Der er noget evigt fascinerende over steder, der ikke er fulgt med tiden, men agerer som tidslomme, man kan rejse ind og ud af. Min gode kollega Boris Schilling Weiss skrev for nogle uger siden om den græske restaurant Taverna Kreta på Nørrebros Jagtvej, at ”den er en stærk anomali i nutidens Københavnske gastronomiske landskab.” Tillad mig at låne den formulering til at beskrive en anden af Nørrebros misfits: Sebastopol.
Den har altid ligget der, på hjørnet af Sankt Hans Torv og Guldbergsgade, og set dum ud med sin store tilstedeværelse. Som udefrakommende med hang til tynde, naturlige vine og fixed menu på et hipt sted med MF Doom på anlægget har jeg mere forbundet Sebastopol med Lyngby Hovedgade end Nørrebro.
