Bill Clinton

14 vendinger din onkel bruger lidt for ofte

Du hører dem til barnedåb, konfirmationer, kedsommelige firmafester med ham fra content marketing og i Brugsen. Men de der småakavede onkelvendinger skal stoppes nu.

Du har med garanti prøvet det. Du har stået lidt på det forkerte ben til en firmafest, en familiekomsammen eller måske været i en arbejdssituation, hvor du var nødsaget til at smile, fordi personen foran dig snakker i småakavede vendinger.

Det er næsten ordsprog. Men kun næsten, fordi de er for platte for selv de allermest folkelige. Nogle siger onkelvitser eller far-jokes, men de bliver ikke fortalt som jokes. Jeg vil kalde det ubehagelig small-talk, som man ikke kan komme udenom, hvad enten man arbejder i servicebranchen, møder nye mennesker eller har en bred familie.

På landet:

Vi kender alle de klassiske: ’Jeg bor ude, hvor kragerne vender’ eller ’Jeg bor på Lars Tyndskids mark’, men den findes også i en mindre raffineret form. Måske eksisterer den kun i det sønderjyske, hvor jeg er vokset op, men når man spørger sin kække onkel, om han ikke bor langt ude på landet, så ville han svare:

1. ”Jo, det er, så man ikke kan høre hende skrige.”

Og så ville en mindst lige så kæk fyr i selskabet følge op med:

2. ”Husk at slå med flad hånd, så får hun ikke blå mærker.”

Nært beslægtet er også udtrykket: ”Slår du også konen?” som bruges, hvis man stiller sin øl hårdt ned i bordet eller gør noget lidt voldsomt.

På buffetrestaurant:

Efter tre år som udskærer på Restaurant Flammen har jeg hørt lidt af hvert. Hvis kunderne – eller gæsterne – synes, det er for dyrt, kan de finde på at sige:

3. ”Følger der en luder med?”

Andre nøjes også med den mere mundrette, som bruges i alt for mange prisfornærmede sammenhænge:

4. ”Så er den også betalt.”

Ja. Det er den?


Det smarte ved en buffet er selvsagt: Man kan gå så mange gange, man vil. Alligevel er et bjerg af kød, kartofler og salat mere reglen end undtagelsen, for som de siger:

5. ”Hellere brække ryggen end at gå to gange.”

Spørger man, hvilken vin de kan lide, hører man ikke sjældent:

6. ”Adlibitum.”

Og der skal ikke vand til:

7. ”Jeg drikker ikke vand. Fisk boller i det.”

Eller grøntsager:

8. ”Jeg vil ikke tage kaninernes mad.”

Når de har spist sig mætte i pulled pork og oksespidsbryst er klassikeren:

9. ”Det feder først i morgen, og der er vi ikke hjemme.”

Ved kassen:

Har man siddet ved kassen i Fakta, har man sine helt særegne traumer i mødet med utilfredse kunder. Hver gang skal man spørge, om kunden vil have kvitteringen med:

10. ”Nej, jeg kan alligevel ikke trække det fra.”

Det er et utaknemmeligt job. Og når stregkodescanneren driller, og køen bliver lang, prøver sikkert ganske velmenende kunder ofte at løsne stemningen med:

11. ”Det må jo betyde, den er gratis.”

Til festen:

Er man fanget i en vennegruppe, der er begyndt at få børn, skal konen eller kæresten ofte ikke drikke på grund af amning, graviditet eller diverse spiseregler, der mindsker vand i anklerne. I det tilfælde kan man høre:

12. ”Min kone drikker ikke i dag, så jeg drikker for to.”

Og når øllen er ved at være tom, spørger en kammerat:

13. ”Er den ’Thomas’?”

Altså tom, ligesom vi en gang sagde ’Taxa’ i stedet for tak. Men det har altså ikke været sjovt, siden man måtte ryge, når man fløj med SAS.

Og i den modsatte ende, når ens glas måske burde være tomt, men man fortsætter med at bestille vodka med Sprite:

14. ”Hellere brække sig end at trække sig”