PÅ SIT NYE album synger Beyoncé i en god time om variationer af samme tema: Vi skal feste hele natten, right now, baby, kom lidt tættere på, frigør dig selv, jeg er så forelsket, move it, baby. Selv ’America Has A Problem’ handler om, ikke racisme, ikke inflation, nej, du gætter det aldrig, kokain på 90’er-dansegulvene som en allegori for… kærlighed.
Superturbomegastjernen Beyoncé, der op igennem 00’erne og især med sit seneste reelle soloalbum ’Lemonade’ (2016) placerede sit dragende selv forrest i den amerikanske kvindefrigørelseskamp, er trådt ned fra ølkassen og ud på dansegulvet. ’Renaissance’ lader til at have én primær målsætning: Det skal lyde godt.
Og det gør det også. Albummet er morderisk velproduceret, og lytteoplevelsen er overdådig – som hvis man blev masseret på fødderne, ryggen, ørerne og i hovedbunden samtidig. Den housede førstesingle ’Break My Soul’ var en retvisende forsmag på et albumprojekt, der går lige i reptilhjernen, hvad enten det er den mellemgulvssigtende ’Energy’ eller den slibrige ’Cuff It’, der lyder som den lyd, det ville frembringe, hvis man blendede Bruno Mars.