Klik her for at læse mere.
Los Angeles, 1992.
Inden Carsten Willer og hans makker Henrik Milling skal ind til mødet, bliver de kropsvisiteret. De to hærdebrede bodyguards fra Samoa går grundigt til værks. Vagterne nærer ingen varme følelser for hvide mennesker, og hvis ikke Willer og Milling havde en personlig invitation, ville de to danskere blive mere end bare klappet på lommerne.
Det er en varm dag. Carsten Willer og Henrik Milling er netop ankommet til LA, og de ønsker ikke at være noget andet sted på jorden. Det er her, i storbyen i Californien, at det hele sker. Hiphop fra USA’s vestkyst er eksploderet i popularitet, og nu står de foran døren ind til pladeselskabet Ruthless Records, som er centrum for det hele og er ejet af rapperen Eazy-E og manageren Jerry Heller. Det er herfra, at plader sprøjter ud spækket med bandeord og historier om babes, vold, narko og kriminalitet. Selskabet tjener 10 millioner dollar om måneden.
Willer og Milling er mildest talt et par eksotiske fugle i dette miljø. De kunne lige så godt være landet fra månen. Men med deres bølgende basgange og tunge beats, som er mere funky end det, amerikanske producere kan levere, har de skabt sig et ry, som er nået helt om på den anden side af kloden.
De bliver ledt ind på Jerry Hellers kontor. Han er berygtet i hele branchen, og den hvide jøde i 50-årsalderen har taget røven på flere, end han selv kan tælle. Men mødet begynder godt. Jerry Heller er interesseret i et samarbejde og tilbyder at betale for logi og andre udgifter.
Alt går efter planen, men så opstår der en knast i forhandlingerne. Jerry Heller kræver, at de to danskere fraskriver sig retten til at få betaling, hvis deres musik bliver spillet i radioen.
Stemningen på kontoret er anspændt. Jerry Heller har tidligere fået store navne som Dr. Dre, Ice Cube og Above The Law til at underskrive lignende aftaler, og han har ikke tænkt sig at bøje sig for et par knægte fra Danmark, der ikke kender deres plads i hierarkiet. Han trækker en pistol og lægger den på bordet. Han kigger de to danskere i øjnene.
”Hvis der er et problem, så er det sådan her, vi håndterer tingene.”
Et par øjeblikke passerer, før Carsten Willer rækker ud efter kuglepennen og skriver under på papiret.
Kort efter står Willer og Milling igen nede på gaden. De tripper lidt rundt i stilhed. Så knækker de sammen af grin. Jerry Heller havde trukket sin pistol, en 22’er, og forsøgt at skræmme dem. Men de fik det, de kom efter. Det er ikke den bedste kontrakt, men den er ikke dårligere end så mange andres, og nu har de en aftale med gangsterrappens største pladeselskab. De to venner klapper hinanden på skuldrene. Verden ligger for deres fødder.
Du kan høre noget af den musik, som Solid Production har produceret her.
