helt vildt. Man finder ud af, hvordan man selv er, og hvordan man agerer i pressede situationer. Man bliver klogere på sig selv som menneske, og det er der mange civile, der også kunne bruge,” tilføjer Alexander.

Ninna slår hovedet på sømmet, da hun siger: “Du bliver specialist i ledelse. Som officer skal man være leder, så hvis man gerne vil have med andre mennesker at gøre, og måske har en lille leder i maven, så kan officersuddannelsen være interessant. Man kommer ret tidligt ud og får et stort ansvar for mange mennesker. Jeg var selv 20 år gammel, da jeg fik ansvaret for 50 mennesker,” siger hun.

Eleverne byder også løbende ind med spørgsmål. Blandt dem er Laura:

Hvad er den største forandring, I har oplevet, efter I er kommet ind i Forsvaret? 

Ninna får latteren i lokalet til at brede sig, da hun svarer, at den største forandring er, at hun ikke længere har tøjkrise hver morgen. Det er simpelt at stå op og tage sin uniform på.

Rebecca fremhæver to forandringer. Den ene er det meget intense fællesskab, og den anden har at gøre med ens gamle omgangskreds: Der er simpelthen ingen af ens venner, der forstår, hvad man laver. Det sprog, man taler, forstår de heller ikke.

På officersuddannelsen – og i Forsvaret generelt – er der også en særlig feedbackkultur, som har været en stor forandring for Lykke: “I Forsvaret er det helt naturligt at give feedback og evaluere på, hvad folk gør. Vi skal jo kunne tage vare på Danmarks sikkerhed, og fordi vi hele tiden bliver holdt op på, hvad vi er gode til og skal gøre bedre, så forlanger vi hele tiden feedback. Det var jeg slet ikke vant til i det omfang,” svarer hun.

Det er ved at være tid til at wrappe up. Tiden er gået, eleverne skal tilbage på skolebænken, lytterne er sjældent engagerede længere end en time, og Fuhlendorff skal nå et fly.

“Tusind tak til jer for at have stillet op,” siger han henvendt til officererne. 

“Og tak til Nørresundby Gymnasium og HF. Tak til lytterne for at lytte med.”

Det er nu op til både elever og lyttere at reflektere over, hvorfor en officersuddannelse kunne være relevant?

Svaret skal findes i fællesskab, fremtidsambitioner og et ønske om at have med mennesker at gøre – og at lede dem. Og så er man selvfølgelig med til at passe på vores land, hvilket er med til at gøre selve hvervet ekstremt meningsfuldt.

Du kan lytte til hele podcastafsnittet her.