Mange iværksættere skal ofre meget for at opnå succes. Det kræver mod, mandetimer og mentale muskler. Det er ikke alle fødselsdage, man kommer hjem til, og arbejdstiden er aldrig 9-17. Men for nogle er det at lykkes endnu mere nødvendigt end for gennemsnittet.
Michael Roscoe Pedersen er en af dem, der har haft modgang, der stak dybere end bureaukratiske regler og forvirrende momsregnskaber. I mange år så det ud til, at han blot skulle være et tal i statistikken over ufaglærte, overvægtige og overflødige, som medier og politikere ynder at hive frem i debatter.
Han var kun 16 år, da han blev far til en søn.
”Min kæreste og jeg var til prøveoptagelse til tv-serien ’De unge mødre’. Og vi ville have været oplagte kandidater til programmet,” fortæller han.
Michael Roscoe Pedersen er i dag 25 år og er kommet langt væk fra at være materiale til reality-tv. Nu fylder han finanssiderne. Sin karriere har han skabt på en nærmest selvlært ekspertise i søgemaskine-optimering og sociale medier, og han har lavet små forretninger ud af det, blandt andet en udbudsmaskine til ejendomsmæglere og en abonnementsordning på legetøj og hundemad til hundeejere. Alle disse tiltag fik ham blandt andet nomineret til Årets Vovehals, en pris til unge ihærdige iværksættere.
Nu står han over for sin største personlige satsning, der hedder Peter Price. En klub, hvor man mod at blive medlem får en række fordelagtige tilbud. En hjemmeside han med sine tekniske færdigheder regner med at udbrede til hele Europa (deraf det engelske navn).
Lige nu har han et skrivebord i en 1.100 kvadratmeter stor lagerbygning i Korsør, hvor mange af de varer, der skal sælges gennem Peter Price, skal stå, når det for alvor bliver lanceret om en måneds tid. Hans helt store satsning. Langt væk fra omsorgssvigt og mobning, der prægede hans tidlige år.
”Min mor flyttede meget rundt, og jeg har gået på otte forskellige folkeskoler, indtil jeg til sidst blev placeret på en produktionsskole efter at være blevet smidt ud af 8. klasse i folkeskolen.Den værste periode var 2000-2001, hvor det blev til fire forskellige skoler.”
Allerede som fem-årig blev han seksuelt misbrugt af en ven af familien, og op gennem skolelivet blev han ofte mobbet som den nye akavede dreng i klassen. Den rodløse barndom førte til en forvirret ungdom med hash og småkriminalitet.
Som 15-årig gjorde han sin to år ældre kæreste gravid, og de flyttede ind hos hendes forældre. Og det var der, var til prøveoptagelser på ’De unge mødre’. Programmet havde nok deltagere til den sæson, men de vendte tilbage året efter.
”På det tidspunkt var vi heldigvis videre. Der var ikke meget fremtid i det liv, vi havde gang i, men det blev heldigvis aldrig dokumenteret på tv,” fortæller han og fortsætter:
”Jeg var meget doven, og jeg forventede, at alt skulle komme til mig. Jeg følte mig klogere end jobbet i Netto og havde ikke noget respekt for, hvad det faktisk kræver. De sidder der jo netop for at forsørge deres familie. Men jeg var bare en dum hvalp,” fortæller Michael Roscoe Pedersen selv i dag.
I takt med at hans søn voksede op, fik han dog hanket op i sig selv. Det blev hans mål at give sønnen bedre muligheder end dem, han selv havde været budt. I første omgang udså han sig et skifteholdsarbejde på en industrivirksomhed i Kalundborg, hvor han boede på det tidspunkt.
Inden han kunne få jobbet, krævede det dog en kortere uddannelse, og for første gang var Michael motiveret. Han klarede det igennem med 0 procent i fravær og topkarakterer. Han fik et velbetalt job, og selv om det mere end betalte regningerne, begyndte han allerede at lave nye planer.
”Det var meget overvågningsarbejde af maskinerne, og selv om man ikke måtte, brugte jeg tiden på at læse markedsføring. Jeg havde længe interesseret mig for computere, og jeg kunne se, at der var et område inden for markedsføring gennem søgemaskiner som Google, hvor jeg kunne gøre mig gældende.”
Efter få år sagde han det gode job op til familiens store protester. Men han var fast besluttet på at ville videre. Han indså dog, at han var nødt til at skabe sig et netværk og tilegne sig flere evner, hvis han skulle komme inden for i it-branchen.
Han fik overtalt sin a-kasse til, at han kunne komme på et 6-ugers kursus i København hos Bigum&Co, der kørte kurser i især brugen af sociale medier i markedsføring. Fra begyndelsen viste det sig, at Michael ikke var en almindelig kursist, fortæller stifter og ejer Thomas Bigum.
