PÅ SIT NYE album synger Beyoncé i en god time om variationer af samme tema: Vi skal feste hele natten, right now, baby, kom lidt tættere på, frigør dig selv, jeg er så forelsket, move it, baby. Selv ’America Has A Problem’ handler om, ikke racisme, ikke inflation, nej, du gætter det aldrig, kokain på 90’er-dansegulvene som en allegori for… kærlighed.
Superturbomegastjernen Beyoncé, der op igennem 00’erne og især med sit seneste reelle soloalbum ’Lemonade’ (2016) placerede sit dragende selv forrest i den amerikanske kvindefrigørelseskamp, er trådt ned fra ølkassen og ud på dansegulvet. ’Renaissance’ lader til at have én primær målsætning: Det skal lyde godt.
Og det gør det også. Albummet er morderisk velproduceret, og lytteoplevelsen er overdådig – som hvis man blev masseret på fødderne, ryggen, ørerne og i hovedbunden samtidig. Den housede førstesingle ’Break My Soul’ var en retvisende forsmag på et albumprojekt, der går lige i reptilhjernen, hvad enten det er den mellemgulvssigtende ’Energy’ eller den slibrige ’Cuff It’, der lyder som den lyd, det ville frembringe, hvis man blendede Bruno Mars.
Nogle natklubejere lever for festen. For atmosfæren, opmærksomheden og den næste drink. Men nattelivets mest magtfulde menneske er en mand, der indtil nu har holdt sig så langt væk fra diskolyset som muligt. Og…