’Yellowstone’ blev ikke et hit ved et uheld.
Serien har gjort cowboyæstetik til mainstream og forvandlet familiedrama i støv
og solnedgang til en stor tv-succes. Derfor giver det også mening, at universet
nu vokser – med en ny spin-off.
’Marshals: A Yellowstone Story’ kræver dog
ikke, at du kan citere de fem sæsoner fra moderserien udenad. Den er tænkt som
en selvstændig fortælling. Så du må gerne være ny. Du må gerne hoppe på her.
Det betyder også, at serien ikke bruger energi
på at genfortælle alt det, der ligger bag Kayce Dutton – en af de centrale
figurer i ‘Yellowstone’ og John Duttons yngste søn, som nu er hovedpersonen i
den nye serie – men i stedet starter ved et skifte, alle kan forstå:
Kayce Dutton (der spilles af Luke Grimes)
forlader Yellowstone Ranch. Ikke for at starte en café i Portland, men for at
tage et job, der i praksis er det stik modsatte af ranchens logik: Han bliver
en del af U.S. Marshals Service og skal håndtere kriminalitet og svære valg i
nutidens Montana.
Og det er her, serien gør noget andet. Kayces
nye rolle er ikke bare en fortælling om ’hvad skal han nu?’ – den er også en
måde at ændre seriens rytme på. Hvor ’Yellowstone’ for mange er en stor,
sammenhængende familiefortælling, læner ‘Marshals’ sig ind i en mere
krimidrevet struktur med ugentlige sager og udfordringer – med Kayce som den
røde tråd fra afsnit til afsnit.
Konflikterne bliver mere konkrete, tempoet
mere direkte. Universet har stadig cowboyånden og de store vidder, men er pakket
ind i en form, der er lettere at gå til, hvis du bare vil have spænding, en
klar motor og en hovedperson, du hurtigt forstår.
Og for fans er der stadig en gevinst: Du får
lov til at følge en velkendt figur, der bliver sat på prøve på en ny måde i en
verden med nye regler.
Se ’Marshals: A Yellowstone Story’ eksklusivt på SkyShowtime
Se ’Marshals: A Yellowstone Story’ eksklusivt på SkyShowtime
SkyShowtime er en europæisk streamingtjeneste, der samler det bedste fra Hollywood og lokale produktioner ét sted. Her finder du eksklusive og originale serier, store film og ikoniske franchises fra nogle af verdens største studier.
Stream ‘Marshals: A Yellowstone Story’ eksklusivt på SkyShowtime via appen eller på SkyShowtimes hjemmeside.
Kayce Dutton er ikke bare tilbage – han er
rykket over på en helt anden banehalvdel. I ’Marshals: A Yellowstone Story’
forlader han ranchlivet og bliver en del af U.S. Marshals Service, USA’s ældste
føderale polititjeneste under Department of Justice.
Det lyder måske som noget fra en gammel
western, men jobbet er langt mere nutidigt og praktisk: Marshals arbejder
blandt andet med at pågribe eftersøgte personer, beskytte føderale retssale og
dommere, transportere indsatte, stå for vidnebeskyttelse og håndtere
beslaglagte aktiver.
Det er med andre ord en hverdag med konkrete
opgaver, tydelige mål og ansvar, der lander i hænderne på ham her og nu.
Og det er dér, Kayce bliver interessant: Han
kommer ikke ind som en blank tavle, men som en mand med cowboybaggrund og
fortid som Navy SEAL – en type, der er vant til at handle hurtigt og tage
beslutninger, man ikke altid får lov til at fortryde. Forskellen er bare, at
han nu skal gøre det inden for et system med regler, mandat og konsekvenser,
der rækker længere end hans egen familie. Skiftet fra ranchens instinkt til
statens ansvar er motoren i hans nye liv.
Og det er ikke kun Kayce Dutton, der er et
kendt ansigt i serien, også Gil Birmingham (Thomas Rainwater), Mo Brings Plenty
(Mo) og Brecken Merrill (Tate Dutton) er med.
‘Marshals’ samler samtidig Kayce med en ny
gruppe karakterer: Logan Marshall-Green (Pete Calvin), Arielle Kebbel (Belle),
Ash Santos (Andrea), Tatanka Means (Miles) og Brett Cullen (Harry Gifford), der
leder Montana U.S. Marshals.
’Marshals: A Yellowstone Story’ kan
streames eksklusivt på SkyShowtime nu.
Vi er sindssygt taknemmelige. Vi får lov til at lave musik hver dag, vi er de heldigste i verden, men vi er også mættede af indtryk. Jeg har nogle gange forklaret til mine venner, at jeg har det, som om jeg har fået den bedste julegave nogensinde. Bare 10 gange i træk. Og hvad så? Hver uge bliver det bare vildere.