”Går du helt bevidst efter unge kvinder?” spurgte mange forarget, da jeg havde to lange forhold i træk til kvinder, som var cirka tyve år yngre end mig.

Jeg er klar over, hvad de tænker. At jeg er en gammel gris, der ikke kan holde mig fra ungt kød, fordi jeg på den måde håber at dæmpe min angst for at dø.

Det ville være rart at kunne afvise den påstand som en fordom og sige, at jeg ikke går op i fødselsår. Men det er løgn. Alder betyder noget. Der er bare det, at jeg rent faktisk ikke op i, om kødet er ungt eller gammelt. Der er ikke noget seksuelt i vejen med kvinder på min egen alder. Tværtimod. Ofte har de mindre travlt end de unge med at leve op til andres forventninger og er dermed mere hengivne og sanselige og mere tilstede i deres egen nydelse.

Hvorfor bliver jeg så alligevel ved med at falde for de unge? Fordi de to unge kvinder, som jeg kom til at elske og stadig holder af, er så meget mere uforbeholdne end mine jævnaldrende. De går ud i verden med et stort JA foran sig, og det er enormt tiltrækkende.

I min kommende roman, Natsværmer (udkommer 2. maj), skildrer jeg et seriøst forhold, jeg engang havde til en kvinde på min egen alder, og hvordan hendes evige skepsis sled vores kærlighed op. Hun vurderede hele tiden, om jeg skulle have et plus eller et minus i hendes karakterbog, og om regnestykket så balancerede. Det gjorde det aldrig, og så blev det legitimt for hende at gå.

I princippet vil kvinder på min alder gerne være kærester. Overalt i medierne fortæller de, at de længes efter den store kærlighed. Men de har betingelser, og de har travlt. De skal i fitnesscenter og bagefter nå at arbejde med laptoppen i skødet. I øvrigt skal de også lige slå et brød op til næste morgen, selv om jeg ligger klar i sengen og brummer.

Der er næsten ingen tid til sex og nærvær, i hvert fald ikke når først de fleste af døgnets timer er fordelt på børn, rene hjem, sunde kroppe og analyserende veninder. Meget hurtigt føler jeg mig reduceret til en legoklods i hendes modelbyggeri.

Jeg sidder og venter med åbent hjerte på at mærke hendes åndedræt. Mærke, at det kilder og summer i vores kroppe og kradser i vores hjerter. Jeg drømmer om, at vi flyver til månen og tilbage igen. Imens står hun i entreen, på vej ud ad døren til endnu et weekendkursus i nærvær og meditation. Hun sender mig et distræt fingerkys og efterlader mig i et vakuum af kvindelig selvudvikling.

”Måske kunne de modne kvinder få mere tid til kærligheden, hvis du tog din del af forpligtelserne,” indvender gode veninder skarpt, når jeg fremturer mine holdninger. Jamen, jeg tager min del. Jeg synes bare, vi kunne købe brødet hos bageren eller droppe weekendens kursus.

Mænd som mig har også en fyldt kalender, men vi er bedre til at skabe hullerne, hvor vi ikke gider andet end at være til stede her og nu. Der er en grund til, at kvinder har dobbelt så meget stresshormon i kroppen, som vi har.

Hos de unge er der ingen eksamen, jeg skal bestå. De tager mig bare ind med det samme og har tid til sex og til at være så spontane, som situationen indbyder til. Når vi er mætte af sex, hopper vi i sengen, sprøjter champagne i hovedet på hinanden og løber ned ad trapperne hånd i hånd efter morgenbrød.

De er friske på al slags sjov og ballade og helt vildt tilstede, hvis de ellers kan se en underholdningsværdi i det. Det er forførende og livsbekræftende. Om eftermiddagen kysser vi og starter forfra igen, selv om nullermændene vokser ud af hjørnerne, og det ville klæde bordet med en buket blomster.

Jeg skynder mig at komme de forargede i forkøbet og indrømmer blankt, at også forhold til unge kvinder rigtig nok har sine bagsider. Det ene er ikke nemmere end det andet, selv om jeg nogen gange har forsøgt at bilde mig selv det ind.

I Natsværmer beskriver jeg et af de lidenskabelige forhold, jeg havde til en meget yngre kvinde – og de komplikationer, der fulgte med. Hun var ikke i stand til at se ind i min sjæl og møde mig i det, der optog mig mest, og så bliver forholdet hurtigt ensomt og overfladisk. Man løber tør for samtaleemner og mangler fælles referencer.

Unge er skråsikre. Det giver dem mod til at forfølge deres drømme uden at tænke over risikoen. Derfor opnår de tit fantastiske resultater der, hvor vi andre er mere tilbageholdende, især over for noget vi allerede har prøvet.

Sammen med dem inspireres jeg, tør lidt mere og krænger det knarvorne af mig. Men efter lidt tid savner jeg, at vi kan føre en undersøgende dialog og udveksle erfaringer.

Ung eller moden, hvor er der en kvinde, som både har tid til sex og nærvær, og som jeg også kan snakke længe med om tilværelsens kriser? Hvor er hende, hvor jeg ikke reduceres til en ubetydelig brik i hendes travle liv eller til et simpelt underholdningsapparat?

Hvor fanden er de kvinder, der vil hele den kærlighed, som vi modne mænd kan give dem?

Vær søde og kom frem af jeres skjul.

LÆS OGSÅ: Hvorfor skal det lange parforhold hyldes?

LÆS OGSÅ: Sex-blog: Få styr på stillingerne

LÆS OGSÅ: Hvilken mandetype er du i byen?