John McClane har ikke haft et let liv. I fem film er han blevet sparket, slået og revet rundt, og det er ikke slut endnu. Der kommer nemlig en ny film i den udødelige serie, og filmens instruktør har netop afsløret, at Bruce Willis er klar på en ny overlevelsestur.

Denne gang vil det være en smule anderledes, da den nye film vil følge to spor. Den ene vil fungere som en forløber, hvor man vil følge en ung John McClane, og her har man endnu ikke fundet, hvem der skal spille rollen. Det andet spor vil være med Bruce Willis i rollen som den ældre McClane.

”Det rette casting er helt afgørende. De bare fødder er nogle virkelig store sko, man skal fylde,” fortæller instruktør Len Wiseman.

Instruktør Len Wiseman var ansvarlig for 4’eren fra 2007, der hedder ’Live Free or Die Hard’. Det er kun to år siden, at Bruce Willis var med i den seneste Die Hard med titlen ’A Giid Day to Die Hard’. En film, der ikke fik gode anmeldelser, men som ikke desto mindre indtjente 300 millioner dollars eller knap to milliarder kroner.

Bruce Willis er i øjeblikket i gang med endnu en opfølger til ’Unbreakable’ i form af filmen ’Glass’, der også har Samuel L. Jackson med.

Den udkommer først i januar 2019, mens der endnu ikke er nogen dato på den nye Die Hard.

Her er traileren til den første film (stadig en fantastisk film).