Du kan lytte til hele interviewet her. 

Nå, er I sultne? Lad os få nogle menuer. Har I fået lidt at spise på vej herover?

Klavs: ”Nej, Allan kom lidt sent ud ad døren.”

Allan: ”Ja, vi nåede faktisk ikke at få morgenmad. Jeg nåede ikke at få noget i hvert fald.”

Klavs: ”Jeg fik noget at spise tidligt. Jeg vågner altid ved fire-fem-tiden. Det er noget med niveauet af melatonin i kroppen. Der kan man godt vågne lidt tidligt. Men det er jo fandme lidt tid siden. Er det dig, der betaler i dag, Kristoffer?” 

Ja, den skal jeg nok tage.

Allan: ”Jamen, hvad skal man ha’?”

Hønsesalaten er god. Men jeg snupper en gammeldags sild og en avocadomad.

Klavs: ”Hold kæft, det ser godt ud det her. Hvad hedder du (til tjeneren, red.)?"

Tjener: ”Jeg hedder Christian.”

Klavs: ”Det ser fandme godt ud, Christian. Jeg vil gerne ha’ en marineret sild.”

Allan: ”Jeg vil også gerne ha’ den gammeldags sild. Og måske noget med pomfritter.”

Klavs: ”Allan, husk, at det ikke er mit kort, vi har med.”

Allan: ”Nå, okay.”

Klavs: ”Kristoffer, har du råd til en Skagen-toast også til mig? Den koster fandme 225 kroner. For en toast. Ha.”

Ja, det er fint. Jeg tror også, det er en god toast.

Allan: ”Ved du hva’, må jeg ikke bede om en rødspætte og så nogle pomfritter ved siden af.”

Klavs: ”Og du er sikker på, at vi ikke splitter over her, Kristoffer?”

Det er fint. Nu er det mig, der har inviteret til interview.

Klavs: ”Det bliver fandme helt hyggeligt det her.”

Vil I ikke starte med at fortælle lidt om jer selv. Det er noget med, at I er lige ved at være klar til at gå i luften?

Klavs: ”Fandme ja. Jeg kan lige sige, at jeg er direktøren, og så er Allan min programchef. Men jeg er direktøren for det hele.”

Allan: ”Ja, som Klavs rigtigt siger, så er han direktør, og jeg har ansvaret for rygraden i radioen. Og det er programmerne. For uden programmer bliver det sgu en kedelig radio, som jeg plejer at sige. Jeg er jo også headhuntet, for anden gang i min karriere i øvrigt, og det er jo også for at være galionsfigur på hele stationen. Og så er jeg morgenvært på vores morgenprogram, som bliver et signaturprogram, der hedder ’Morgensutterne’.”

Klavs: ”Nu skal jeg lige høre, Kristoffer, er det en forretningsfrokost, eller er det et interview det her?”

Det er et interview.

Allan: ”Jeg er jo også en form for chefredaktør, så derfor plejer sådan nogle som os, Kristoffer, lige at vende sådan nogle ting her. Kan vi finde ud af noget, det er sgu meget normalt, Klavs. Så hvad er interview, og hvad er snak? Det glider lidt sammen.”

Jamen, jeg tænker da også, at det vil være fint at holde kontakt efterfølgende, Allan.

Allan: ”Ja, for fanden da.”

Når jeg snakker med chefredaktører fra andre medier, er jeg naturligvis interesseret i at høre, hvordan de kører deres forretning. Om den er annoncør­finansieret, eller om de får offentlig støtte. Vi får jo ikke mediestøtte på Euroman. Vi har søgt i mange år, men får afslag hvert år.

Klavs: ”Hvordan kan det være?”

De synes ikke, vi laver nok nyheder. Det er den korte forklaring. Så vi konkurrerer på markedsvilkår og får ikke hjælp fra nogen som helst. Men det er noget med, at I er finansieret af midler fra staten?

Klavs: ”Ja, det er Kultur- og Slotsmiddelstyrelsen, der er inde over der, når de sådan selv har lyst til det. De er utilregnelige. De har nogle krav. Vi skal have god selskabsledelse. Der har vi lige lavet det, vi kalder for en turnaround, og nu kører vi strømlinet virksomhed derudaf. Og så har vi nogle interessenter, og vi vil fandme også gerne lave en erhvervsklub.”

Allan: ”Det er jo det, vi kalder en 360-graders organisation. Vi skal fandme rundt om det hele.”

Klavs: ”Det kreative, det står Allan for, men det skal vinges af med direktøren her. Jeg står for det med økonomi, rammerne og så noget af det kreative …”

Allan: ”Vi plejer at sige, at vi er en tandemcykel. Vi cykler fandme derudaf, og hvis den ene ikke hjuler afsted, så begynder det at gå langsomt. Så på den måde er vi begge inde over. Men vi har hver vores banehalvdel. Så hvis du har et skrivebord, og du siger, her er midten, så er der nogle overordnede ting, som jeg tager mig af, og som Klavs tager sig af. Men vi kommer ind over hinanden.”

Hvordan er det gået med r8Dio indtil videre?

Allan: ”Vi kører det rimeligt åbent. Vi sender jo den her podcast ud, der hedder ’Undskyld vi roder’, hvor vi er åbne omkring, hvad der sker på r8Dio. Gennemsigtighed og gulvhøjde, det er vigtigt for os. Og der kan vi da godt sige, at vi har brændt nallerne på nogle ting. Men man skal jo lige lære, hvordan man gør.”

