Når Søren Vester står op, går han som det første ud på sin terrasse for at tisse: ”Haven kan tage uhyggeligt meget urin, uden der sker noget”

NÅR JEG VÅGNER, tisser jeg ud over terrassekanten, imens jeg kigger på min blomstermark. På den måde sparer jeg på vandet, som vi også bruger til drikkevand, og så er det god gødning for planterne.

Haven kan tage uhyggeligt meget urin, uden der sker noget. Flere burde tisse i deres have. Man kommer mere i symbiose med naturen. Og nej, min have lugter ikke af tis. Ingen har endnu påtalt det. Alle må tisse, hvor de vil på denne her grund.

ÄNGLAMARKS FAIRTRADE PULVERKAFFE drikker jeg altid. Stempelkander, espresso og egen kaffekværn, jeg har prøvet det hele, men ender altid med at drikke min ’snabkaffe.’ Det er den, og kun den, jeg vil have. Jeg har prøvet rigtig mange forskellige, men der ingen andre, der passer i smagen.

JEG DRIKKER KAFFEN under min udebruser. Hver dag. Året rundt. Det er en fantastisk måde at starte dagen på. Og så finder jeg også ud af, hvordan vejret er den dag: Er der overskyet? Regner det? Blæser det? At få kontakt med verden udenfor kan jeg virkelig godt lide. Jeg sætter mig måske ind og arbejder på computeren bagefter, men jeg starter lige med at se, hvad der sker uden for min havedør.

OM MORGENEN SKAL der så vidt muligt være ro. Hverken musik eller radio. Jeg vil gerne starte dagen op stille og roligt. Til gengæld tjekker jeg min telefon som det første. Både fordi min alarm er derpå, og så tjekker jeg også mine sociale medier, om der er sket noget, eller om nogen har skrevet.

NYHEDER OG MAILS tjekker jeg ikke om morgenen, kun Instagram. Hvad Trump har lavet, eller hvilken krig der nu er i gang, har jeg ikke brug for at starte dagen ud med. Instagram er særdeles positivt, synes jeg. Der sker pæne og glade ting, og der er gode stories. Hvis verden brænder op ad dagen, skal jeg nok finde ud af det. Man skal sørge for at se, hvad der gør én godt, så du kan overskue andre, i stedet for at tage alle andres dårligdom ind, før man kan overskue sig selv.

JEG VILLE DA ønske, at jeg lod være med at kigge på min telefon og gik direkte ud i haven. I løbet af dagen bruger jeg meget tid på de sociale medier, så sammenlagt er min skærmtid voldsom, men om morgenen bruger jeg kun 5-10 minutter på det, og så er det der, jeg får min inspiration fra og holder mig opdateret.

DE SENE AFTENTIMER, hvor resten af verden er gået til ro, er der, jeg får noget fra hånden, hvis jeg fx skal tegne eller komme på noget. Der er tid til at tænke og fordybe sig, når alting ikke bimler og bamler længere. Jeg går oftest i seng mellem klokken 01 og 01.30.

FOR AT BLIVE træt sørger jeg for at bruge min krop og være fysisk aktiv. Hvis ikke jeg gør det, tumler mit hoved rundt og sender tanker afsted. Jeg står på hænder, bevæger mig eller bruger mine muskler på en eller anden måde. Ikke i motionscenteret, bare ved at løfte min krop op i en dørkarm, skovle eller slå græs. Har jeg haft en meget stillesiddende dag, løber jeg en tur om aftenen. Er der bælgravende mørkt, løber jeg under månen. Så strækker jeg ud og laver nogle øvelser for ryggen og skuldrene.

SØVN BETYDER MEGET for mig. Jeg vil gerne sove ordentligt. Og jeg er også god til det. Jeg kan sove alle steder. Lægger jeg blot hovedet på puden, sover jeg. At lukke verden ude og gå ind i mig selv, har jeg virkelig trænet. Jeg får styr på mit åndedræt, tager dybe vejrtrækninger og siger til mig selv, at nu er jeg her og ingen andre steder. I morgen er der brug for, at jeg er frisk og kan fikse ting. Men det er i morgen.

SYV TIMER OG en middagslur får jeg oftest. Men jeg kan snildt klare dagen på mindre søvn. Når vi laver fjernsyn (Søren Vester er bl.a. vært på ’Søren Vesters Have’ på DR, red.), kan jeg arbejde hele natten igennem. Da vi lavede ’Velkommen Hjem’ på DR1, sov jeg ikke de sidste dage op til, at vi skulle aflevere. To dage i streg.

JEG SPISER IKKE rigtig morgenmad længere. Kun hvis min kone har lavet en grøn grød eller smoothie. I mange år kørte jeg havregryn ind. Det gør jeg stadig en gang imellem, men jeg har sat mit madforbrug kraftigt ned.

Efter jeg krydsede de 45 år, kan jeg mærke, at jeg ikke har brug for så meget mad som tidligere. Før kunne jeg næsten ikke stå op uden at få mine havregryn. Nu kan jeg sagtens vente med at spise til frokost. Bare jeg får min kaffe. Jeg gider heller ikke tage beslutninger om morgenen, jeg vil bare have det så simpelt som muligt.