Du har med garanti prøvet det. Du har stået lidt på det forkerte ben til en firmafest, en familiekomsammen eller måske været i en arbejdssituation, hvor du var nødsaget til at smile, fordi personen foran dig snakker i småakavede vendinger.
Det er næsten ordsprog. Men kun næsten, fordi de er for platte for selv de allermest folkelige. Nogle siger onkelvitser eller far-jokes, men de bliver ikke fortalt som jokes. Jeg vil kalde det ubehagelig small-talk, som man ikke kan komme udenom, hvad enten man arbejder i servicebranchen, møder nye mennesker eller har en bred familie.
På landet:
Vi kender alle de klassiske: ’Jeg bor ude, hvor kragerne vender’ eller ’Jeg bor på Lars Tyndskids mark’, men den findes også i en mindre raffineret form. Måske eksisterer den kun i det sønderjyske, hvor jeg er vokset op, men når man spørger sin kække onkel, om han ikke bor langt ude på landet, så ville han svare:
1. ”Jo, det er, så man ikke kan høre hende skrige.”
Og så ville en mindst lige så kæk fyr i selskabet følge op med:
2. ”Husk at slå med flad hånd, så får hun ikke blå mærker.”
Nært beslægtet er også udtrykket: ”Slår du også konen?” som bruges, hvis man stiller sin øl hårdt ned i bordet eller gør noget lidt voldsomt.
På buffetrestaurant:
Efter tre år som udskærer på Restaurant Flammen har jeg hørt lidt af hvert. Hvis kunderne – eller gæsterne – synes, det er for dyrt, kan de finde på at sige:
3. ”Følger der en luder med?”
Andre nøjes også med den mere mundrette, som bruges i alt for mange prisfornærmede sammenhænge:
4. ”Så er den også betalt.”
Ja. Det er den?
Det smarte ved en buffet er selvsagt: Man kan gå så mange gange, man vil. Alligevel er et bjerg af kød, kartofler og salat mere reglen end undtagelsen, for som de siger:
5. ”Hellere brække ryggen end at gå to gange.”
Spørger man, hvilken vin de kan lide, hører man ikke sjældent:
6. ”Adlibitum.”
Og der skal ikke vand til:
7. ”Jeg drikker ikke vand. Fisk boller i det.”
Eller grøntsager:
8. ”Jeg vil ikke tage kaninernes mad.”
Når de har spist sig mætte i pulled pork og oksespidsbryst er klassikeren:
9. ”Det feder først i morgen, og der er vi ikke hjemme.”
Ved kassen:
Har man siddet ved kassen i Fakta, har man sine helt særegne traumer i mødet med utilfredse kunder. Hver gang skal man spørge, om kunden vil have kvitteringen med:
10. ”Nej, jeg kan alligevel ikke trække det fra.”
Det er et utaknemmeligt job. Og når stregkodescanneren driller, og køen bliver lang, prøver sikkert ganske velmenende kunder ofte at løsne stemningen med:
11. ”Det må jo betyde, den er gratis.”
Til festen:
Er man fanget i en vennegruppe, der er begyndt at få børn, skal konen eller kæresten ofte ikke drikke på grund af amning, graviditet eller diverse spiseregler, der mindsker vand i anklerne. I det tilfælde kan man høre:
12. ”Min kone drikker ikke i dag, så jeg drikker for to.”
Og når øllen er ved at være tom, spørger en kammerat:
13. ”Er den ’Thomas’?”
Altså tom, ligesom vi en gang sagde ’Taxa’ i stedet for tak. Men det har altså ikke været sjovt, siden man måtte ryge, når man fløj med SAS.
Og i den modsatte ende, når ens glas måske burde være tomt, men man fortsætter med at bestille vodka med Sprite:
14. ”Hellere brække sig end at trække sig”
