scroll-down

Jens har lav sædkvalitet: ”Jeg følte mig så skyldig over, at vi ikke kunne få det liv, vi havde snakket om”

Jens Lund har selv arbejdet i en sædbank, men han havde ingen anelse om, at han selv havde dårlig sædkvalitet, før han og hans kone gerne ville have børn. De troede, det ville tage tre måneder at blive gravide – det endte med at tage fire år. Her fortæller Jens Lund om skyld, om at få en fødselsdepression og om at føle, at det hele til sidst går op i en højere enhed.

Af Sofie Valentin
Foto: Kristian Fæste
Mennesker Euroman

Min kone og jeg mødte hinanden tilbage i gymnasietiden, og efter 10 år fik jeg taget mig sammen til at fri. Vi havde allerede snakket om børn og alt det der, men vi var også enige om, at vi lige skulle på vores bryllupsrejse først, inden vi ville begynde med det. Vi begyndte at forsøge, da vi kom hjem fra bryllupsrejsen. Min kone sagde: ’Jamen, hvad nu hvis vi ikke kan?’ Jeg svarede: ’Ej, selvfølgelig kan vi da det, det er der absolut ingen problemer i.’ Vi var 27 og havde begge løbet maraton, så vi var jo unge og i god form. Vi tænkte, at der nok ville gå to-tre måneder. Det endte med at blive til fire år.

Efter otte måneder gik vi til lægen og sagde, at vi havde forsøgt at blive gravide længe, og at vi ikke helt kunne forstå, at der ikke skete noget – vi havde regelmæssig sex, og vi timede det rigtigt. Lægen sagde, at der minimum skulle gå et år inden, vi kunne blive undersøgt, så vi ventede to måneder, og så blev jeg testet. Jeg blev sendt ud på Skejby, hvor jeg afleverede en sædprøve, og så gik vi spændt og ventede på svar.

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke tænkte, at der var noget galt med mig. Paradoksalt nok er jeg uddannet bioanalytiker, og jeg har tidligere i min karriere arbejdet i en sædbank. Jeg har haft alle muligheder for at teste mig selv, men jeg syntes bare, at det var så grotesk at tjekke min egen sæd, for det var jo selvfølgelig ikke et problem for mig.

Brevet med mine testsvar ventede på mig en dag, jeg kom hjem fra arbejde.  Jeg åbnede brevet og læste det. Jeg tabte det gulvet, og så begyndte jeg at stortude. Jeg lagde brevet ned og gik lidt væk fra det. Så gik jeg tilbage igen og kiggede, og der stod sgu det samme: Tallet 900.000 og en lang smøre om, at det var meget lav sædkvalitet, og at det skulle udredes nærmere. Jeg vidste godt, at det var noget værre lort, fordi jeg havde arbejdet med det. Jeg tænkte bare: ’Fuck.’

Se, hvad vi ellers skriver om: