Det undrer Distortion-arrangøren, at københavnerne ikke har fået øjnene op for én særlig del af festivalen

I over 25 år har gadefestivalen Distortion forvandlet København til et kæmpemæssigt kollektivt dansegulv. Bag det hele står stadig Thomas Fleurquin. Vi har talt med ham om, hvordan det hele startede. 

Det undrer Distortion-arrangøren, at københavnerne ikke har fået øjnene op for én særlig del af festivalen
Offentliggjort

Hvordan opstod Distortion egentlig?

”Tilbage i 1998 var jeg redaktør for kultursektionen på avisen The Copenhagen Post, og som et PR-stunt opfandt vi Distortion. I de første to år var det bare et endags house- og technoevent. 

Lige fra starten handlede Distortion om to ting: på den ene side at skabe den vildeste fest – kaos, mobilitet, kunst, håndværk, rave, en smeltedigel af elementer og energi. Og på den anden side at hylde København – byens identitet, det sociale liv, kvarterene, alt det, der gør København til noget særligt.”

Hvordan har du set Distortion udvikle sig gennem årene?