Det er ikke altid ønskværdigt at bruge de toiletter, som er til rådighed i bybilledet. Spørgsmålene melder sig hurtigt: Hvem har været der sidst? Hvad er det for nogle underligt udseende pletter på gulvet (og på sædet)? Og er båsene mon lydtætte, så min toilet-nabo hverken kan høre mine dryp eller plop? Næppe.

Sidstnævnte spørgsmål er også, ifølge New York Magazine, årsagen til, at mange vælger båsen allerlængst væk, fordi de har en idé om, at de får mere privatliv. 

Men faktisk så bør du vælge den allerførste bås.

"Eksperter mener, at de fleste har det med at skippe den første bås, fordi de gerne vil være lidt mere i fred. Men fordi den første bås ofte ikke er optaget, har den samtidigt også færre bakterier," udtaler Dr. Mehmet Oz til Sharecare.    

Og dem du bestemt bør undgå? De midterste. For når mennesker får flere muligheder at vælge i mellem, har de det med at 'centralisere' deres valg - og det gælder også toiletbåse, skriver Esquire.

LÆS OGSÅ: Bjarne rengør toiletterne på Hovedbanegården: "Unge piger sviner lige så meget som mændene"

LÆS OGSÅ: 15 ting du skal undgå, når du går på pissoir

LÆS OGSÅ: "Hun skyllede min kokain ud i toilettet"