På Nordstranden ved Kongsøre i det nordvestlige Sjælland, hvor Søværnets Frømandskorps holder til, brugte den dengang 27-årige kronprins Frederik ni benhårde måneder af sit liv, før det en eftermiddag i oktober 1995 endelig blev hans tur til at gennemføre det gamle frømandsritual, som symboliserer rejsen fra elev til uddannet frømand: at grave sig under den flere hundrede kilotunge egetræsbjælke 'Maren' og presse sig selv igennem hullet.

Ikke alt gik dog, som den kommende konge dengang havde planlagt undervejs i uddannelsen som frømand. På en øvelse tog han vand ind sin våddragt, der blev fyldt op, så han efterfølgende begyndte at vralte omkring som en pingvin. Den dag opstod kæle-navnet ’Pingo’, og samtidig blev uret, han bar, også kendt under titlen ’Pingo’ .