”Fantasifuldt håndspillet og samplet tegneserie-musik med rap af 7L, Esoteric, Inspectah Deck (Wu-Tang Clan) og den nu afdøde MF DOOM. Pladen gør det, jeg synes, musik skal kunne – nemlig at tage dig et helt andet sted hen, til en anden verden. Det er lyden af at åbne og blive suget ind i en tegneserie eller have en fjernbetjening med adgang til et tv, der kun kan zappe mellem alle dine skæve favorit sci-fi-­superhelte-serier med et ydre-rums-symfonisk soundtrack til. Læg mærke til ’Mando Calrissian’, ’This Is Canon Now’ og ’Young World’, der er en fortolkning af Slick Ricks klassiker ’Hey Young World’.”