På den overdådigt velproducerede ’Renaissance’ træder Beyoncé ned fra ølkassen og ud på dansegulvet scroll-down

På den overdådigt velproducerede ’Renaissance’ træder Beyoncé ned fra ølkassen og ud på dansegulvet

Flere af de mest imødesete udgivelser i år har et ejendommeligt fællestræk: Energien er lagt i formen frem for indholdet. Med ’Renaissance’ lægger Beyoncé, moderne popmusiks pegefingerløftende moderskikkelse, op til evig fest med hovedet under armen.

Af Magnus Kraft
Foto: Mason Poole
Kultur Euroman

PÅ SIT NYE album synger Beyoncé i en god time om variationer af samme tema: Vi skal feste hele natten, right now, baby, kom lidt tættere på, frigør dig selv, jeg er så forelsket, move it, baby. Selv ’America Has A Problem’ handler om, ikke racisme, ikke inflation, nej, du gætter det aldrig, kokain på 90’er-dansegulvene som en allegori for… kærlighed.

Superturbomegastjernen Beyoncé, der op igennem 00’erne og især med sit seneste reelle soloalbum ’Lemonade’ (2016) placerede sit dragende selv forrest i den amerikanske kvindefrigørelseskamp, er trådt ned fra ølkassen og ud på dansegulvet. ’Renaissance’ lader til at have én primær målsætning: Det skal lyde godt.

Og det gør det også. Albummet er morderisk velproduceret, og lytteoplevelsen er overdådig – som hvis man blev masseret på fødderne, ryggen, ørerne og i hovedbunden samtidig. Den housede førstesingle ’Break My Soul’ var en retvisende forsmag på et albumprojekt, der går lige i reptilhjernen, hvad enten det er den mellemgulvssigtende ’Energy’ eller den slibrige ’Cuff It’, der lyder som den lyd, det ville frembringe, hvis man blendede Bruno Mars.

Bliv medlem, og få fuld adgang til
hele EUROMAN.dk fra 23 kr. om måneden
Prøv 14 dage gratis uden binding
Kom igang her Allerede medlem? Log ind her Euroman Premium
Opret dig gratis her
Se, hvad vi ellers skriver om: Beyonce og Musik