Hvilke programmer vil I gå i luften med?

Allan: ”Vi har seks programmer klar. Eller fem. Og vi har en masse dummyer i gang. Og vi er lige ved at lande Jacob Riising.”

Klavs: ”Ham har vi landet.”

Allan: ”Nå, men så ved du mere, end jeg gør. Han skal være vært på programmet ’Gang i gågaden’, hvor han skal rundt på gågader i Danmark og fange folk og spørge: ’Hva’ så, er der gang i den?’”

Så det er bare spørgsmålet?

Allan: ”Ja, og så svarer folk måske: ’Ja, for fanden da. Telia er ved at åbne en ny butik her.’”

Klavs: ”Ja. ’Er der gang i den her?’”

Allan: ”Ja, præcis. ’Er der gang i den her?’”

Så konceptet er nærmest bare ét spørgsmål, og så får man mange forskellige svar?

Allan: ”Jamen, så kan man jo gå med dem. ’Er Telia ved at åbne en ny butik? Så lad os gå derhen.’ Så går han med dem og siger, hvis der er balloner og sådan, og så siger han, ’hvad fanden, er det fedt?’”

Det er måske meget fedt i forhold til det, man siger om Udkantsdanmark og de forskellige bycentre derude, der er ved at dø.

Klavs: ”Er den snak der ikke snart ovre?”

Det er jo det, man læser i aviserne.

Klavs: ”Nå ja. Det er jo rigtigt, Kristoffer.”

Allan: ”Hvis jeg lige må komme ind her, så prøver vi faktisk, med al respekt, lige at være lidt mere foran og så sige: ’Okay. Hvad er den positive historie her?’ Det er jo, at alt lokalt er forankret i noget globalt. Altså vi er jo i verden. Vi er en del af verden. Så i stedet for at stille det op som udkanten, så siger vi: ’Hvad sker der i jeres lille del af verden?’ Og så kan vi eksponere ud derfra.”

Klavs: ”Hvis nu du tager Kolding. De har to og en halv time til Hamborg og to og en halv time til København. Så man kan orientere sig i andre retninger.”

I er tre mænd i ledelsen på r8Dio, og I nævner næsten kun mænd, når I taler om jeres værter. Jeg tænker selv en del over sammen­sætningen på min redaktion, hvor vi har flere kvinder, men hvilke tanker gør I jer om det?

Klavs: ”Vi er nok lidt gammeldags der, Kristoffer.”

Allan: ”Men vi har sgu da en vært, der hedder Randi. Og vi har en vært, der hedder Amalie, som laver vores ungdomsprogram, der hedder ’Proud’.”

Klavs: ”Vi har fandme også en kvindelig læge i byen.”

En kvindelig læge? Det tæller jo alt sammen.

Klavs: ”Det er selvfølgelig ikke radioen. Men det kan da godt være, at vi skal have et lægeprogram på et tidspunkt.”

Allan: ”Og så er vi jo også åbne over for … altså, din bror Laust. Han er ikke kvinde, det ved jeg godt, men han er jo …”

Klavs: ”Hvad siger du?”

Allan: ”Ja, jeg siger, han ikke er kvinde, men han er jo …”

Klavs: ”Hvad er der med ham?”

Allan: ”Jeg siger bare, han er jo …”

Klavs: ”Ja, han er lidt tilbage måske?”

Allan: ”Er han ikke homoseksuel?”

Klavs: ”Hva?!” Allan: ”Er han ikke homoseksuel?”

Klavs: ”Laust?! Har du snakket med Laust om det? Hvad fanden.”

Allan: ”Det troede jeg sgu da, du vidste?”

Men det er der vel heller ikke noget i. Der er vel homoseksuelle i alle byer? Det har ikke så meget med kvinder at gøre?

Allan: ”Nej, Kristoffer, jeg siger bare, at hvis de er gule eller blå eller kvinder eller homoseksuelle, det er sgu lige meget for os.”

Det er jo jeres valg. Jeg siger bare, at man er meget opmærksom på, at man skal sørge for at repræsentere bredt.

Allan: ”Og det synes jeg, at jeg siger til dig, at det gør vi.”

Okay, jeg er kun nysgerrig.

Allan: ”Jamen, vi kan sagtens være venner af den grund. Jeg synes, jeg har svaret på dit spørgsmål.”

Nu er I kommet hele vejen fra Skuldborg til København. Har I planer i byen efter dette interview?

Allan: ”Vi har snakket om at tage på inspirationstur.”

Klavs: ”Allan vil gerne ind og se det der ’Guinness World of Records’. Det museum der.”

Det er jo lige hernede rundt om hjørnet på Strøget. I skal bare kigge efter den høje mand. Jeg har aldrig været derinde.

Allan: ”Og så har vi jo optageren med, så måske vi lige skal lave en lille dummy. Og så skal vi jo lige ned i Nyhavn og kigge, når man er herovre. En enkelt øl, inden vi kører hjem.”

Lyt til hele interviewet, der udvikler sig til en forretningsfrokost, i det nye afsnit af ’Undskyld vi roder’ og i vores egen podcast ’Sidelæns’.