Rasmus Weng Karlsen udgiver sin første fotobog scroll-down

Rasmus Weng Karlsen udgiver sin første fotobog

Euromans trofaste fotograf Rasmus Weng Karlsen udgiver fotobogen ’Journey’, som er en årelang og umiddelbart tilfældig samling af billeder fra ferier og rejser. Bogen er fyldt med snapshots af maver, blod, vand og solstråler. Her fortæller han, hvor mange billeder han har på sin iPhone, og hvilken oplevelse, der sparkede karrieren i gang.

Af Louise Skovsgaard Winther
Foto: Rasmus Weng Karlsen
Kultur Euroman

Hvornår startede du med at fotografere?

”Jeg var virkelig dårlig i skolen, og jeg har aldrig vidst, hvad jeg skulle med mit liv, men da jeg gik på byhøjskolen i Aarhus, startede jeg med at fotografere seriøst, og det er jeg virkelig glad for i dag. Jeg fik lov til at skyde lidt for Gaffa uden at få løn, mens jeg gik på skolen, og en dag havde jeg en vagt for dem, hvor jeg skulle tage billeder til en koncert. Det var med The Whitest Boy Alive i Studenterhuset i Aarhus i 2006. Det var hele oplevelsen, som gjorde, at jeg bare synes, det var så fedt at fotografere til koncerter. Jeg kan huske samtlige billeder, jeg tog den aften. Jeg sad hver nat og lavede billederne, fordi jeg håbede, at Gaffa ville blive så glade for mig, at jeg kunne få lov til at arbejde på Roskilde Festival for dem.”

Hvor mange billeder tager du?

”Jeg tager bare ét billede af et motiv, men jeg tager billeder hele tiden og har et kamera med mig overalt. Jeg bruger ikke særlig meget tid på det, men jeg følger min intuition. Når jeg er i et rum, så ser jeg motiver hele tiden, fordi jeg har tænkt i billeder i mange år. Det er min hobby og mit arbejde.”

Hvornår ser du, at der er et billede, der skal tages?

”Jeg tænker ikke så meget over fotografi. Det er bare intuition. Jeg tror, det handler om, hvorvidt man har et godt øje. Jeg havde ikke planlagt, at jeg skulle være fotograf, men jeg elsker at tage billeder, så det gør jeg hele tiden. Jeg har 43.000 billeder på min telefon lige nu, og jeg har ikke en dag, hvor jeg ikke tager 20 billeder på min telefon af alt muligt, jeg ser på min vej. Jeg forbereder mig aldrig til jobs, men jeg møder bare op. Jeg tænker, at der er noget, der ser fedt ud, og så skyder jeg billedet – bam bam. Det kan være mennesker, en stemning eller en situation, jeg bemærker. Jeg skal se steder, før det sker, men jeg ser billedet lige inden, og så kan jeg nå at skyde det.”

Se, hvad vi ellers skriver om: Foto