Hvad undrer du dig over, aldrig er blevet en hype?
”At køre i tog. Der er en nærmest spa-agtig ro over sidde i en togkupé og bevæge sig hurtigt gennem landskabet. Verden udenfor flytter sig i et hastigt tempo, men inde i kupeen står tiden stille. Og så er der den åbenlyse luksus ved ikke at skulle køre selv, som giver tid til at læse, arbejde, spille kort og lege med sine børn.
Det er mig en gåde, at de fleste foretrækker at køre selv eller sidde i et larmende fly med dårlig benplads. Jeg tror, at hvis togselskaberne i Europa gik sammen, og tilbød den samme convenience i bookingprocessen som flyselskaberne, ville de udkonkurrere flyene på mange turistdestinationer.”
Hvad har du i dit hjem, som de færreste har?
”Et 89 år gammelt køkken. Jeg læste for nylig, at det danske gennemsnitskøkken er 11,5 år gammelt. Det er et absurd tal, når man tænker over det. For nylig flyttede jeg med min familie ind i en fredet lejlighed med et køkken fra 1933. Det fejler ingenting.
Tværtimod er det det mest velfungerende køkken, jeg har haft. Materialerne er solide. Oregon pine, stål, terrazzo, fliser, forrammeskabe, Jeg er overbevist om, at det holder 100 år endnu. Jeg kan godt høre, jeg lyder ældre, end jeg er, men sådan nogle køkkener laver man desværre ikke i dag.”
Hvad har du senest brugt 1.000 kr. på?
”En middag på restaurant Pauli i Sydhavnen. Det er faktisk sjældent, jeg bruger over 1.000 kroner på andet end at tage ud og spise.”
Hvilken rejsedestination vender du altid tilbage til?
”Paris. Min hustru og jeg har været i Paris mindst en gang om året, siden vi mødte hinanden. Udover at være en virkelig dejlig og smuk by er det en måde for os at få hævet den gastronomiske overlægger. Jeg hører ofte, at den danske restaurantscene efterhånden kan måle sig med Paris, også fra folk jeg anser som kompetente inden for faget. Men det, synes jeg, er noget vås. I min bog er der ret langt fra de bedste danske restauranter i mellemklassen til de parisiske.
Vi besøger altid Clown Bar og Clamato og ofte Cheval D’or, Le Baratin, Le Dauphin, Châteaubriand, Verre Volé, Le Servan og Le 6 Paul Bert.”
Hvornår vidste du, at du var god?
”Det føler jeg mig faktisk ikke overbevist om, at jeg er. I hvertfald ikke på et permanent plan. Det er nok mere noget, jeg bliver bevidst om i øjeblikke. Sådan en flygtig følelse af kompetence. Når jeg skriver en god linje eller har stylet et vellykket billede.
Da mit essay om at samle østers ved Vadehavet blev valgt til forsiden af Politiken, eller da min første kogebog blevet kåret til årets bog af Gastros chefredaktør Jesper Uhrup Jensen. Men det meste af tiden, imellem de der flygtige øjeblikke, føler jeg mig for at være helt ærlig en smule utilstrækkelig.”
