Vega fylder 30 år – og du kan være med til at slippe festen (helt) løs
Over to dage fejrer det ikoniske spillested på Vesterbro sig selv. Den legendariske natklub genopstår, og Store Vega indtages af danske Mikkel Hess og hans Apollonian Circles.
Af: Anders HjortAf: AndersHjortAf: Anders HjortFoto: PR
VI SKRUER TIDEN tilbage til september 1996. Der er Kulturby i København, hvilket er lig med over 100 forskellige kulturarrangementer i en by, som ellers til daglig mest af alt er en søvnig størrelse.
Men nu skal der ske noget, København skal genoplives, og en stor del af den øvelse foregår på Vesterbro, hvor Vega rykker ind i det gamle hovedsæde for arbejderbevægelsen, tegnet af den berømte arkitekt Vilhelm Lauritzen.
En af hovedkræfterne bag etableringen af Vega var den kulturelt entrepenante Jonas Hartz, som om nogen iværksatte, at der skulle være liv, fest og glade dage på de mange etager i den store bygning Enghavevej.
Det betød blandt meget andet, at Ideal Bar blev lanceret i stueetagen, og at Vega Natklub rykkede ind på de øvre etager – samtidig med at en perlerække af både hjemlige og udenlandske navne gav koncerter på både Lille Vega og Store Vega.
Musiker Mikkel Hess indtager Store Vega med sit band Apollonian Circles den 4. og 5. september.
SAGT MED ANDRE ORD, fik København i september 1996 et sted, et samlingspunkt, som ikke lignede noget, byen tidligere havde haft. Folk strømmede til, og en af dem, der ofte frekventerede natklubben – og adskillige gange selv gav koncert på stedet – er den danske musiker Mikkel Hess.
Og netop Mikkel Hess og hans band Apollonian Circles er blevet udvalgt til at spille over to dage på Store Vega i forbindelse med Vegas 30-års fødselsdag, nemlig den 4. og den 5. september.
”Det er en kæmpe ære,” siger Mikkel Hess og fortsætter:
”Jeg er altid selv kommet meget på Vega og på natklubben. Første gang jeg spillede der, var, da Henrik Vibskov og jeg afholdt det, vi kaldte ’Trommefredag’. Vi havde spillet til en fødselsdag på 4. sal i en lejlighed, og så kørte vi en varebil derud med to trommesæt – og begyndte bare at spille.”
Annonse
Hvad var Vega for en størrelse for dig dengang?
”Det var et sted, hvor man konstant for vild. En labyrint. Alle de elevatorer og trapper rundt omkring. Men det var også et meget rummeligt sted, selvom det var et regionalt spillested. Der var både vilde fester på natklubben og koncerter, man aldrig glemmer. Fx med LCD Soundsystem.”
SIDEN DENGANG, hvor Vega første gang slog dørene op, er meget sket, både i København generelt, men også på den danske klub- og musikscene.
Mikkel Hess selv har i over 25 år etableret sig som en af de mest markante jazzmusikere, blandt andet med Hess Is More, som Apollonian Circles udspringer fra.
Hvad skal der ske, når du og Apollonian Circles spiller de to dage på Vega?
”Jeg tror, en del af grunden til, at vi er blevet inviteret til at spille, er, fordi hovedingrediensen i Apollonian Circles pr. definition en fejring. Vi laver en apollinsk opstilling – med et kæmpe opdækket bord – midt på gulvet i Store Vega, hvor vi har et 8-personers ensemble, og så kommer der et væld af musikalske gæster. Blandt andre Mette Lindberg, Jeuru, Karl Knast, Smag På Dig Selv og Michaela Petri.”
Kan du sætte lidt flere ord på denne her opstilling med et bord midt på gulvet?
”Ja. Vi laver en særlig scenografi, hvor musikerne sidder omkring bordet, og publikum står tæt rundt om. Det er en cirkulær koncertform, som giver publikum mulighed for at være mere til stede i selve rummet. Vi håber, at man dermed kommer til at se Vega på en anden måde. Vi giver slip på kontrollen og lader bare det hele udfolde sig. Jeg synes, det er ret passende i forhold til fejringen af det her sted.”
UD OVER KONCERTERNE med Apollonian Circles, som altså er fredag og lørdag i denne uge, fejrer Vega også sin 30-års fødselsdag ved – for en enkelt aften og nat – at genoplive Vega Natklub.
Lørdag den 5. september – efter koncerten med Mikkel Hess & Co. – inviterer de to københavnske DJ’s Josephine Philip og Fedty således også en lang række gæster med bag pulten på klubben.
Annonse
Og som det lyder fra stedet selv, så kommer den til at stå på ”en hel nat med DJ battle-ånd, B2B’s, kærlighed og kaos på dansegulvet.”
Jeg forbinder ikke det at være velklædt med at være den pænest klædte i rummet. For mig handler det mere om, at tøjet afspejler, hvem man er. God stil opstår, når der er sammenhæng mellem personen og det, vedkommende har på.