”Jeg var virkelig dårlig i skolen, og jeg har aldrig vidst, hvad jeg skulle med mit liv, men da jeg gik på byhøjskolen i Aarhus, startede jeg med at fotografere seriøst, og det er jeg virkelig glad for i dag. Jeg fik lov til at skyde lidt for Gaffa uden at få løn, mens jeg gik på skolen, og en dag havde jeg en vagt for dem, hvor jeg skulle tage billeder til en koncert. Det var med The Whitest Boy Alive i Studenterhuset i Aarhus i 2006. Det var hele oplevelsen, som gjorde, at jeg bare synes, det var så fedt at fotografere til koncerter. Jeg kan huske samtlige billeder, jeg tog den aften. Jeg sad hver nat og lavede billederne, fordi jeg håbede, at Gaffa ville blive så glade for mig, at jeg kunne få lov til at arbejde på Roskilde Festival for dem.”
”Jeg tager bare ét billede af et motiv, men jeg tager billeder hele tiden og har et kamera med mig overalt. Jeg bruger ikke særlig meget tid på det, men jeg følger min intuition. Når jeg er i et rum, så ser jeg motiver hele tiden, fordi jeg har tænkt i billeder i mange år. Det er min hobby og mit arbejde.”
”Jeg tænker ikke så meget over fotografi. Det er bare intuition. Jeg tror, det handler om, hvorvidt man har et godt øje. Jeg havde ikke planlagt, at jeg skulle være fotograf, men jeg elsker at tage billeder, så det gør jeg hele tiden. Jeg har 43.000 billeder på min telefon lige nu, og jeg har ikke en dag, hvor jeg ikke tager 20 billeder på min telefon af alt muligt, jeg ser på min vej. Jeg forbereder mig aldrig til jobs, men jeg møder bare op. Jeg tænker, at der er noget, der ser fedt ud, og så skyder jeg billedet – bam bam. Det kan være mennesker, en stemning eller en situation, jeg bemærker. Jeg skal se steder, før det sker, men jeg ser billedet lige inden, og så kan jeg nå at skyde det.”
Han er eksstatsminister, enkemand og arbejdsnarkoman. Og så har han lige fortalt hele Danmark om sin største sorg: tabet af datteren Signe, der som 24-årig tog sit eget liv, kort efter hendes far havde nået mag…