”Da vi skulle introducere os selv på førstedagen, sagde Michael klart og tydeligt: ”Jeg er her, fordi jeg har sagt mit job op, fordi jeg så gerne vil have kurset.” Han turde i flok fortælle, hvor meget han ville det, og samtidigt havde han nogle værktøjer, vi ikke kendte. Han blev nærmest brugt som hjælpelærer i løbet af kurset.”
Efter kurset kom han i praktik der, men da også det lakkede mod enden, blev Michael desperat, og han vidste, han skulle gøre noget drastisk, hvis han skulle forlænge sin periode i virksomheden. På eget initiativ tog han sine sidste opsparede 1.500 kroner og oprettede en række Facebook-annoncer for virksomheden.
På det tidspunkt var Facebook-annoncer stadig i sin vorden, og man kunne endnu kun reklamere i højre side af skærmen. Men annoncerne fik lynhurtigt en stor effekt. Han oprettede dem om fredagen, og da de mødte ind om mandagen var der et hav af nye ordrer. Og Michael blev fastansat. På det tidspunkt kendte de ikke til hans opvækst.
”Da vi ansatte ham, kendte vi ikke hans forhistorie. Vi så bare en ung mand, der ville noget mere. Der kunne noget mere.”
Virksomheden voksede hurtigt fra et par ansatte til 20, og Michael steg i graderne og endte med titlen marketing director. Han havde stor succes med at strikke Facebook-annoncer sammen til et boomende marked.
Men hvor mange med hans rodløse opvækst ville nyde de faste rammer og lønmodtagerens tryghed, ville Michael videre. Han ville skabe noget for sig selv.
Hos Bigum&Co var man ellers villig til at gå langt for at beholde ham. Thomas Bigum fortæller, hvordan de tilbød ham en løn højere end ejernes.
”Typer, der er vilde med at sætte sig nye mål, vil hurtigt videre. Michael havde nogle sejre, han ikke havde nået. Han havde ikke fået nok kærlighed som barn, og han var blevet snydt for fidusbamsen. Der var ikke nogen, der havde løftet ham op på skulderne og fejret ham. Og det er det, han vil have nu. Det kan jeg godt forstå.”
Michael fik et lille lån i banken til et indskud til en lejlighed. Pengene brugte han dog som løn til sig selv i det første halve år i opstarten af hans første iværsætter-initiativ, Salae. Han sov på en madras på kontoret og arbejdede i døgndrift.
Ideen var at lave en side, hvor man som husejer kan få tre forskellige ejendomsmæglere til at byde ind, hvad de vil sælge ens hus for, så husejeren selv kan vælge det mest attraktive.
Kort tid efter stiftede han også tjenesten Barko, hvor hundeejere kan købe foder og legetøj til deres kæledyr på en abonnementsordning. Især sidstnævnte blev en god forretning, men det var stadig ikke nok til at holde Michael fast.
Sideløbende fortsatte han med at være konsulent og få opgaver fra Bigum&Co. Men nu ville han også lægge denne lukrative del væk og satser nu en halv million kroner på Peter Price.
Det har dog ikke gjort ham søvnløs at satse uden sikkerhedsnet. For hvor galt kan det gå i Danmark? Som han spørger:
”Jeg har valgt at bruge det som en styrke, at jeg har været så rodløs. Det tror jeg, hjælper mig, så jeg kan navigere i den retning, der virker, hvilket man på nettet hurtigt kan se, hvor alt kan måles. Jeg har ikke noget imod at skifte kurs. Jeg vil ikke ligge på den lade side, bare fordi det er den sikre side.”
Det eneste han kunne tænke sig at lave om er hastigheden. Han ville ønske, han var kommet i gang med dette liv langt før. At han havde kastet den sociale arv fra sig på et tidligere tidspunkt i tilværelsen.
”Jeg kan se et klart skifte, fra jeg gik fra offerrollen til selv at tage handling. Sofaen hjælper dig ikke. Det handler om at rejse sig op. Jo før man går i gang, jo bedre. Hvis du bare rammer plet 50 procent af gangene, er det godt nok. Jeg er langt fra mit mål, men jeg er i gang, og det er det vigtigste."
LÆS OGSÅ: Ambulancefører om natten: ”Det er med mørket, at skud, indbrud, rusmidler og volden kommer frem”
LÆS OGSÅ: ”Som 32-årig havde jeg tjent nok til at kunne leve af renterne. Men penge motiverer mig ikke”
LÆS OGSÅ: Rekrutterings-direktør: ”Dem, der bliver forfremmet, er dem, der knokler”
